PROFETISK JOURNAL

DEN STØRSTE LØGNEHISTORIE

”Lad ikke nogen vildlede jer,” gentager Jesus som indledning til hans store og opsigtsvækkende gennemgang af endetidsbegivenhederne i Mattæus kapitlerne 23-24. ”Der vil komme folk på banen, som er eksperter i at lyve, og de er selv blevet bedraget og taler med stor overbevisning om, at ’Herrens usynlige genkomst’ nu er så nær, at man faktisk (hvis man bevæger sig ud i ørkenen eller hen til et nærliggende hus) kan møde ham dér! ”I skal ikke gå derud og slet ikke gå derhen, og I skal ikke tro dem over en dørtærskel (Matt.24:26).” Ja, bedraget vil være så stort, at endog de udvalgte er i fare for at blive ført vild. Om dette har jeg meget mere at sige, men først vil jeg tale om, at det gælder om at holde ud indtil enden – så skal vi blive frelst!

JESUS SMÆKKEDE MED DØREN

”Men den, der holder ud indtil enden, han skal frelses (Matt.24:13). Dette ord af Jesus er (for mig at se) et altafgørende udsagn i den voksende debat om, hvorvidt de kristne skal gå gennem trængslen, før de bliver ’bortrykket’ for at møde Jesus i skyen! Det er et ord om udholdenhed (’den, der holder ud’) og det er til syvende og sidst et guddommeligt og evigt løfte (’han skal frelses’). Det er altså et budskab om at holde ud i den kommende trængselsperiode!

Denne dybt bevægende sætning udtales af Jesus selv. Der kan altså ikke være tale om nogen højere myndighed eller instans, som står bag forjættelsen.

Bibelordet falder som en autoritativ udtalelse af Guds egen Søn i det afsnit af Ny Testamente, som er helt og holdent overgivet til en (enestående) forklaring om de sidste tiders kronologiske forløb.

Det blitzkorte frelsesbudskab drejer sig om det sidste punktum (’enden’) som sættes for de kristnes tjeneste på denne fortabte jord… ’og så skal enden komme’ (v.14).

*

Beretningen begynder med at slå en betydningsfuld hændelse fast: ’Jesus havde forladt helligdommen’. Det gik ikke stille af sig! Menneskesønnen ’smækkede med døren’, da han gik ud af Templet. ”I skriftkloge og farisæere er nogle elendige hyklere,” råbte han. ”I ligner en samling hvidkalkede gravkamre: Flotte og prangende udenpå, men indvendig fyldt med knogler og maddiker, udadtil ser I ud til at følge Guds lov, men indadtil er fulde af hykleri og den værste lovløshed!” (Matt.23:27-28, parafrase) Jesus sluttede med ordene:

”Fortsæt bare i jeres fædres fodspor. Elendige kryb! Hvordan skulle I kunne undgå at blive dømt til helvede!” (v.32, parafrase)

Det er således ikke gode ord og velsignelser, som Jesus forlader denne verden med. Han stryger ikke en fortabt menneskeslægt med hårene. Han nikker ikke anerkendende til de ansvarlige, og tager ikke med fløjlshandsker på dem, der sidder ved styret. Hans sidste ord er forfærdelige: ”Hvordan vil I nu undgå at blive dømt til helvede.” Sådan taler han, og det hverken kan eller vil vi lave om på. Med dette er barmhjertighedens time udløbet – og tilbage er kun en fortærende ild. Det er en sidste advarsel, som må blive stående.

UAFBRUDT VIL HAN HAMRE PÅ VORE PORTE

Derefter taler Jesus om fremtiden. Han omtaler ’den nære fremtid’ og ’den fjerne’. Hvad der vil ske umiddelbart, og hvad der vil hænde, som årene går. Han forudsiger, at der vil flyde en strøm af hans disciple til den hellige stad. Der vil ikke være et øjeblik, hvor byen ikke besøges af vidner, som kommer fra den hele verden.

”Jeg vil sende til jer profeter og vise og skriftkloge,” siger Jesus (Matt.24:34).

Uafbrudt vil han banke på byens døre og hamre på dens porte! Han vil udsende sine bedste tjenere og sine mest pålidelige profeter. Han vil ikke holde de mænd tilbage, som han (gennem årene) har udstyret med en overnaturlig visdom, – ja, han vil sende budbringere, som er i stand til at bevise fra Den hellige Skrift, at han er jødernes Messias. Han vil ikke spare på sine advarsler!

