PRØVELSENS TIME
”Jeres hjerte forfærdes ikke (Johs.14:1).”
Det er et ord, der synes at falde med en særlig vægt i denne tid. Der er grund nok til at forfærdes! Verden har endnu ikke oplevet ’det fjerde dyr, der er både afskyeligt, uhyggeligt og meget stærkt! Det har store jerntænder og knuser og æder og tramper alt og alle ned’. Det er et af ’de kommende dyr’ – et bæst, som er anderledes end alle andre, og det skal på et tidspunkt ødelægge og hærge hele jorden (Dan.7:7). Der er altså nok at forfærdes over…
Den sidste rest af sikkerhed er endnu ikke taget bort – men alle har en voksende anelse om, at det nu ikke vare længe, før de mest skånselsløse tilstande bliver indført, og Jesu ord får en ny aktualitet: ”Jeres hjerte forfærdes ikke!” Den situation er ikke langt borte, hvor Jesu ord bliver højaktuelle!
De er frygteligt præcist formuleret! En slags ’hjerteangst’ banker på døren. En form for ’indre skræk’, som vi aldrig før har kendt. Noget med at blive gjort bekendt med ’en ondskabens realitet’, som venter på at blive åbenbaret i den åndelige verden…
I det fjortende kapitel af Johannes Evangeliet står Jesus således over for at skulle afsløre én af de bedst skjulte hemmeligheder, som er blevet ham betroet!
Han berører her det store emne om ’det nye Jerusalem’, og han begynder med at sige: ”Tro på Gud og tro på mig!” (v.1) – ja, han siger dermed med andre ord, at han nu vil tale om en sag, som hører hjemme i en anden verden.
Det er et emne, som kun kan modtages af mennesker, der har sat hele deres liv og levned til rådighed for Gud – og som i den forbindelse har modtaget hans søn, som verdens frelser; Jesus går herefter direkte til sagen:
*
”I min fars hus er der mange boliger (Johs.14:2). Jeg vil nu fortælle jer, hvad jeg ved om evigheden. For det første vil jeg sige, at min far har et hus, og den, der opfører et hus er større end selve huset (Hebr.3:3)” – og ligesom ethvert hus har en bygherre, sådan har Gud bygget alle ting. Der er intet, som er fremkommet af sig selv. Bag alt og alle står en chef-designer, som har udtænkt alt det skabte til den allermindste detalje.
Der er derfor mange ting, som jeg kunne fortælle fra min fars hus – men jeg vil her blot begrænse mig til ét emne, og det har med størrelsen af huset at gøre. ”I min fars hus er der mange boliger.”
MIN FAR HAR IKKE KUN TÆNKT PÅ SIG SELV
Sådan taler Jesus i Johannes Evangeliet til sine disciple, og han fortsætter med at redegøre for det ufattelige (som egentlig hører evigheden til): ”At der er ’mange boliger’ vil sige, at min far ikke kun har tænkt på sig selv. Han har ikke kun haft i tanke at skulle indrette det omtalte hus for sig selv – nej, fra den allerførste begyndelse har han haft dette syn for øje, at huset, som han opfører, skal bebos af flere. Ja, der skal være plads til mange. Derfor siger vi alle i dag: ”I min fars hus er der mange boliger!”
Et gammelt ordsprog siger: ”Hvor der er hjerterum, er der husrum – og i min fars hus er der et stort hjerterum. Det er faktisk kernen i hele Guds mægtige skaberplan, at til sidst skal det hele ende med et ufatteligt byggeprogram, som hedder: ’det nye Jerusalem’, og som taler direkte om en enorm hovedstad, der kommer ned fra himlen, hvor der er plads til hele den Guds frelste skabning, bestående af mennesker fra den ganske, vide jord, som er bestemt til at skulle bebo min fars vældige bolig.
Ikke blot har min far planlagt, at ’det store hus’, som faktisk udgør en kæmpemæssig by, skal have plads til mange, mange mennesker – nej, han har for hver eneste af sine børn udfærdiget en beboelse for evigheden, der helt og holdent svarer til de dybeste ønsker i det enkelte menneske.
