PROFETISK JOURNAL

BLODMARKEN

Det hele virker surrealistisk! Det er som om, vi har medvirket i et teaterstykke uden at forstå, hvad manuskriptet virkelig indeholder. Vi har ikke anet, hvilken kæmpeforbrydelse vi tager del i.

’Den etiske status’ – det vil sige ’den kostbare værdi’, som et lille menneskefoster faktisk har – har vi ikke regnet med – ja, den er slet ikke indgået i vore kalkulationer!

Og nu er det i 50 året for abortlovgivningen i Danmark, som den ulykkelige morgen, hvor det går op for Judas, at han er meddelagtig i et mord. Han forstår for første gang, at nu vil Jesus blive slået ihjel – og han går tilbage til præsterne med de elendige 30 sølvmønter og råber: ”Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod (Matt.27:5).”

”Hvad kommer det os ved,” svarer de høje myndigheder. ”Det er dit problem,” lyder det fra lovgiverne. Så smider Judas pengene ind i templet; og de 30 sølvmønter ruller hen over marmorgulvet. Han selv forlader stedet.

Så går han hen og hænger sig.

Præsterne samler de 30 sølvmønter op. De er godt klar over situationen. ”Vi kan ikke lade pengene gå til templet,” siger de til hinanden. ”Det er jo blodpenge.”

Så besluttede de at bruge pengene til at købe et stykke jord, som de gør til begravelsesplads for alle de ukendte. Den hed oprindelig Pottemagermarken, men nu kaldes den for: ’Blodmarken’ (Matt.27:8).

Det gik altså nøjagtig som profeten Jeremias har forudsagt: ”De tager de 30 sølvmønter. Det er det, folk synes, et menneske er værd. For pengene køber de pottemagerens mark. Dermed gør de, som Gud vil have det (Jer.32:6 og Zak.11:12).”

HVORNÅR BEGYNDER LIVET?

Det store spørgsmål, som enhver sundhedsminister og en hvilken som helst ligestillingsminister må være parat til at svare på, er dette: Hvornår begynder livet for et menneskebarn i moders liv? På hvilket tidspunkt begynder livet at udfolde sig? Hvornår er det øjeblik, hvor man kan sige, at nu er et nyt menneske kommet til verden? Hvad er kriteriet for, at man ’med velberådet hu’ tør fastslå, at her foreligger begyndelsen for et nyt menneskeliv?

Det er dybest set et meget enkelt spørgsmål, som fordrer et lige så enkelt svar, og Det Etiske Råd i Danmark har i sin første paragraf i loven af 1987 formuleret dette svar ved at fastslå, at: ’menneskeligt liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet’. Det vil sige, at et menneske kun kan blive til ved, at en ægcelle på en kvinde og en sædcelle fra en mand bliver forenet.

Det stemmer fuldstændig overens med det, som står skrevet på det første blad i Bibelen, at ’Skaberen formede og dannede mennesket, så det lignede ham’.

Han sørgede for, at skabe mennesket, som en mand og en kvinde, så at han kunne velsigne dem, og de kunne få mange børn – og han sagde til dem: ”Få børn og bliv så mange, at I kan opfylde hele jorden (1.Mose 27-28, parafrase).” Det vil sige, at ét af hovedformålene med skabelsen af mennesket ifølge Bibelen er ’forplantningsprocessen’. De første to mennesker skulle blive mange, så de kunne ’underlægge sig den’.

”I skal blive frugtbare og mangfoldige og opfylde jorden. Gør jer til Herre over den og hersk over den øvrige skabning (v.28)” fortsætter Gud – og da han betragtede, hvordan det hele fungerede, ’syntes han virkelig godt om det’. ”Se, det var såre godt,” hedder det. ”Gud glædede sig over sin skabning (v.31).”

Den guddommelige recept for udviklingen af et fosteranlæg er således enkel og ligetil. Det hele er på forunderlig vis lagt til rette af skaberen, og der behøves ikke iværksættelsen af ’nye befrugtningsteknikker’ – ja, det har bevist sig, at det endnu ikke er muligt at frembringe ’menneskeligt liv’, som af sig selv kan formere sig – og de videnskabelige forsøg med ’kloning’ (kerneløse ægceller, som uden medvirken af mandlige sædceller skulle kunne sætte sunde, myldrende, legende børn i verden) står stadig tavse med hensyn til spørgsmålet: ”Hvornår begynder livet for et menneskebarn i moders liv?”

Altså: ”Hvornår begynder livet for et menneske?”

