PROFETISK JOURNAL

BED FOR JERUSALEM

’Rystelserne’ har i de sidste dage nået Israel, hvor Guds eget land i nogle timer stod på borgerkrigens rand! På et tidspunkt var politiet ikke i stand til at holde den rasende hob tilbage; alle afspærringer blev væltet omkuld, og en ustyrlig folkemængde nærmede sig truende premierministerens residens.

I de sidste minutter fik ordensmagten atter situationen under kontrol – og faren blev afblæst.

Alle vågne kristne beder i denne påskeuge for Jerusalems fred. I de efterfølgende linjer angiver jeg nogle bibelsteder, som er blevet levende for mig – og de kan tjene som en ledetråd for dem, som vil huske Jerusalem!

*

”Da han kendte deres tanker, sagde han til dem: Ethvert rige, der er kommet i splid med sig selv, lægges øde: og ingen by og intet hjem, der er kommet i splid med sig selv kan bestå (Matt.12:25).”

Israel er kommet i en historisk krise. Udadtil er det en politisk krise – men dybest set er det en åndelig krise. De politiske emner, som har fået splittelsen til at åbne sit gab, bliver i dette øjeblik endevendt af alle de verdslige medier – mens selve roden til krisen, der er af dybtgående åndelig art, næppe berøres – ja, man hører den ikke nævnt med et ord!

Vi står imidlertid over for den kommende påske, og der synes i skrivende stund at være åbnet en mulighed for, at de verdslige politiske røster er slået med tavshed under den kommende højtid – og den forøgede internationale bøn for Guds eget land og for hans udvalgte folk vil med sikkerhed skabe grobund for dybtgående overvejelser af åndelig art – ja, man kan uden at være nogen stor profet forudsige, at der ikke i hele nationens 75 årige levetid, har været en påske med så dramatiske udsigter vedrørende Israels eksistens, som disse dages højtid indvarsler.

*

Jesu ord om ’et rige, som er kommet i splid med sig selv’ er mere end højaktuelle, og vi bør derfor meditere over dette profetiske udsagn og samtidig være i inderlig bøn til Herren, at han må give nåde til de ansvarlige, så at de vælger visdommens vej mere end noget andet.

Ordsprogenes Bog det ottende kapitel lyder i sin indledning sådan: ”Mon ikke visdommen kalder, løfter indsigten ikke sin røst.” Det lyder som en opfordring – men er samtidig en provokation. Det politiske skrig møder her sin overmand! Ministrenes og fagforenings-bossernes råb beviser sig i denne hårdknude-situation, som det israelske samfund befinder sig i, at være ineffektivt. Visdommen kalder i denne påske på menneskenes børn og siger: ”I tankeløse, vind jer dog klogskab, I tåber så få dog forstand (v.4-5).”

I behøver blot at kaste et blik på jeres fjenders skadefryd over den svaghed, som Israel beviser i disse dage, for at kunne blive overbevist om, at den vej, I for øjeblikket betræder, er en undergangens vej. Lad derfor denne påske være en besindelsens tid, hvor parterne hver for sig bliver stille og lader Gud få anledning til at tale et sprog til hjerterne, som selv et barn kan forstå. Læg jer ord fra ordsprogenes bog det ottende kapitel på hjerte – som f.eks. i det 13 vers siger: ”Herrens frygt er had til det onde. Jeg hader hovmod og stolthed, den onde vej og den falske mund.” Hvor nærliggende er det ikke for en politisk begavelse at blive dirigeret af stolthed og hovmod? Det vil sige, at ’den onde vej’ ligger åben for ham (eller hende) og ’den falske mund’ kan lynhurtig blive et sådant menneskes tragiske skæbne.

UDEN VISDOM KAN INGEN STATSMAND STYRE

”Ved mig,” siger visdommen, ”kan konger styre og lovgivere give retfærdige love.” Det vil bibelsk set sige, at uden den visdom, som skænkes af Herren, kan selv den mest intelligente statsmand ikke styre et land og uden den åndelige indsigt kan selv den mest agtede lovgiver ikke give retfærdige love!

”Hvordan skal jeg erhverve visdom?” spørger den oprigtige statsmand og den ærlige politiker. Der står jo skrevet: ”Ved mig (visdommen) kan fyrster råde og stormænd dømme jorden.”

Ny Testamente er klar i mælet, når dette spørgsmål stilles. Apostlen Jakob svarer med det samme: ”Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet (Jak.1:5).”

”… men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mildt, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter – fri for partiskhed og hykleri (3:7).”

*

Undervejs vil de, der søger den visdom, som er det eneste, der kan løse den aktuelle situation i Israel, blive kendt med ’visdommens hemmelighed’. Visdommen, som er bedre end guld eller malme – ja, bedre end kostelig sølv, er nemlig mere end en åndelig gave. Visdommen er en person. Det fremgår af følgende:

”Mig,” siger visdommen, ”skabte Herren først blandt sine værker, i urtid, førend han skabte andet (Ordsprogene 8:24). Visdommen fortsætter: ”Jeg blev frembragt i evigheden, i begyndelsen, i jordens tidligste tider. Jeg fødtes, før verdensdybet var til, før kilderne, vandens væld, var til.