”Men I vil vende disse folk ryggen og på mangfoldige måder lade dem forstå, at de ikke er velkommen,” tilføjer han og fortsætter: ”Nogle af dem vil I dræbe med fuldt overlæg; deres blod råber til mig i himlen. Andre vil I føre for retten og dømme til korsfæstelse. ”Lad dem dø, som den Herre de tjener,” vil I sige. Atter andre vil I med mange piskeslag i jeres synagoger straffe og derefter forfølge fra by til by. Men jeg siger jer: ”Det er jer, der kommer til at stå til regnskab for alt det retfærdige blod, der har flydt fra uskyldige mennesker lige fra Abel (der blev myrdet af sin bror) til Zakarias, som I for nylig slog ihjel på det hellige sted mellem Templet og alteret – og jeg siger jer: Det er jer, der lever nu i denne slægt, som kommer til at betale for alt det her (Matt.23:34-36).”

”Jerusalem, Jerusalem, du, der ikke viger tilbage fra at slå profeterne ihjel, og du, som uden at vise barmhjertighed stener dem, som Jeg fremover vil sende til jer – hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, ligesom en høne samler kyllingerne under sine vinger, men I undslog jer og ville ikke komme til mig (v.37, parafrase).” – ”Så hør nu: Templet! Det efterlader jeg til jer selv. (Overladt til sin egen skæbne: Tomt og forladt!) I vil ikke se mig igen, før den dag, hvor I siger: Gud velsigne den, der kommer i Herrens navn (Matt.23:38, parafrase)!”

LAD IKKE NOGEN VILDLEDE JER

Da Jesus er på vej ud af Templet, vil hans disciple gøre ham opmærksom på de smukke bygninger.

Men de gør ikke indtryk på Jesus. Han siger til dem: ”Det bli’r revet ned alt sammen. Der bliver kun en ruinhob tilbage. Det hele bli’r jævnet med jorden (Matt.24:1-2, parafrase).”

Senere, da de er nået over på Oliebjerget, sætter han sig, og hans disciple kommer hen for at tale med ham. ”Hvornår vil det ske?” spørger de. ”Hvad er tegnet på, at du kommer tilbage, og denne verdens undergang?” (v.3, parafrase)

(Det er ikke uden interesse, at Jesu disciple allerede på det tidspunkt taler om ’Jesu død’, og at han ’kommer tilbage’. – Ja, de nævner endog ’denne verdens endeligt’ og hentyder til ’Guds Rige’…)

”Lad ikke nogen vildlede jer,” svarede Jesus. ”Der vil være mange, der kommer i mit navn og udgiver sig for at være mig, idet de siger: ’Jeg er Kristus’, og det vil lykkes dem at bedrage mange mennesker. Dem skal I passe på; de vil føre verden på vildspor!” (v.5, parafrase)

DEN SIDSTE TIDS STØRSTE LØGNEHISTORIE

(Lidt senere uddyber Jesus denne advarsel. Det er åbenbart, at det ligger ham meget på hjerte, at gøre disciplene opmærksom på denne fare):

”Hvis der kommer nogen og fortæller jer,” siger han, ”at Messias allerede er kommet, og at han nu befinder sig hér eller dér, – så skal I ikke tro på det! Der vil nemlig dukke mange falske profeter op, der hævder, at være Messias, og de vil gøre store mirakler for – om muligt – at vildlede endog Guds udvalgte. Men nu har jeg advaret jer (Matt.24:23-25, parafrase).”

(De kristne bør altså studere denne tekst nøje, for den afslører den sidste tids største løgnehistorie. Den siger ordret: ”Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus, eller dér er Kristus, så skal I ikke tro det. Thi falske Messiasser og falske profeter skal fremstå og gøre store tegn og undere for, om det er muligt, at føre endog de udvalgte vild. Se, jeg har sagt jer det forud).

*

Det er en advarsel (som Jesus allerede et par gange nævner i det tekstafsnit af Ny Testamente, der omhandler endetiden) og som helt sikkert indeholder en varsling, som de troende og især ’de udvalgte’ i den sidste tid skal skænke særlig opmærksomhed.

Når den dag kommer (og den vil med sikkerhed ikke undlade at vise sig på kalenderen), hvor der vil komme nogle vildførte og godtroende mennesker og forkynde (med en særlig henvendelse til ’de udvalgte): ”Se her er Jesus; han er kommet tilbage!” – så lad for alt i verden være med at tro på dem!” (Matt.24:23, parafrase). De vil prøve at få selv de udvalgte på afveje (v.24).

Nu har jeg advaret jer. Hvis de altså prædiker dette budskab: ”Se, han er nu ude i ørkenen, så gå ikke derud!” Eller hvis de forkynder: ”Se, han er nu i det og det hus,” så lad være med at tro det. For når Jeg, Menneskesønnen kommer tilbage, vil det være ligesom et lyn, der oplyser himlen hele vejen fra øst til vest. Det vil være så tydeligt, at alle kan se det.

HAN VIL IKKE HAVE NOGET MED DET ONDE AT GØRE

”Falske messiasser og falske profeter skal fremstå og gøre store tegn og undere for, om det er muligt, at føre de udvalgte vild (Matt.24:24).”

De udvalgte er altså endnu på jorden (og er stadig ikke ’blevet bortrykket’) når dette klimaks af trængsel og vildførelse finder sted. Det er en prøvelsens tid uden lige. Forinden har en usædvanlig dialog fundet sted i himlen, som er gengivet i Jobs Bog det første kapitel, hvor følgende står skrevet:

”En dag havde Gud en samling, hvor englene trådte frem for ham. Anklageren, Satan, var også til stede.

”Hvor har du været?” spurgte Gud.

Satan svarede: ”Jeg har været rundt på hele jorden, for at se, hvordan det står til med min ejendom.”

”Så har du vel lagt mærke til Job?” sagde Gud. ”Han er enestående blandt mennesker. En helstøbt og oprigtig mand, der viser, at han frygter Gud og ikke vil ha’ noget med det onde at gøre (Job 1:6-8, parafrase).”

”Javel! Men det har vel sine grunde?” sagde Satan. ”Du beskytter jo ham og hans familie og alt, hvad han ejer på alle mulige måder. Det er klart, at han ser sine fordele i at ’holde gode miner til slet spil’. Du har altid holdt hånden over ham. Se bare, hvor rig han er. Er det da så underligt, at han ’tror’ på dig? Næh, prøv engang at tage hans rigdom fra ham – så skal du få at se, at han anklager dig lige op i dit åbne ansigt. Du vil komme til at se, hvad der sker, når først ulykkerne regner ned over ham.”

”Godt! Gør, hvad du vil med hans rigdom,” sagde Gud til Satan. ”Men ham selv må du ikke røre!”

Så tog Satan straks af sted (v.8-12, parafrase).

EN SVÆR PRØVELSESTID

For bedre at forstå Jesu forudsigelse om den svære prøvelsestid, der venter de hellige forude, bør vi læse videre, hvad der skete med Job, da Satan tog af sted, for at berøve ham for alt, hvad han ejede…

”En dag, da mine sønner og døtre sad ved et veldækket bord,” fortæller Job, ”blev jeg opsøgt af én af mine mænd: ’Vi var i gang med at pløje med okserne, og ved siden af gik æslerne og græssede’, fortalte han. ’Da pludselig kom nogle folk fra Sabæernes stamme sydfra og kastede sig over os. De tog dyrene med sig, men først dræbte de alle folkene! Det var kun mig, som slap væk, så jeg kunne fortælle dig det (Job 1:13-15, parafrase).

Inden han havde talt færdig, kom en anden styrtende ind ad døren for at berette om en anden ulykke: ’Gud lod lynet slå ned. Det ramte både fårene og hyrderne, og de brændte op. Det var kun mig, der slap væk, så jeg kunne fortælle dig det’.

Straks blev de afbrudt af en tredje: ”Nogle mænd fra Kaldæernes stamme kom fra nord,” fortalte han. ”De angreb os fra tre sider og stormede løs på kamelerne og førte dem væk, men først dræbte de alle de andre. Det var kun mig, der slap væk, så jeg kunne fortælle dig det.”

”Før han havde talt ud, kom der én mere og sagde: ’Dine sønner og døtre sad hjemme hos deres ældste bror og spiste og drak vin. Da kom der pludselig en voldsom storm fejende ind fra ørkenen mod øst. Husets vægge styrtede sammen over dine børn, og nu er de alle døde. Det var kun mig, der slap væk, så jeg kunne fortælle dig det.”

Job blev rystet over disse nyheder! Han flåede sit tøj af i fortvivlelse, barberede sig skaldet for at vise sin sorg, faldt på knæ og bad til Gud. Han sagde:

”Nøgen kom jeg af moders skød,

og nøgen vender jeg tilbage.

