PROFETISK JOURNAL

SKRIFTEN PÅ VÆGGEN

Min søn, Benjamin, interesserer sig for politik – og for nogen tid siden betroede han mig, at han pludselig en dag fik et bibelord i tanke, som han kun kendte meget lidt til.

”Hvad var det for et bibelord,” spurgte jeg.

”Det var skriftordet: ’Mené, mene tekél ufarsin’.”

”Hvad betyder det så?” spurgte jeg.

”Det står i Bibelen, hvad det betyder,” sagde han. ”Og jeg tror, at det har at gøre med den regering, som vi for tiden har i Danmark. Det er et budskab til de personer, der sidder på regeringsmagten i dag. ’Meni betyder, at den tid, du har som regeringsleder, er slut. ’Tekel’ betyder, at du er blevet vejet og fundet for let. Og ’ufarsin’ betyder, at det, du hersker over, er nu blevet delt, og er givet til nogle andre (Dan.5:24, parafrase).”

*

Efter denne samtale med min søn besluttede jeg mig til at læse hele det kapitel (det femte), som i Daniels Bog taler om den situation, som for århundreder siden udvirkede, at disse ord blev udtalt – og det store persiske rige i løbet af få timer pludselig blev overgivet til andre. Ja, faktisk skete det, at den konge, som disse ord var rettet til, blev dræbt samme nat, og en anden konge overtog det mægtige rige.

DEN BERUSEDE KONGES FORBRYDELSE

En dag holdt kong Belshassar, den persiske konge, en fest med masser af vin for tusindvis af sine magtfulde mænd (Dan.5:1, parafrase). Den fest førte til forskellige udskejelser, hvoraf en enkelt var så grov, at den for altid må omtales som en overtrædelse, Gud ikke vil finde sig i. Der skete følgende:

Da festen var kommet godt i gang, befalede kongen sine tjenere, at de skulle hente de guld- og sølvkar, som hans bedstefar, Nebukadnesar, havde taget fra Jerusalems tempel. Skriften siger, at kongen i det øjeblik ’var påvirket af vinen’, det vil sige, at han var ’godt beruset’, da karrene blev hentet.

Både han og hans højtstående embedsmænd, havde taget rigeligt for sig af de våde varer, da han stormænd, hans mange koner og medhustruer drak af de hellige kar og skålede for alle mulige guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten. Pludselig viste det sig i skæret fra lysestagerne en menneskehånd, som skrev på den kalkede væg i kongens palads – og kongen så hånden, som skrev på væggen (v.5, parafrase).

Han blev ligebleg af skræk og benene rystede under ham, og han råbte af fuld hals til sine folk: ”Hent mig straks alle drømmetydere og spåmænd! Få fat i kaldæerne! Den, der kan læse denne skrift på væggen og forklare mig, hvad der står, skal på stedet blive klædt i kongeligt purpur og få en guldkæde om halsen og blive udnævnt til den tredjemægtigste hersker i riget (v.6-7, parafrase).”

(Gud kan på et øjeblik gøre de største magthavere rædselsslagne! Han kan få dem til at skrige af skræk, og han kan på en og samme dag få dem til at tigge om en forklaring på skjulte ting, som kun de hellige kan tolke).

Kongens vismænd strømmede nu ind. De gjorde sig håb om store fortjenester – men ikke en eneste af dem var i stand til at læse eller tolke den mystiske sætning på væggen. Dette gjorde kong Belshassar endnu mere bange og ingen af hans mænd vidste, hvad de skulle gøre; de var lamslåede! For en gangs skyld skete der noget, som trængte igennem den ligegyldighed og overlegne vantro, som ellers prægede disse mænd og kvinder. For en gangs skyld vakte Gud deres hjerter til rædsel. Der stod en skrift på væggen, som ingen af dem forstod et ord af.

*

Kongens bedstemor, enkedronningen, fik imidlertid nys om, hvad der var på færde, og ankom til festsalen.

Hun havde hørt, hvad kongen og hans mænd talte om, og trådte nu ind i salen med ordene: ”Deres kongelige højhed skal ikke være bange!” Derefter slog enkedronningen om, og talte til sit barnebarn med følgende:

”Tag det nu roligt, Beltshassar, du er jo helt bleg, og tankerne løber af med dig – men der findes en mand her i dit rige, som kan forstå det, vi andre ikke forstår, Han er simpelthen guddommeligt begavet og besidder enestående indsigt, intelligens og visdom. Derfor gjorde din bedstefar ham til øverste vismænd for alle astrologerne i Babylon. Han satte ham i spidsen for alle rådgiverne, fordi han var lige så klog som guderne.”

”Manden hed Daniel,”sluttede enkedronningen, ”men kongen kaldte ham Beltshassar. Jeg foreslår, at han bliver tilkaldt, så han kan forklare, hvad der står på væggen…”

Da kongen hørte, at denne mand blev kaldt Beltshassar (hvilket var hans eget navn) sørgede han for, at Daniel øjeblikkeligt blev hentet.

