EN GUDLØS REGERING TAKKER IKKE GUD

En gudløs regering siger aldrig tak til Gud! Dens mund er lukket for evigt med hensyn til at vise taknemlighed over for en højere magt! Den regerer fra toppen af et isbjerg, og kulden fra dens iskrystal-trone breder sig til hele folket med en frygtelig afmagt, som viser sig i nødens timer…

En regering, som er uden Gud, vil aldrig bøje sine knæ og tilbede dens skaber for hans daglige velgerninger. Derfor har Almagtens Gud overladt den til sin egen forfejlede tankegang og dens åbenlyst umoralske lovgivning.

En sådan regering (siger Ny Testamente) er ligeglad med Gud, og er derfor overladt til sin egen fejlagtige politik, som den holder fast ved uanset dens alvorlige konsekvenser (Rom.1:28, parafrase).

En sådan regering står i fare for at blive direkte ondskabsfuld! Historien lærer os, at politisk enevælde ofte ender i et voldeligt diktatur, som dybest set er uhæderligt, fejt og fuld af løgn. En sådan regering finder hele tiden på nye ting, der kan ødelægge livet for andre. Den lovgiver mod forældre og deres ret til at opdrage deres egne børn – og praler samtidig af sine bedrifter. En regering, som ikke anerkender Gud, ender ofte med at udvise et afstumpet og illoyalt sind overfor sine borgere – og alt dette viser sig i denne ene ting: ’Den kan ikke sige tak til Gud!’ (Rom.1:28-31, parafrase).

*

Mellem tændte stearinlys i kirken i den lille vestsjællandske landsby, Kirkerup, sad en lille flok mennesker og bad til Gud, at ’der ville ske et mirakel’.

Den 13årige pige, Filippa, var lidt over et døgn forinden forsvundet fra en vej mellem grønne og brune marker på Vestsjælland. Man frygtede, at der var begået en forbrydelse.

I samme sekund skete en afgørende udvikling i sagen i et parcelhus på en villavej i Svenstrup ved Korsør 40 km væk. Det var som en engel viste vej til den adresse. Her lå løsningen på sagen.

(En følelse af afmagt var begyndt at bjergtage hjerterne i kirkerummet, som sognepræst Marianne Myssen havde åbnet som et samlingssted for forbedere. I den 800 år gamle landsbykirke bad en gruppe lokale folk til Gud om et mirakel (at den 13årige ville blive fundet i live) og lysende kærter blev tændt for at holde håbet ved lige).

Ingen vidste, at man i det øjeblik var på tærskelen til en opklaring af sagen og at dette ville bringe en lettelse til mange hjerter.

*

”God eftermiddag alle sammen!” Det var politiinspektør Kim Kliver, der søndag eftermiddag d. 16. april ’briefede’ lokalsamfundet om udviklingen i den alvorlige sag. Han var tydeligt berørt af sagens seneste udvikling. ”Jeg kan nu meddele jer, at vi for ganske få minutter siden har kunnet fortælle Filippas forældre, at vi har fundet hende – i live!”

Et lettelsens suk lød fra hele forsamlingen. Tårer sprang frem i øjenkrogene hos såvel garvede politifolk som pressekorpset på parkeringspladsen. ”Alle fik en knytnæve lige i følelsesmellemgulvet, ” skriver journalisten Lennart Sten. ”Som medlem af pressekorpset klapper man ikke. Men det var godt nok lige ved!”

*

Politiets informationer havde ledt efterforskerne på sporet af en 32-årig beboer i et helt almindeligt parcelhus uden for Korsør. Det var her, betjentene fandt Filippa i live klokken 14:48. Naboerne så, hvordan Filippa blev kørt ud af huset på en båre. Hun var iført en blålig dragt, der skal sikre dna-spor.

Den 32-årige sigtede i sagen er blevet varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør mandag d. 17. april. Ifølge TV2’s oplysninger mener politiet, at manden bortførte Filippa fra Kirkerup, hvorefter han kørte hende til en adresse i Sorø og dernæst til sit hjem i Korsør.

