PROFETISK JOURNAL

KRONEN STÅR PÅ SPIL

Alle de 10 bud er skræmmende! Men det 2. bud kan få mennesker til at gå fra vid og sans af forfærdelse. Buddet er en ildevarslende befaling, der er efterfulgt af en skånselsløs trussel, hvis du ikke overholder den.

Befalingen lyder i al sin korthed: ”Du må ikke misbruge Herren din Guds navn!” En overtrædelse af dette bud vil få uundgåelige konsekvenser. En tilføjelse til buddet lader forstå, at ’Herren lader ikke ustraffet den, der misbruger Hans navn’ (2.Mose 20:7).

Gud vil således lade alle mennesker alle vegne forstå, at Hans navn er ’helligt’. Det er en ’helligbrøde’ at misbruge det. Den, der misbruger Guds hellige navn, kan ikke undgå straf. Allerede for 4000 år siden har Den Almægtige ladet det blive kendt, at Han vil straffe enhver, som vover at misbruge Hans navn. Det har Han gjort lysende klart i det andet bud: ”Du må ikke misbruge Herren, din Guds navn.”

Det andet bud har en særlig betydning for vor tid. Det henvender sig til de styrende og til kongens hus – men også til mennesker i almindelighed, som ikke tager Guds bud alvorligt. Lad mig forklare:

Dybest set er det Guds godhed og gavmildhed, der ligger bag det andet bud. Den Almægtige har i Kristus tilstedt mennesker at bruge Hans navn. Den Evige har besluttet at give de dødelige tilladelse til at bruge Guds navn med henblik på udbredelsen af Hans rige.

I yderste forstand betyder det, at Gud har lagt i hænderne på mennesket at administrere de voldsomme, kosmiske kræfter i universet – ja, de kan i Kristus Jesus skaffe sig adgang til ’den overnaturlige verden’ ved at gøre brug af Guds navn.

Imidlertid indebærer denne guddommelige egenskab (som altså er stillet til menneskers rådighed i Kristus Jesus) den største og mest truende fare!

I samme grad, som mennesker kan anvende Guds navn til det gode – i samme grad kan de ’misbruge Guds navn’ til det onde. Ja, de kan i deres overfladiske levevis komme til at skade sig selv og deres familie ved (mere eller mindre uvidende) at overtræde dette bud. Må Gud derfor give os nåde til at forklare buddets hemmelighed, så at det overalt bliver til velsignelse for mennesker.

’DET MÅ KOSTE MIT HOVEDET’

Gud ’lader ikke den synd være ustraffet’. Enhver, som læser disse ord (og tror på, at det er Guds Ord) vil straks få en hellig frygt i deres hjerter. De vil på forhånd være på vagt, når de nærmer sig noget, der kunne ligne en overtrædelse, som har at gøre med ’misbrugen af Guds navn’.

Derfor siger Jesus: ”I må aldeles ikke sværge, hverken ved himmelen, thi den er ’Guds trone’ eller ved jorden, thi den er ’hans fodskammel’ eller ved Jerusalem, thi det er ’den store konges by’ (Matt.5:34-35).”

Jesus fortsætter: ”Du må ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. Men jeres tale skal være ja, ja, nej, nej, hvad der går ud over det, er af det onde (v.36-37).”

Vi forstår, at Herren forbyder os at sværge ved det, som er særligt knyttet til Hans navn (som Skaberen eller den, som er Herre over fremtiden) – men nogle stiller sig uforstående overfor, at Herren forbyder dem at sige: ”Det må koste mit hoved!” Også det er at ’misbruge Herrens navn’. Sig ganske enkelt: ”Ja, jeg vil’ eller: ’Nej, jeg vil ikke’ (som ved indgåelsen af et ægteskab, hvor parterne med et højtideligt: ’Ja, jeg vil’ lover hinanden troskab.

*

I den forbindelse må § 32 stk. 7 i vor grundlov nævnes. Her påbyder de styrende nemlig ’højtideligt at love, at han eller hun vil overholde Grundloven’.