*

Uden at tage parti for nogle af de stridende parter, er det i øjeblikket tilstrækkeligt at fastslå, at de hver især indeholder elementer, som er parat til at gå til det yderste, for at kæmpe for deres ret. Det er i øjeblikket som to rasende kamphunde, der står over for hinanden, og hvis de slippes løs, vil ingen af dem overgive sig, før den anden er dræbt.

Situationen minder i den grad om det forløb, som fandt sted i Jerusalem, da en flok jøder på mere end fyrretyve mænd lavede en sammensværgelse, hvor de lovede hinanden, at de hverken ville spise eller drikke, før de havde slået Paulus ihjel (Ap.G. 23:12-13).

Dette blot for at fortælle, at jøderne har det vidnesbyrd, at de er ’nidkære for Gud men uden forståelse’ (Rom.10:2). De er i stand til at ’brænde for en sag’ – men de aner faktisk ikke, hvad de slås for. Stemningen var i den pågældende situation så ophidset, at den romerske kommandant blev bange for, at hoben skulle slide Paulus fuldstændig i stykker, og han førte ham ind i borgen.

GUDS MASTERPLAN

Guds veje er uransagelige. Han kan finde ud af de mærkeligste konstellationer for at opnå sin vilje og redde sine hellige ud af farlige situationer, som de er endt i på grund af kærligheden til hans navn.

Sådanne ’omstændigheder’ var blevet Paulus’s lod, da han kæmpede mod de vantro jøder i Jerusalem, og pludselig befandt sig i en situation, hvor fyrretyve nidkære jøder havde stiftet en sammensværgelse, som kun havde det ene mål, at få slået Paulus ihjel.

Med den dybeste interesse følger vi det farlige spil og ser til vor forbløffelse og glæde, at selv denne dødsensfarlige situation er vor Gud i stand til at vende, så at den i stedet for at tjene djævelens plan (som havde det ene formål at få Paulus ryddet af vejen) måttet tjene Guds plan (at få Paulus reddet fra mordernes hånd og ført videre til Rom, hvor han skulle tjene med evangeliet endnu et par år.

Denne mærkelige historien gik således til:

Vi hører meget lidt om den store apostles personlige familieforhold – men i denne farlige situation har Gud i sin nåde valgt at anvende ’en ukendt forbindelse’, som ellers ville have været skjult for verden.

Paulus have ifølge Bibelen en søster, som efter al sandsynlighed havde slået sig ned i Jerusalem. Hun var gift og havde sikkert flere børn – men Gud ’sætter fokus’ på en stor dreng, hvis navn er ukendt, for denne unge mand (måske 16 år gammel) følger sin onkels skæbne med en optagethed, som kun en stor teenager kan lægge for dagen.

Denne unge nevø af den store hedningeapostel vidste på et tidspunkt alt om det hemmelige baghold, som de fyrretyve jøder har lagt for at få Paulus dræbt. Ingen kan i dag forklare, hvordan han er kommet i besiddelse af denne skjulte morderplan, men Bibelen siger udtrykkeligt, at ’Paulus søstersøn fik nys om dette baghold’ (Ap.G. 23:16) – og han gik direkte ind i romernes fæstning, hvor han fortalte Paulus om jødernes hemmelige sammensværgelse.

Paulus tilkaldte øjeblikkelig en romersk officer og sagde til ham: ”Tag denne unge mand med hen til kommandanten, for han har noget vigtigt at fortælle ham.”

Officeren førte så drengen hen til kommandanten og sagde: ”Fangen Paulus har bedt mig føre denne unge mand hen til dig; han har åbenbart noget vigtigt at fortælle dig.”

Da tog kommandanten drengen ved hånden og førte ham til et sted, hvor han i enerum udspørger ham: ”Hvad er det, du har at meddele mig?”

”Jøderne har lagt en hemmelig plan,” svarede drengen, ”de vil bede dig om at føre Paulus hen til rådet i morgen under påskud af, at de gerne vil forhøre ham noget mere.

Men du skal ikke lade dig overtale, for et eller andet sted på vejen ligger 40 mænd i baghold, og de har svoret på, at de hverken vil nyde vådt eller tørt, før de har fået slået Paulus ihjel. De venter nu kun på, at du skal give tilladelse til at føre ham til rådet.”

*

Kommandanten sendte straks drengen bort med ordene: ”Sig ikke til nogen, at du har røbet denne plan for mig!” (Ap.G.23:16-22).

Så kaldte han på to af sine officerer og gav dem følgende ordre: ”Gør klar til at tage af sted til Cæsarea i aften kl. ni med 200 fodfolk, 200 spydkastere og 70 ryttere. Sørg også for en hest til Paulus og bring ham i god behold til guvernøren Feliks.