Filippa er nu genforenet med sin familie. Alle er for tiden samlet i familiens hjem på Vestsjælland. Det var her familien modtog nyheden om, at Filippa var i live. ”Filippa har det ok efter omstændighederne,” skriver hendes mor på Facebook. Hun slutter med ordene: ”Tak, tak, tak!! Mine bønner er blevet hørt!”

ØVRIGHEDEN TAKKER IKKE GUD

Der var altså i det lille lokalsamfund i Kirkerup på Vestsjælland en præst og nogle få mennesker, som takkede Gud for, at den 13årige pige blev fundet i live. Der var ligeledes en mor, som takkede Gud for, at hendes bønner blev hørt – ja, der har ud over landet i mange menigheder og i mange hjem været troende Guds børn, der har takket Gud, da de hørte, at Filippa var i live.

Men vort lands styrende politikere takker ikke Gud. De takker politiet og befolkningen og forskellige øvrighedspersoner for deres indsats. Men (som der står skrevet): ”Skønt de kender Gud, ærer eller takker de ham dog ikke som Gud” – og derfor: ’bliver deres tanker tomme og deres uforstandige hjerter bliver formørket’ (Rom.1:21).

Guds ord er her usædvanlig hårdt i sin dom. Han, som styrer alle ting, og som fra begyndelsen kendte Filippas opholdssted – han, ’som førte politiet’ til det sted, hvor gerningsmanden boede, og som holdt sin bevarende hånd over den lille pige, så hun ikke (som det er sket i tidligere tilfælde) blev grusomt mishandlet og til sidst dræbt – ham takker øvrigheden ikke!

*

De styrende og ledende ved godt hvem Gud er. Men de ærer ham ikke som Gud. I den time, hvor udfaldet af den store og vel-gennemførte efterforskning (som fortjener al beundring) fører til et godt resultat, da takker disse øvrighedspersoner ikke ydmygt den Gud, som førte an og gav pigen tilbage til hendes forældre.

Nej, de forbliver (som en moderne oversættelse af Bibelen siger): ”Snæversynede, indskrænkede og tomhjernede (Rom.1:21, parfrase).” – ”De kender altså noget til Gud,” siger en anden ’oversættelse’, – ”men de viser ham hverken respekt eller taknemlighed (v.21, parafrase).”

Det er de strenge ord, som falder til de verdslige myndigheder, som ”mens de påstår, at de er vise, bliver de dårer (Rom.1:22).” De tror, at de er så kloge, og at de kan (uden Guds hjælp) styre landet med retfærdighed – og så ’beviser de det modsatte’, når situationen (som bortførelsen af en 13-årig pige, og den lykkelige udgang af dette mareridt) viser sig, så er regeringen og de høje ministre tavse som graven med hensyn til at give Gud æren. Det ’overlader’ de (med en vis arrogance) til de hellige og til pigens nærmeste.

APOSTLEN BENYTTER ANLEDNINGEN

Apostlen Paulus benytter denne anledning til at afsløre en gudløs regering (som har svært ved offentligt at ’sige Gud tak’ for hans barmhjertige hjælp i nødens time) – og han giver samtidig en teologisk redegørelse for tingenes tilstand under disse verdslige menneskers styre.

Apostlen skriver: ”De ombytter den uforkrænkelige Guds herlighed med et billede, der forestiller et forkrænkeligt menneske, fugle, firføddede dyr og krybdyr (Rom.1:23).” Med andre ord: Hvis de ikke kan ’sige Gud tak’ for hans hjælp i en sag, som optager alle borgernes hjerter og sind, så er de godt på vej til at finde en afgud, som de kan tilbede i stedet for den eneste sande Gud, himlens og jordens skaber og Jesu Kristi far!