”I min fars hus er der mange boliger,” lyder det fra Herren, og sønnen lader hermed forstå, at der ikke er ende på opfindsomheden og skaberkraften, både hos Faderen selv og Sønnen, når talen falder på ’Det Nye Jerusalem’, som skal indtages og bebos i al evighed af de myriader af hellige, som det storslåede byggeri er bestemt til.
HOS MIG ER DER ÆLDGAMMELT GODS
En første skitse til de pragtfulde beboelser, der findes i evigheden, finder vi i Bibelen, hvor Kong Salomon fik et glimt at se af de byggeplaner, som Gud havde på sit hjerte.
”Hos mig er der rigdom og ære -ja, ældgammelt gods, der lyser af guddommelig retfærd,” siger den store bygmester, ”og jeg vil tildele dem, der elsker mig, gods og fulde forrådshuse (Ordspr.8:18 og 21).”
De evige boliger står således nævnt i en sang om deres tilblivelse i tidernes morgen; denne sang synges af Guds engle før jorden fandtes og før urdybet blev til (Ordspr.8:22-23).
”Før vandet begyndte at strømme, og før bjerge og bakker blev rejst – ja, før Guds skabte jorden med marker og skove – da fandtes allerede en by, der lå ved urhavets kilder (v.22-29, parafrase). Om denne stad synger Sønnen: ”Jeg var hans fortrolige bygmester – og den, der glædede og opmuntrede Faderen efterhånden, som kæmpebyggeriet skred frem (v.31, parafrase).”
Med visdom har Gud således bygget sit vældige hus, og de bærende søjler er allerede rejst – og der planlægges i dette øjeblik en velkomstfest uden lige. Bordet med mad og vin er dækket, og alt er rede. Gæsterne vil blive forbløffet over den herlighed, som venter dem.
JEG GÅR BORT FOR AT BEREDE JER EN PLADS
”Hvis der ikke var mange boliger hos min far, så havde jeg sagt jer det,” siger Jesus (Johs.14:2). ”Hvis der kun var tomhed og intet at forvente i evigheden, så ville jeg ikke være tavs om dette. Jeg ville have fortalt jer den triste nyhed, at når I lukker jeres øjne – og åbner dem igen på den anden side af jeres evige tilværelse, så er der ingen beboelse for jer. I måtte i så tilfælde vandre hjemløse om, uden at kunne finde hvile. Det ville være det eneste, som jeg kunne meddele jer, før jeg gik bort.”
”Men nu siger jeg jer, at i min fars hus er der mange boliger, og når jeg går bort, så er det for at forberede en plads til jer (Johs.14:2).”
”Jeg drager altså forud for jer, for – når de dødes opstandelse finder sted – at I med rette kan forvente, at der er engle til at modtage jer, og at alt er beredt til, at I evigt har en prægtig bolig, som I vil være mere end tilfreds med.”
*
”Når jeg derfor siger, at jeg tager af sted for at gøre alt dette klart for jer, så mener jeg dermed, at I skal glæde og fryde jer, for det er ikke en ’mindre gerning’, som jeg tager af sted for at udføre. Nej, det er en hovedsag, som har ligget min far på hjerte, før han skabte himmelen og jorden.”
”Når alt således er parat, så kommer jeg igen og henter jer, for at I skal være dér, hvor jeg er (Johs.14:4)
– og I behøver ikke at være ængstelige for, om I da kan finde vej. I kender nemlig vejen, der fører til det sted, hvor jeg tager hen (v.3).”
Thomas, der var til stede, da Jesus talte om denne store begivenhed til disciplene, afbrød Jesus i det øjeblik og sagde: ”Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen!” Jesus svarede ham straks og sagde: ”Jeg er Vejen, Sandheden og Livet. Der er ingen, som kan nå frem til Faderen og hans hus uden gennem mig. Hvis I forstår, hvem jeg er, så vil I også forstå, hvem min Far er (v.6-8, parafrase).”
Men den forståelse vil I først rigtig kunne tilegne jer, når I vandrer med mig gennem den ’prøvelsens time’, som vil komme over hele jorden. Da vil det nemlig blive åbenbaret, hvem der af hjertet tilhører mig – og hvem der ikke gør det.
PRØVELSENS TIME
”Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme (Åb.3:10).”