De kristnes synspunkt på dette spørgsmål er soleklart og absolut ikke til at komme udenom. Det lyder sådan: ”Livet begynder ved undfangelsen! I samme øjeblik, en ægcelle hos en kvinde er smeltet sammen med en sædcelle fra en mand, er livet hos et nyt menneske begyndt.”

Det Etiske Råd har slået fast, at ’et menneskeliv begynder på befrugtningstidspunktet’ – og denne krystalklare og velbegrundede holdning bør i 50 året for abortlovgivningen forelægges Ligestillingsministeren, Sundhedsministeren og Statsministeren. Det bør være ’pligtlæsning’ for disse tre , og de skal svare lige så klart på spørgsmålet, som det her er stillet: Hvornår – præcist – begynder livet for et lille menneskebarn i mors liv?

ABORT – STRAFFET MED HALSHUGNING

Abort er ikke bare et medicinsk eller kirurgisk indgreb, som en 15årig pige kan afgøre på egen hånd (uden forældrene tages med på råd) – nej, abort er selve omdrejningspunktet for etiske, religiøse og videnskabelige anskuelser i samfundet. I 1683 blev provokeret abort straffet med halshugning og først i 1973 blev abort lovliggjort for alle i Danmark.

Abort betragtes af de fleste som en kvindes frie mulighed for at fravælge en graviditet mens andre – især de kristne kvinder – mener, at der her er tale om fosterdrab, som samfundet og lovgiverne ikke uden videre kan legitimere. I dag foretages der 15.000 provokerede aborter årligt i Danmark, mens der er ca. 60.000 gennemførte graviditeter. Debatten handler i dag ofte om, hvorvidt det lille foster kan betragtes som et menneske eller ej ved tidspunktet for abort, som ligger i 12 uge. (På verdensplan regner man med 44 millioner dræbte fostre årligt. Hvilket enormt tal giver det ikke, hvis man regner med lovgivningens 50årige historie).

*

Det er altså af allerstørste betydning, at ligestillingsministeren og sundhedsministeren giver et fyldestgørende svar på spørgsmålet: ”Hvornår er der tale om menneskeligt liv?” Det er altså helt nødvendigt, at de to ministre besvarer dette spørgsmål – og for den sags skyld, vil vi også gerne høre statsministerens mening, for hun repræsenterer hele regeringen, og befolkningen vil nu gerne have at vide, hvad statsministeren har at sige om denne sag.

Hvis man nemlig ikke kan fastslå, hvornår ’noget levende’ må karakteriseres som ’menneskeligt liv’, hvordan kan man da vide, hvad man skylder den højeste respekt og beskyttelse – og fra hvornår (helt præcist) en sådan holdning må indtages!

Hvis man ikke gør sig dette klart som lovgiver, så kan man blive forført til at lovgive i en form for forbrydelse, som i dag har antaget et omfang, der råber til himlen!

Derfor må enhver politiker gøre sig klart, om en sædcelle eller en ægcelle kan betragtes som liv? Medens det er forståeligt (til en vis grad), at man vil afholde sig fra at karakterisere en sædcelle som et nyt menneskeliv, så vil de færreste bestride, at der opstår et sådant nyt liv, når en æg- og en sædcelle forenes under befrugtningen! Det er uimodsigeligt, at der dermed opstår en enestående og suveræn udvikling, som fører til en helt ny organisme med en genetisk sammensætning, som hverken æg- eller sædcellen hver for sig besad. Denne helt nye organisme vil, hvis den er sikret en uforstyrret udvikling, blive til ’et dejligt barn’. Om dette har Bibelen følgende at sige:

HUN SÅ DET VAR EN DEJLIG DRENG

”En mand og en kvinde fra Levi-stammen giftede sig med hinanden og fik en søn (2.Mose 2:1, parafrase).”

Kvinden så, at ’det var en dejlig dreng’, og hun elskede ham så højt, at hun holdt ham skjult i tre måneder (v.2, parafrase). Hun holdt ham skjult for Farao og de egyptiske myndigheder, som havde udstedt det morderiske dekret, at når de israelitiske slavekvinder føder, så skal man holde øje med, om det er en dreng eller en pige. ”Hvis det er en dreng,” hed det, ”så skal I slå ham ihjel, hvis det er en pige, kan hun få lov at leve (2.Mose 1:22, parafrase).”

*

Da hun ikke længere kunne skjule ham for de egyptiske soldater, lavede hun en lun og tæt kurv af siv, lagde drengen i kurven og satte den mellem sivene i Nilen. Drengens storesøster holdt sig lige i nærheden, for at holde øje med, hvad der skete med ham (v.3-4, parafrase).