I løbet af natten førte soldaterne Paulus til byen Antipatris, som de havde fået ordre til. Næste morgen vendte de tilbage til borgen, men rytterne eskorterede Paulus videre til Cæsarea, hvor de tog ham til guvernøren. Han læste den medfølgende skrivelse og sagde: ”Jeg vil afhøre dig, når dine anklagere er kommet.” Så gav han ordre til, at Paulus blev fængslet i Herodes borg…

ET VISDOMSORD

I den opståede strid i Israel, der på et tidspunkt har været nær ved borgerkrig, så jeg i et glimt i medierne Israels premierminister Benjamin Netanyahu henvise til én af Bibelens beretninger, som et eksempel på, hvordan sandheden kunne blive afdækket.

Det var historien om, hvordan Kong Salomo en dag blev opsøgt af to prostituerede kvinder.

”Herre,” sagde den ene. ”Vi bor begge i samme hus og ventede begge to et barn. Med et par dages mellemrum fødte vi begge en søn – men så kom den anden kvinde til at ligge sin søn ihjel; og midt om natten, mens jeg lå og sov, stod hun op og stjal min søn og lagde sin døde søn hos mig i stedet for.

Da jeg vågnede næste morgen og ville amme mit barn, fik jeg et chok, da jeg opdagede, at han var død; men da jeg så nærmere efter, gik det op for mig, at det slet ikke var min egen søn.”

”Nej, det er lige omvendt,” afbrød den anden kvinde. ”det er min søn, der lever, og din, der er død.”

”Nej, det er din søn, der er død, og min, der lever,” sagde den første.

Sådan stod de og skændtes foran kongen. Til sidst brød han ind og sagde: ”Godt! Hent mig et sværd!” Så blev der hentet et sværd, hvorpå kongen gav den befaling: ”Hug den levende dreng i to stykker og giv dem hver en halvdel!”

Så råbte den kvinde, som var den virkelige mor, af kærlighed til sit barn: ”Åh, nej, Herre, dræb ikke barnet! Så giv det hellere til hende!” Men moren til den døde dreng sagde: ”Bare hug til! Ingen af os skal have ham…”

Da faldt kongens dom: ”Slå ikke barnet ihjel!” befalede han, ”men tag det og giv det til den kvinde, som ønskede at skåne det. Hun er hans mor.”

Denne beretning afsluttes i Bibelen med ordene: ”Da Israel hørte om den dom, Kongen havde fældet, fyldtes de alle af ærefrygt for kongen, thi de så, at han sad inde med Guds visdom til at skifte ret (1.Konge 3:16-18).”

Med denne beretning har premierministeren sat sit forslag om bl.a. ændringerne i højrerets myndighed på pause og indbyder de politiske partier til samtale. ”Jeg vil ikke, at det levende barn, som er det israelske samfund, skal splittes i to,” udtaler han med henvisning til den splid, som kunne kaste landet ud i en borgerkrig.

*

”Dengang fik hans røst jorden til at rokkes,” siger Hebræerbrevets forfatter (Hebr.12:26) – og synet har været så forfærdeligt, at Moses sagde: ”Jeg er forfærdet og skælver.”

– men Gud er kommet med løfter om, at fremover vil han ’ryste ikke blot jorden, men også himmelen (v.26).” Hvad det vil sige, har vi i grunden indtil nu ingen anelse om – men ’rystelser’ ser vi alle vegne. På det sidste ser vi rystelser i Guds eget land, og vi må da minde hinanden om, at disse ’rystelser’ er nødvendige.

”De ting, der er skabte, skal forvandles, for at de ting, der ikke kan rokkes, skal blive bestandig (Hebr.12:27.”

Det vil sige, at alt det, der hører denne skabte verden til, vil blive fjernet ved fremtidige ’rystelser’, for at kun det, som står urokkelig fast, vil bestå. Guds Rige står urokkeligt fast og kan aldrig blive rokket så meget som en millimeter – og det vil altid bestå.

De fleste er imidlertid af den overbevisning, at disse ’rystelser’ kun er for en tid. ”Så vil alt blive roligt igen. Og så vil den gamle, trygge verden vende tilbage.”

Intet kan være mere forkert! Det håb er en tom illusion. Nej, rystelserne vil nu fortsætte og blive stærkere og stærkere – og det vil blive mere og mere synligt, at det kun er Guds Rige, som forbliver urokkeligt og fast i alle disse faretruende omvæltninger, som omgiver os.

Derfor slutter Hebræerbrevet med disse opløftende ord: ”Da vi nu får et urokkelige Rige, så lad os være taknemlige og derved tjene Gud med ængstelse og hellig frygt – thi ’vor Gud er en fortærende ild’ (Hebr.12:28-29).

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’HOMOFEST FOR BØRN VARSLER SODOMA-DOM’

(http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email:johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 14-04-2023.