Dette er et særligt løfte til dem, som stædigt og udholdende ’holder fast’ ved Guds ord, og ikke lader sig overtale af et ’fata morgana-løfte’, at de slipper for den trængselsperiode, som skal komme over hele jorden.
Den ’prøvelsens time’ er den forfærdelige tid, hvor Gud ’prøver’ sjælene, (om de mener det alvorligt med deres tro) og der er helt sikkert tale om en ’særlig beskyttelse’, som gælder de troende, der ’holder fast ved Jesus’ på trods af de store trængsler.
’Prøvelsens time’ skal ramme alt og alle på hele jorden. Der står ikke skrevet, at Guds folk skal ’bortrykkes’ fra den store og gennemgående ’prøvelse’, men der står nævnt, at de sande troende skal på et tidspunkt ’befries ud af den’.
De befinder sig altså på et givet tidspunkt ’midt i denne trængsel’, og vil blive ’holdt fast’ af Herrens hånd for til sidst at blive ’reddet ud af prøvelsens ild’.
Denne situation kan bedst illustreres med historien om Daniels tre venner, som blev kastet i en glødende ovn, fordi de ikke ville bøje sig for perserkongens insisterende krav om, at de skulle tilbede en billedstøtte.
Nebukadnesar ’fnøs af raseri’, da han hørte om de tre mænd, som nægtede at bøje sig for hans statue. Han gav ordre til, at der skulle fyres syv gange kraftigere op for ilden i henrettelsesovnen end normalt (Dan.3:19, parafrase).
Derefter beordrede han nogle stærke soldater til at binde de tre mænd og smide dem i ilden. De tre mænd blev bundet og kastet ned i flammerne med alt tøjet på. Ilden var så kraftig, at soldaterne, der løftede dem op, blev dræbt på stedet af flammerne fra den rødglødende ovn.
*
Pludselig rejste kongen sig og råbte skrækslagen til sine ministre: ”Var det ikke tre bundne mænd, som vi kastede i ilden?”
”Jo, det var tre bundne mænd!” svarede ministrene.
Kongen fortsatte: ”Jamen, jeg kan se fire mænd gå rundt i ilden, uden at de har taget skade – og den fjerde ligner en gudesøn!” … og kongen råbte ind i ilden: ”I, som kender den største Gud, træd ud af ilden og kom herhen.”
Alle samlede sig for at se på mændene. Men ilden havde ikke skadet dem: Deres hår var ikke svedet af, og deres tøj var ikke brændt – ja, man kunne ikke engang lugte, at de havde været inde i ilden.
Da sagde kongen: ”Jeg takker jeres Gud, fordi hans engel kom herned for at redde jer, fordi I stolede på jeres Gud og ikke adlød min ordrer!” (Dan.9:19-28, parafrase)
*
’Prøvelsens time’ rammer altså Guds udvalgte med en særlig kraft. De er nemlig selve årsagen til, at ’der udstedes ordrer imod dem’. Beretningen om ’de tre mænd’ i Daniels Bog, er historien om, hvordan Gud er mægtig til at beskytte sine venner i en glødende trængselstid. Det er beretningen om, hvorledes de verdslige myndigheder ’fnyser med trussel og mord mod Herrens disciple’ (Ap.G.9:1) – og hvorledes trængselsovnen bliver ophedet til en så uudholdelig hede, at antikrists egne soldater bukker under i den voldsomme forfølgelse.
’Prøvelsens time’ er af en sådan art, at hele verden kommer til at følge efterjagningen af de hellige, og de oplever på nærmeste hold, hvordan de troende slipper uskadt igennem – ja, verden må (meget imod deres vilje) prise ’den højeste Gud’ for hans barmhjertighed og magt midt i trængslens hede. Det er en time i verdenshistorien, hvor Gud vil bevise sin almagt og de hellige vil vidne om hans befrielse og styrke midt i forfølgelsernes anfægtelser.
BEMÆRK:
Læs artiklen under Retsopgøret: ’USA PÅ GUDS VÆGTSKÅL’
(http://medgrundlovskallandbygges.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
Telf.: +45 30 15 38 68 email:johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 28-04-2023.
0 Kommentarer