I nøjagtig det samme øjeblik skete det, at Faraos datter, den egyptiske prinsesse, kom gående langs flodbredden sammen med sine tjenestepiger. Hun havde besluttet, at hun den dag ville bade i Nilen. Hun fik nu øje på kurven mellem sivene og sendte straks en tjenestepige ned for at hente den.

Nede i kurven lå en lille, grædende dreng, og hun fik straks medlidenhed med ham. ”Det er en af de israelitiske børn,” sagde hun. Straks sprang drengens storesøster frem og spurgte prinsessen: ”Skal jeg få fat i en hebraisk kvinde, der kan amme barnet for dig?”

”Ja, endelig,” svarede prinsessen. Så skyndte pigen sig hjem og hentede sin mor. ”Tag dette barn med hjem og am ham for mig,” sagde prinsessen til moderen. ”Jeg skal nok betale dig for det.” Så tog moderen barnet med hjem og ammede ham. Senere, da han var blevet større, gav hun ham tilbage til Faraos datter. Prinsessen adopterede ham og kaldte ham ’Moses’, fordi det navn minder om det hebraiske ord for ’at trække op’. For, som hun sagde: ”Jeg trak ham op af vandet (2.Mose 2:7-10, parafrase).”

EN DEJLIG DRENG FOR GUD

Hele denne forunderlige historie får først det rigtige perspektiv, da én af disciplene, Stefanus, i sin forsvarstale for rådet (inden han bliver dræbt ved stening) omtaler Moses’ fødsel med ordene: ”Han var et dejligt barn for Gud (Ap.G.7:20).”

I sin omhyggelige gennemgang af Israels historie, hvor den tid nærmede sig, hvor Gud ville opfylde sit løfte til Abraham, fortæller Stefanus følgende:

”Men så kom en ny Farao på tronen, som ikke vidste noget om alt det, Josef havde gjort for Egypten. Han ville af med vore forfædre og tvang dem til at sætte deres nyfødte børn ud på Nilen, så de ikke kunne overleve. På den tid blev Moses født, og Gud så på drengen og fandt, at han var ’et dejligt barn’. I tre måneder beholdt familien ham hjemme, så var de nødt til at sætte ham ud.”

”Men,” slutter Stefanus det afsnit af sin lange forsvarstale, ”Faraos datter fandt ham, og hun tog ham til sig, som om han var hendes eget barn.”

*

Alt dette bekræftes i Hebræerbrevet det elvte kapitel, hvor der står skrevet: ”I tro blev Moses kort efter sin fødsel skjult af sine forældre i tre måneder, fordi de så, at drengen var dejlig, og de lod sig ikke skræmme af kongens befaling (Hebr.11:23).”

Eftersom det i Ny Testamente forklares, at selv Gud syntes det var ’en dejlig dreng’, må vi deraf slutte, at det har været Guds ’evige’ opfattelse fra det øjeblik, at barnet fik liv i sin mors livmoder. Fra den time, hvor de to celler mødtes, og befrugtningen fandt sted, så Gud på det lille menneskebarn, og han glædede sig over den udvælgelsesplan, han havde med Moses.

(Ja, man kan gå længere i sin tanke og sige, at Gud glædede sig over sine egne planer med det ufødte barn, og han tillod ikke, at nogen ulykke eller nogen morderhånd skulle hindre ham i at føre disse bestemmelse ud i livet.)

Og at sådanne ’blodets mænd’ eksisterer, taler Salme 139:19 tydeligt om, idet Kong David på det sted taler om sin egen fortid, som ’et foster i sin mors liv’. ”Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuld skabt,” synger han (v.149, ”som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet (v.16),” … og så taler han om dem, som slår fosteret ihjel, idet han udbryder: ”Ville du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte blodets mænd vige fra mig (v.19)” – og han slutter salmen med at udtale sit fulde og uudslukkelige had til dem, der får det ufødte barns blod til at flyde. ”Jeg hader jo dem, der hader dig, Herre, og væmmes ved dem, der står dig imod!” (v.21)

Og tydelig forskrækket over den følelse af afsky slutter han salmen med ordene: ”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte. Prøv mig, og kend mine tanker. Se, om jeg (med denne holdning) er på smertens vej og led mig på evigheds vej (v.23-24).”

ET FOSTERANLÆGS ETISKE STATUS

Det Etiske Råd udgav i 2003 et debatoplæg med dette emne:

’Menneskeligt livs begyndelse og et fosteranlægs etiske status’

I adskillige afsnit af dette værk kan en tekst udskilles og nærmere betragtes. Man vil da finde himmelråbende proklamationer (som Rådet ikke står til ansvar for, men som man har givet plads for at det kan debatteres). Dette er tilfældet med nogle linjer i det tredje kapitel, som jeg citerer her, for at drøfte dem nærmere. Udtalelsen lyder som følger:

”Hvordan man end vender og drejer det, er og bliver provokeret abort en afbrydelse af det kommende liv.”