En ting er sikkert og vil bevise sig i fremtiden: Hvor tilbedelsen af den ene sande Gud ophører, dér bliver Den Evige skiftet ud med ’afgudsstatuer’ og almindelige dødelige mennesker, patriotiske ørne, kongelige løver, sorte pantere, slanger og andet kryb (v.23, parafrase).

*

”Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes (v.24). Han overlod dem til deres eget kødelige begær og lod dem nedværdige sig selv og deres partnere ved at have sex med hinanden på kryds og tværs og i modstrid med al sund fornuft – ja, han lod dem ødelægge sig selv ved de skamløse ting, som de foretager sig med hinanden (v.24, parafrase).”

Det er nu kommet så vidt, at de (som Skriften siger) hellere vil tro på en løgn end på sandheden. De har simpelthen byttet sandheden om Gud ud med en løgnehistorie, og de er i deres vanvid begyndt at tilbede det skabte i stedet for Skaberen, som er den eneste, der fortjener tilbedelse.

Derfor har Gud i deres lovgivning ladet dem følge deres skamløse lyster. Imod naturens orden tillader de nu i kirken, at kvinder bliver gift med kvinder, og ikke mere har et seksuelt forhold til mænd (Rom.1:26). På samme måde har mænd et forhold til andre mænd – men de vil komme til at opleve resultatet af denne store fejltagelse på deres egen krop; det går ikke ustraffet hen, at kvinder dyrker unaturlig sex med kvinder og tilsvarende, at mænd uden at skamme sig brænder i begær efter andre mænd. ”For dette,” (siger Skriften), ”får de den straf, de fortjener (Rom.1:32, parafrase).”

*

Ifølge BT har den 32-årige sigtede i den rystende sag fået nyt brænde smidt på bålet, idet vedkommende angiveligt har kørt en sølvgrå Hyundai af samme model, som blev efterladt i forbindelse med drabet på den 17årige Emilie Meng tilbage i 2016. Dette betyder ikke, at det er den samme gerningsmand – men det betyder, at der er en mulighed for, at det kan være den samme. Politiet er sikkert i gang med at undersøge dette forhold – men sagen giver grund til eftertanke. Hvis det nemlig er med rette, at de to forhold kobles sammen, vil det sige, at den sigtede i så tilfælde i syv år har gået rundt med et uhyggeligt mord på samvittigheden.

PORNOGRAFIENS UHYGGELIGE BETYDNING

Den berygtede seriemorder, Ted Bundy (fra 70’erne i USA) indrømmer, at han havde ’en stærk hang til voldelig pornografi’. Han siger: ”Det er en tilstand, som personen selv ikke umiddelbart erkender eller anser for at være et alvorligt problem, men denne interesse styres med større og større kraft hen imod billeder og andet, der forbinder sex med vold.”

I foråret 1971 var politiet i Pacific Northwest i Amerika i panik. Unge kvinder fra kollegier i Washington og Oregon forsvandt pludselig. En tidlig morgen brød Bundy ind i Lynda Ann Healys lejlighed. Han slog hende bevidstløs, klædte hende på og bar hende til sin vogn. Hun blev aldrig set igen – men dele af hende (f.eks. hendes kranie) blev senere fundet på en losseplads, hvor et stort antal af de 30-40 ofre, han havde, var søgt ’skaffet af vejen’.

*

En af de mest frygtede drabsmænd i USA’s historie indrømmer faktisk, at pornografien ’med større og større kraft’ styrer et menneske til en gerning, som er den ultimative handling: Mordet på et andet menneske. Hans vidnesbyrd er i overensstemmelse med apostlenes lære, som siger: ”Kødets gerninger er åbenbare, såsom: Utugt, urenhed og løsagtighed (Gal.5:19).”