Dette sker ved, at den pågældende bør underskrive en erklæring. (Der anvendes i den forbindelse udtrykket, at en kandidat til folketinget ’skal aflægge en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven’.)

Så vidt den jævne borger kan bedømme, så har adskillige af folketingets medlemmer gjort sig skyldige i ’mened’ (løftebrud) med hensyn til den hastelovgivning, der har været gennemført i forbindelse med Corona-reglerne. Man har uden at blinke overtrådt
1) forsamlingsfriheden
2) trosfriheden og
3) ytringsfriheden

Det sidste (friheden til at ytre sig) er på ny en paragraf, som er under beskydning ifølge forbuddet – mod omvendelsesforkyndelse vedrørende ’Conversion Therapy’).

I alt dette har folketingets medlemmer forbrudt sig! De har overtrådt den garanti, som de skriftligt, personligt og enkeltvis har stillet (at ville overholde grundloven), og de bør drages til ansvar for dette løftebrud.

KONGEN HAR FORPLIGTET SIG

Paragraf 8 i grundloven befaler udtrykkeligt, at ’forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville overholde grundloven’.

Folket har i 1949 sørget for, at dette ord ’ubrødeligt’ blev nævnt i forbindelsen med kongens løfte, (at han ville holde grundloven). Det vil sige, at folket har sørget for, at den garanti, som der ligger i kongens ord, er usvigelig. Lad mig forklare!

Bibelen siger om dette forhold blandt andet følgende:

”Mennesker sværger jo ved én der er større end de selv, og EDEN TJENER DEM TIL STADFÆSTELSE OG GØR ENDE PÅ ALLE INDVENDINGER (Heb.6:16).”

Det vil sige, at det, som kongen har lovet, afgør – ved anvendelsen af ordet ’ubrødeligt’ – enhver diskussion! Der kan ikke herske tvivl om, at kongens løfte står fast.

Skriften fortsætter med at forklare, hvad der ligger i edsaflæggelsen og siger:

”Derfor, da Gud endnu tydeligere ville give forjættelsens arvinger til kende, at hans beslutning var urokkelig, indestod han derfor med en ed (v.17).”

Med ordet ’ubrødeligt’ (dette løfte kan ikke brydes) har kongen forpligtet sig: ”Jeg har lovet at ville overholde grundloven, og I kan være helt sikre på, at jeg ikke ændrer holdning.”

”… for at I ved to urokkelige kendsgerninger, der udelukker, at Gud kunne lyve, skulle have en stærk trøst (v.18)” hvilket kan tolkes med, at ved edsaflæggelsen fremstår to urokkelige kendsgerninger (kongens ord og kongens ed), der gør det umuligt for kongen at bryde dette løfte (at ville overholde grundloven) – uden at det får uoverskuelige følger.

*

Højtideligheden og den dybe alvor, der ligger bag dette af majestæten underskrevne dokument ligger i, at (som det hedder): ’Forsikringsakten skal udstedes i tvinde ligelydende originaler’.

Grundlovens forfattere har valgt at bruge et særligt ord for betegnelsen af det vægtige dokument, der indeholder kongens personlige løfte om, at ville overholde grundloven.

Man kalder dokumentet for ’forsikringsakten’. Der ligger heri, at her har folket sikret sig majestætens urokkelige forsikring om, at han aldrig vil bryde Danmarks grundlov.

Med hensyn til opbevarelsen af dette dokument, så gælder den særlige regel, at det skal udstedes i to eksemplarer, hvoraf det ene skal overdrages til folketingets arkiv og det andet til rigsarkivet.

Hermed placeres ansvaret for, at dette majestætens personlige løfte overholdes. Folket bærer hovedansvaret for, at regeringen gør sin pligt i den henseende. Den mindste afvigelse bør spores øjeblikkeligt. Et hvilket som helst forsøg på løftebrud bør noteres.

KRONEN SÆTTES PÅ SPIL

I grundlovens paragraf 4 hedder det: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”

Vi har en grundlov, som omtaler evangeliet. Den taler om reformatorerne. Den siger, hvad der er ægte dansk, og den forpligter sig selv til (som stat og regering) at understøtte denne kirke.

Vi har en konge, og om ham bestemmer grundloven, at han skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Han skal tilhøre den protestantiske tro. Han er den eneste borger i landet som ikke har trosfrihed. Grundloven har gjort alt, hvad den kan, for at det kristne livssyn skal bevares i Danmark, og kongen har personligt skrevet under på, at han ikke blot er indforstået med dette, men at han er en del af (han tilhører) den protestantiske tro.

Ja, hvis han på nogen måde svigter dette løfte, så er kronen ikke mere hans. Da er kongedømmet (måske for hele hans families del) forbi!

*

Med hensyn til kongens – eller den kommende dronnings overtrædelse af den grundlovsparagraf, som har at gøre med deres obligatoriske tilhørsforhold til den evangelisk-lutherske kirke, så er overtrædelsen af en så alvorlig art, at kronen står på spil.

Hvis nemlig kongen (eller den kommende dronning, som selv bærer en krone) svigter sit underskrevne løfte med hensyn til ’at fremme den evangelisk-lutherske tro’, så er det ikke kun mennesker, som hendes kongelige højhed svigter – men Gud! Da dukker det andet af de ti bud frem og ’kontrakten’, og ordene bliver stående som ’Skriften på væggen’: ”Du må ikke misbruge Herren, din Guds navn.”

Da er nemlig Herrens navn blevet inddraget, og tilføjelsen vil blive aktuel: ”Den, som misbruger Herrens navn, vil blive straffet! Ja, da lyder den guddommelige advarsel: Giv agt, for her er det kronen, som står på spil…”

EN LØGNAGTIG UNDERSKRIFT

Situationen tegner sig alvorligt for den danske kronprinsesse Mary.

Den evangelisk-lutherske lære (som ikke har noget at gøre med den moderne bevægelse, som kaldes: ’Ny-luthersk lære’) holder Bibelen højt og betragter både Gamle og Ny Testamente som ’Guds Ord’ (’hvad det i sandheden er…’ 2.Thess.2:13). Her lyder det blandt andet:

”I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren!”

Ifølge dette 2. bud har kronprinsessen (som højtideligt har lovet – efter at være blevet indført i den evangelisk-lutherske lære) brudt dette løfte. Det er sket ved udstedelsen af et protektorat til den homoseksuelle, internationale bevægelse World Pride.

Kronprinsessen har – sådan ser en betydelig del af de kongetro borgere det – gjort det højtideligt aflagte løfte til en ’tom’ underskrift. Det hebraiske udtryk, som anvendes i den henseende, er ordet: ’sjav’. (I forbindelse med overtrædelsen af det 2. bud).

Det betyder: ’tom, falsk’ – ja, en ’bundløs, løgnagtig affære’.

Ved udstedelsen af protektoratet til World Pride (og de konsekvenser som det medfører overfor Danmark) har hendes kongelige højhed, kronprinsesse Mary, sveget sit løfte overfor den evangelisk-lutherske kirke (sådan ser en anseelig del af borgerne det) brudt Danmarks Grundlov (§ 19).

Derfor rammer Guds dom hårdt, når det andet bud krænkes. ”For Herren lader ikke den, som misbruger Hans navn, være skyldfri (2.Mose 20:7). ”Jeg er Herren” (det hebraiske: ’Jahve’): Jeg er (den jeg er).

I dette navn ligger, at Han er den enestående; det vil sige: Den treenige Gud, som har skabt alle ting, og ved hvem alt har liv, og alt bliver opretholdt og styret – ja, for hvem alle skal stå til regnskab, og fra hvem frelsen alene kommer!

BEMÆRK:
Læs under Retsopgør artiklen: ’ET PROTESTANTISK LAND’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

​ Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.01.10.2021