”Derfor,” (hedder det fortsat): ”kan det barn, der aborteres, ikke have samme værdinorm som det fødte menneske, for hvilken der ikke findes nogen omstændigheder, der retfærdiggør eller berettiger til, at det bliver aflivet (side 21).”

Sætningen er uhørt forvirrende! Først fastslås det, at ’en abort er og bliver en afbrydelse af et kommende liv’. Dette hverken kan eller vil nogen bestride! En abort kan kun defineres som: ’at standse eller stoppe en livsproces, som er i fuld gang’. Der findes ikke nogen anden måde at sige det på! En abort har kun det ene formål, at hindre det spæde liv, som i øjeblikket pulserer og langsomt udvikles til et højere stade, – ja, at udsætte det for et dræbende indgreb, så at det dermed aflives og dør. ”Hvordan man ’end vender og drejer det’, så er det en sådan afbrydelse af et kommende (og allerede eksisterende) liv, som finder sted. Denne sætning kan godt stå alene. Den udtrykker en sandhed, som bør overvejes nærmere.

”Disse betragtninger betyder ikke,” siges der forklarende, ”at man slet ikke kan tilskrive det lille foster nogen som helst værdi! Det ejer jo en ’vis etisk værdi’, fordi det er ’kimen til et menneske’.

*

Dette er jo allerede en stor indrømmelse, som bør indgå i regeringens overvejelser med hensyn til abort. ”Det skal derfor behandles med omhu og respekt!” hedder det. ”Man kan altså ikke bare slå det ihjel!”

’Med omhu’ må vel betyde, at man tager vare på det, så at det ikke ødelægges. Man er forsigtig og vil gøre alt for, at der ikke skal tilstødes det lille foster et eller andet ondt – og slet ikke noget livsfarligt…

’Med respekt’ signaliserer, at værdien af det lille foster er så stor, at det aldrig kan forekomme, at den lille skabning ender i affaldsspanden. Man har nemlig her at gøre med selve ’kimen til et menneske’ – det vil sige, at man her står med den første ufattelige begyndelse til den højeste skabning i universet.

DET UFØDTE FOSTER ER IKKE NOGET VÆRD

Imidlertid fortsætter forfatteren af denne sætning med følgende konklusion: ”Derfor kan det barn, der skal aborteres, ikke have samme værdinorm, som det fødte menneske, for hvilken der ikke findes nogen omstændigheder, der berettiger til, at det bliver aflivet.”

Sagt på en mere enkel måde, er det barn, som skal aborteres, ikke så meget værd som det fødte, fuldvoksne menneske – og at man virkelig har denne indstilling til de kostbare anlæg, som et foster besidder, fremgår med forfærdende tydelighed af det efterfølgende afsnit, hvor man udbreder sig om den forholdsvis ringe værdi, som et foster har, ved at skrive:

”Disse betragtninger betyder ikke, at fosteranlægget ikke har en etisk status. Det befrugtede æg er kimen til et menneske, og skal derfor behandles med omhu og respekt. Men dette indebærer ikke, at den beskyttelse, der her er tale om, er af samme art som det krav om beskyttelse, det fødte menneske har.”

*

”Beskyttelsen er ikke af samme art for det lille foster, som for det fødte menneske.” Denne sætning er slået igennem og er den almindelige anerkendelse. Det er den opfattelse, som huserer i hele samfundet, og den er derfor den vanskeligste at komme til livs. Den siger nemlig, at det er legalt at der hersker ’forskellige beskyttelser’ for ’forskellige arter af mennesker. Der er ’én form for beskyttelse’ for det, som er ’kimen til et menneske’, og så for ’det fødte menneske’, som nogle uger eller måneder senere er kommet ud af den spæde kim.

Der hersker altså i dag forskellige former for beskyttelse for forskellige slags mennesker! Det er den vision, som er ’stormagten’ bag en lovgivning, som tillader fosterdrab. Det afgørende spørgsmål til denne filosofi (og dette menneskesyn) er derfor om det er sandt, at det drejer sig om forskellige arter, når der tales om ’den første kim’ til et menneske og så, hvad der er kommet ud af denne første ’kim’: Et menneske?

For dem, som ikke når så langt, er der købt en begravelsesplads. I den er der millioner, som er begravet. Alle de navnløse babyer. De stedes til hvile i ’Blodmarken’, for de er blevet dræbt af ’blodets mænd’ (Salme 139:19).

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’GNISTEN, DER ANTÆNDER EN VERDENSBRAND’

(http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 23.06.2023.