Herren gav, og Herren tog.

Herrens navn være lovet.”

I alt syndede Job ikke, og han sagde ikke et eneste ondt ord om Gud.”

SATAN VAR DER IGEN

Englene trådte atter frem for Herren, og Satan udeblev ikke. Han var der igen.

”Hvor kommer du fra?” spurgte Herren.

”Fra jorden, hvor jeg har været på farten, for at holde øje med, hvad der foregår,” svarede Satan.

”Så lagde du vel mærke til Job? sagde Herren. ”Der er virkelig noget særligt ved den mand. Han er et enestående og oprigtigt menneske, der absolut ikke vil have noget med det onde at gøre. Se selv: Han har bevaret sin helhjertethed og fromhed, og du har nu uden grund provokeret mig til at ødelægge ham.”

”Han har jo stadig sit gode helbred,” svarede Satan, ”og man lader sig gerne flå til skindet, bare man får lov at beholde livet. Det bliver straks noget andet, hvis du lader ulykkerne ramme hans egen krop. Så tør jeg vædde på, at han vil forbande dig lige op i ansigtet.”

”Godt! Han er din – så længe du sparer hans liv,” sagde Herren.

Så gik Satan bort fra Herren og slog Job med bylder fra top til tå. Job satte sig i askedyngen udenfor huset og kradsede sig med et stykke af en gammel lerkrukke. Da sagde hans kone til ham: ”Hvor længe vil du blive ved med at spille from – efter alt det onde, Gud har gjort mod dig? Forband Gud og dø!”

Men Job svarede: ”Du snakker, som du har forstand til. Når vi tager imod det gode, som Gud giver, bør vi også tage imod det dårlige.” Og Job sagde ikke et ondt ord om Gud.

DENNE MAND ER MIT REDSKAB

”De udvalgte’ nævnes et par gange med hensyn til den kommende trængsel. Der står skrevet: ”Men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes (Matt.24:22)” – og ”falske profeter skal fremstå… for at føre endog de udvalgte vildt (v.24).”

De udvalgte er altså mænd som f.eks. Barnabas og Paulus. Om dem står det nemlig fortalt, at ’mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden’: ”Udtag mig Barnabas og Paulus til den gerning, jeg har kaldet dem til (Ap.G.13:2).” Om Paulus er det forud berettet, at Jesus om ham siger: ”Denne mand er mit redskab, som jeg har udvalgt mig til at bære mit navn frem for både hedninger og konger og Israels børn. Jeg vil vise ham, hvor meget, han skal lide for mit navns skyld (Ap.G.9:15-16).”

*

Paulus fortæller, hvad han har måttet døje, som værende en af dem, som Herren har udvalgt: ”Jeg har slidt mere end nogen anden,” siger han i et brev til Korintermenigheden. ”Jeg har været mere i fængsel. Jeg er blevet slået, og jeg har været lige ved at dø. Fem gange har jøderne givet mig 39 piskeslag, tre gange har jeg fået stokkeslag, en gang er jeg blevet stenet. Tre gange er mit skib gået ned og en af gangene har jeg drevet rundt på havet et helt døgn.

På mine rejser har jeg været i fare alle mulige steder: På floder og på havet, i byerne og i ødemarken, blandt røvere, hos mit eget folk, hos fremmede og hos kristne, jeg ikke kunne stole på.

Jeg har slidt og slæbt, været gennem mange søvnløse nætter, jeg har sultet og tørstet og frosset. Jeg har hverken haft mad at spise eller tøj at tage på. Desuden har bekymring for alle menighederne tynget mig hver eneste dag. I Damaskus holdt Kong Aretes guvernør hele byen under bevogtning for at arrestere mig, men jeg undgik at blive fanget, fordi jeg blev firet ned i en kurv gennem en åbning i bymuren (2.Kor.11:23-32, parafrase).”

Sådan forløb tjenesten for evangeliet for Paulus, som i sandhed var et redskab for Gud. På lignende måde skal vi forstå og fatte de prøvelser, som de udvalgte udsættes for i de sidste tider. Det er i sandhed en trængselstid, som venter os – og vi skal ikke sige os fri for at høre om dette, for dermed tjener vi Herren Jesus Kristus – ja, det er med en vis stolthed, at Herren taler om sine udvalgte.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’EN NY VERDENSORDEN’

(http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email:johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 09.06.2023.