KAN DE LÆSE SKRIFTEN PÅ VÆGGEN?

”Jeg har hørt, at du kan tyde drømme og svare på svære spørgsmål og løse knuder,” sagde kongen til Daniel. Kan du læse skriften på væggen dér og forklare mig, hvad den betyder, skal du blive den tredjemægtigste i riget.”

De store perserkonger havde alle en dyb forståelse for, at de behøvede særlig hjælp til at få løst ’de svære spørgsmål’. Hvilken regeringsleder i dag kan ’læse skriften på væggen’? Alle står de i dette øjeblik overfor ’svære spørgsmål’, som skal besvares så hurtigt som muligt – men ikke én kan løse samfundets dybeste problemer. Landet er i våde på grund af deres åndelige armod!

Ja, Gud vil til gengæld vise sin vrede over samtlige gudløse og trodsige ledere, der undertrykker sandheden med alle til rådighed stående midler; de nægter at søge Gud (Rom.1:18, parafrase) – og Guds straf hænger over hovedet på sådanne uansvarlige folkevalgte (v.8, parafrase).

De kan ikke længere undskylde sig, for de har alle en åben adgang til det, man kan (blot ved at betragte det skabte) ’vide om Gud’ (v.19). Enhver kan jo se, hvad han har frembragt, så det er at omgås letfærdigt med sandheden, når de siger, at de ’ikke kender noget til Gud’; han har jo efterladt sig så tydelige stort i skaberværket, at man – selvom Gud er usynlig – lige siden jorden og himlen blev til, har kunnet tænke sig til hans evige kraft og guddommelighed.

Der er som sagt politikere og præster – ja, biskopper – som udmærket godt ved, hvem Gud er, men de har valgt at undlade at behandle ham som Gud – det vil sige, at de hverken tilbeder ham eller takker ham som Gud, men gør lige det modsatte – ja, de ender med at fremstå nøjagtig som de ’snæversynede, indskrænkede og tomhjernede mennesker, som de i virkeligheden er’ (v.21, parafrase).

Det er grunden til, at Gud har overladt dem til de mest nedværdigende lidenskaber. Kvinderne dyrker unaturlig sex i stedet for at holde sig til det, som er naturligt. Tilsvarende er mænd holdt op med at have sex med kvinder – ja, de brænder nu i begær efter hinanden. Mænd er sammen med andre mænd uden at skamme sig over det, og de får den straf, de fortjener for deres store fejltagelse (Rom.1:26-27, parafrase).

BEHOLD DINE GAVER!

Det var ikke første gang, at Daniel blev tilkaldt for at forklare en drøm eller en gåde for majestæten. Han havde fra sin ungdom, hvor han blev ført i eksil fra Jerusalem, tjent forskellige hedningekonger i Babylon – og nu stod han atter som en gammel mand foran en af disse vantro herskere, der levede deres liv i sus og dus uden at skænke Israels Gud en tanke.

Han svarede nu kongen: ”Behold dine gaver – eller giv dem til en anden! Jeg skal nok forklare, hvad ordene på paladsets endevæg betyder – men først er der et par ting, som jeg bør understrege for Majestæten:

Den højeste Gud gav i sin tid din forgænger Nebukadnesar et kæmperige, stor magt og megen rigdom. Alle frygtede ham, for han dræbte dem, han havde lyst til og lod dem overleve, som han kunne lide. Han slog ihjel eller frikendte, hvem han ville; han forfremmede enhver, han ønskede at ophøje – og han fratog andre deres stilling, hvis han ønskede at ydmyge dem.

Men på et tidspunkt blev han selvglad, arrogant og hovmodig, og derfor blev magten og kongetronen taget fra ham. Han blev jaget bort fra byen og ud i bjergene, hvor han boede sammen med de vilde dyr, spiste græs og drak dug, indtil han indså, at Gud giver magten over kongeriget til hvem han vil. Hans ryg var gennemblødt af regn, og han levede som kvæget på marken, indtil han skønnede, at Den Højeste Gud er herre over menneskers rige, og han ophøjer, hvem han vil og sætter dem til at herske over land og rige.

Men du, kong Beltshassar, hans søn, kender den historie udmærket. Du ved det alt sammen. Men det har ikke ført til, at du har ydmyget dig over for Gud. Tværtimod har du vist Gud foragt – ja, du har hovmodet dig mod Himlens Herre! Du fik hentet de hellige kar fra Jerusalem, så I spottende kunne drikke af dem. Du skålede for alle mulige guder, som hverken kan se eller høre eller forstå, men den Gud, der passer på dig og dine, vil du ikke tilbede. Derfor hånden, der skriver på væggen dér.

Der står: ’Meni, mene, tekél ufarsin’. Det betyder: ’Tal tal, vægt, deling’. Og det skal forstås således: Meni: Gud har talt dit riges dage, og gjort ende derpå. Tekél: Du er blevet vejet på Guds vægt og fundet for let. ’Ufarsin’: Dit rige skal deles og gives til andre’.”

Da Daniel havde talt færdig, gav Belshassar ham fint tøj på og en guldkæde om halsen. Derefter udråbte han ham til den tredjemægtigste hersker i riget. Samme nat blev Belshassar dræbt og den 62-årige Darius overtog magten.

TAL TIL KLIPPEN

Nogen tid efter, at min søn, Benjamin, fortalte, at det mærkelige ord: ’Meni, mene takél ufarsin’ var kommet til ham, så ringede hans ældre bror, Phillip, til mig fra Sverige og sagde, at han i anledning af min fødselsdag (d. 27. feb. fyldte jeg 87 år), traditionen tro, havde ’et fødselsdagsord’ at give mig.

Derefter læste han for mig i telefonen, hvad der står skrevet i 4. mosebog 20:8: ”Tag staven og kald menigheden sammen og tal til klippen, så giver den vand.”

Jeg takkede for ’fødselsdagsordet’, som jeg siden har grundet over. Lad mig prøve at forklare, hvad jeg er kommet til:

Efter 40 års rejse kom israelitterne tilbage i Zins ørken (og vi er efter 40 års rejse vendt tilbage fra Israel til Danmark) – og det var her, at Gud talte dette ord til folket og sagde: ”Tal til klippen, så giver den vand!”

I den tørre ørken var der mangel på vand, og israelitterne blev vrede på Moses, og det førte dem til randen af oprør.

(- landet, som vi er kommet tilbage til, er i en dyb åndelig tørke, og tørsten efter den levende Gud viser sig mere og mere).

”Hvorfor skal vi dø herude i ørkenen sammen med vort kvæg,” råbte jøderne. ”Hvorfor skulle vi forlade Egypten og ende i dette hul, hvor der hverken er korn, figner, druer eller granatæbler, og hvor vi ikke engang kan få noget at drikke (4.Mose 20:1-5)?” Oprøret lurede i forsamlingens rækker.

Moses løb hen til åbenbaringsteltet, hvor han faldt på sit ansigt. Da viste Herrens herlighed sig for forsamlingen, og Gud sagde til Moses: ”Mens de ser på det, skal du tale til klippen og sige, at den skal lade vandet strømme, så at alle israelitterne og deres dyr kan få alt det vand, de kan drikke (v.7-8, parafrase).”

Moses og Aron adlød Herren og hentede staven foran pagtens ark i tabernaklet. Så kaldte de folket sammen rundt om klippen. ”Hør efter, I oprørske folk,” råbte Moses. ”Vil I have, at vi skal få vand til jer fra denne klippe?” Så løftede han staven og slog to gange på klippen – og vandet strømmede ud, så folket og dyrene kunne drikke.

(Den første gang, han slog på klippen, skete der ingenting. Gud åbnede ikke de skjulte kilder, og der kom ikke en dråbe vand fra den tavse klippe. Uroen begyndte atter at vise sig i folket – og de tørstige sjæle rakte i vrede ud efter Moses. Situationen var ikke ufarlig, for folkelegemet var desperat, og det allerede ulmende oprør kunne når som helst bryde ud i lys lue. Da slog Moses fortvivlet anden gang på klippen og Gud kom i sin nåde Moses til hjælp. Vandet fossede ud af klippen, og folkene og dyrene kunne drikke).

Men Herren sagde til Moses og Aron: ”I gjorde ikke, som jeg sagde. I talte ikke til klippen. Dette skal være jeres straf: I skal ikke føre folket ind i det land, jeg har lovet dem.”

Denne alvorlige beretning sætter det ord i perspektiv, som Phillip gav mig. ”Du skal ikke mere slå på klippen,” sagde han. ”Du skal tale til den!”

*

Så fik vi en hilsen fra vor datter, Charlotte, i Moldavien. Hun talte en halv time med sin mor om situationen i det krigstruede land, hvor hun med sin mand, Johannes, tjener Gud, – hvorefter hun gav mig ’fødselsdagsordet’ fra Matt.6:6, hvor Jesus taler om den bøn, som er i ’løndom’. ”Gud hører den bøn, som er bedt bag de lukkede døre,” sagde hun. ”Han lytter til det, som bli’r sagt i det skjulte, og I kan stole på, at jeres bønner for alle jeres børn og børnebørn bliver hørt i himlen.”

Det ord varmede mit hjerte!

Så ringede telefonen igen. Fødselsdagssangen blev sunget af et helt kor af børn og svigerbørn, som havde søgt sammen til noget ’fællesspisning’.

Det var Jemima, som førte samtalen, og hun afleverede ordet fra Lukas 5:4, som siger: ”Læg ud på dybet og kast jeres garn ud til en dræt.” Det betyder på godt dansk: ”Sejl ud på dybt vand og kast garnene ud, så får du en masse fisk.”

”Det er et ord, der gælder hele året,” sagde Jemima.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’BEMÆRKELSESVÆRDIGT INDGREB FRA GUD’

(http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email:johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 17.03.2023.