Det er altså almindelig velkendt, at de ugudelige handlinger (som f.eks. seksuel synd, umoral og perperversitet) ikke har nogen ’adgang til himlen’. Alle kender udmærket resultaterne af ’at lade drifterne bestemme ens livsstil’. Utroskab og seksuelle udskejelser fører med sikkerhed til, at ’dørene bliver lukket til Guds rige’. – ”Jeg har sagt det før og må nu igen advare jer,” understreger Paulus, ”hvis nogen af jer lever på den måde, så bliver han ikke en del af Guds rige.”

*

Det sidste kapitel i Hebræerbrevet er et alvorsord til vor tid: ”Hold ægteskabet i ære i ét og alt,” lyder det, hvorefter der tilføjes følgende: ”Besmit ikke ægtesengen, thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme (Hebr.13:4).” Det er altså ikke nok at ’respektere ægteskabet’ (hvilket er et stærkt formaningsord til den mand eller kvinde, som udefra bryder ind i et ægteskab), men Ny Testamente siger, at vi skal ’ære ægteskabet i ét og alt’. Man skal altså (i al sin færd) være tro imod sin ægtefælle! De, som er utro mod deres partner og lever i seksuel synd, vil med usvigelig sikkerhed blive dømt af Gud. (Måske vil man i vor tid ikke blive dømt af mennesker, men Guds dom i dette forhold slipper ingen for).

Den sammenhæng, som dette påbud omtales i, er påfaldende. Det hedder jo: Glem ikke, at være gæstfri, for nogen har uden at ville det haft engle på besøg, da de bød fremmede indenfor. Tænk på dem, der er i fængsel, som om I selv sad i fængsel sammen med dem (det vil sige, at man deler kår med nogle, som i dette øjeblik lever under de mest umenneskelige forhold i overfyldte fangehuller i Asien, Sydamerika og afrikanske banan-republikker)… og det er her, at Hebræerbrevet understreger følgende: ”Sørg for, at I ikke ’besmitter ægtesengen’ men lad alle former for perversitet være langt fra den. Vær tro mod jeres ægtefælle for Gud vil dømme dem, der er utro (Hebr.13:2-4, parafrase).”

ALVORLIG ADVARSEL

Seriemorderen Ted Bundy advarer som nævnt på det stærkeste imod pornografiens indflydelse på sindet. Lovgiverne i Danmark har været som døve og blinde over for denne advarsel – og vi høster i dag den uansvarlige regerings handling i slutningen af 60’erne, hvor pornografien blev sluppet løs i vore byer og landsbyer.

Advarslen mod pornografi står således mere end tydeligt graveret i Ny Testamente, hvor apostlen Jakob skriver følgende: ”Enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær. Derefter når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død (Jak.1:14-15).” Apostlen begynder sin alvorlige belæring allerede i det 13. vers, hvor han (i en parafrase) skriver: ”Når du bliver fristet til at søge tilfredsstillelse i at læse pornografiske tekster eller se pornografiske billeder, så skal du ikke undskylde dig selv med at sige: Det er Gud, der prøver mig. Gud frister nemlig aldrig nogen til at gøre noget ondt (men det gør djævelen). Nej, når du bliver fristet, er det fordi, du bliver tiltrukket af noget, som du i virkeligheden har lyst til (Jak.1:13, parafrase).”

Apostlen fortsætter: ”… derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død (v.15).” Det betyder ganske enkelt: ”Giver du efter for fristelsen, fører det til synd og synden fører i sidste ende til død.” Det er altså dit eget begær, som får dig til at ’blive lokket’ af pornografiske skrifter. Ud af dette kødelige begær bliver synden både undfanget (der sås nogle beskidte tanker i dig) – synden bliver født (en dag, så bliver tanken omsat i en snavset handling) og til sidst (når du er blevet ét med dine syndige handlinger) så ender synden med at lade masken falde, og du ser, at du har med døden at gøre i al dens gru.

Apostlen slutter: ”Far ikke vild, mine elskede… (v.16).”

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’ER DET SÅ SVÆRT AT SIGE TAK TIL GUD

(http://medgrundlovskallandbygges.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email:johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 12-05-2023.

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *