’BLODETS MÆND’
Der er nu opnået enighed blandt regeringen og en række partier i det danske folketing, at grænsen for fri abort skal udvides fra 12 til 18 uger. Meddelelsen om denne fatale beslutning har ført til forskellige reaktioner i befolkningen. I det følgende vil jeg beskæftige mig med Bibelens syn på denne sag. Her står blandt andet:
”Som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem, var kommet (Salme 139:15).” Det er den jødiske konge, Davids, ord, da han for mere end 3000 år siden grundede over begyndelsen på sit liv. Ved den lejlighed udbrød han: ”Du har dannet mine nyrer, vævet mig i moders liv (v.13),” – og så fortsætter han med at omtale ’dræberne’, dem, som slår fosteret ihjel, og han giver dem det navn, der stadigt klæber til dem den dag i dag. Han siger: ”MÅTTE BLODETS MÆND VIGE FRA MIG! (v.19)”
De sidste fem vers af den højaktuelle salme handler om Davids uforbeholdne had til disse ’blodets mænd’, og som den Guds mand, han er, lægger han ikke fingrene imellem! Han taler det sprog, som var og er Guds tale til fosterdræberne i vore dage:
”Jeg ville ønske, at du ville slå dem ihjel,” siger han (v.19). Det er ikke folk, som ærligt og ligefremt tager dit navn i deres mund (v.20).
Jeg hader jo dem, der så åbenlyst hader dig, Herre (v.21) – ja, jeg væmmes ved dem, der som ’blodets mænd’ er dine modstandere, og med det sidste, de her har gjort, må jeg indrømme, at det er med et fuldt had, jeg hader dem; de er også mine fjender (v.22).
Efter denne frembrusende tale bliver kongen stille! Han spørger, om han har ’talt over sig’ – ja, om han har givet rum for tanker, der ikke er fra Gud – og han vender sig i inderlig bøn til Herren med ordene: ”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte. Prøv mig og kend mine tanker. Se, om jeg er på smertens vej og led mig på evigheds vej (v.23-24).”
*
”Det er en sorgens dag for det ufødte barn,” mener Kristendemokraterne. ”Det er en historisk dag for kvindens medbestemmelse over sin egen krop,” siger Enhedslisten (der ønsker grænsen lagt så sent som i 22. uge.
”Vi er glade for den nye abortgrænse,” siger tre kvindelige ellever på Frederiksberg Gymnasium. ”Vi ser ingen etiske problemer i dette!”
”Jeg er særligt glad for, at kvinder ned til 15 år nu kan få foretaget abort uden samtykke fra forældrene,” hedder det fra en repræsentant for Sex og Samfund (der samtidig får bevilliget 500.000 kr. til rådgivning).
”Vi kan mærke det lille barn i maven. Det kan høre, hvad der sker uden for mors liv. Det er uetisk at flytte grænsen til 18. uge,” siger en repræsentant for Dansk Folkeparti.
Lovforslaget vil blive fremsat i løbet af det næste års tid og træder i kraft d. 1. juni 2025.
VED DEN 18. UGE TALER VI OM ’ET LILLE MENNESKE’
I Danmark har man nu hævet abortgrænsen fra den fatale 12. til den katastrofale 18. graviditetsuge (ifølge et flertal i folketinget). Det viser et udkast som TV2 har sendt.
”For at være helt ærlig,” udtaler ét af de politiske partiers sundhedsordfører (DF) – ”så er jeg dybt chokeret. Jeg synes faktisk, at det er ganske forkasteligt. Ved en abortgrænse på 18 uger taler vi om et lille menneske med arme, ben og fingre, der kan høre, hvad der sker uden for mors mave.”
*
Fosterstadiet på ’det lille menneske’, som ifølge regeringen allerede i den 12 uge er dømt til døden, er drabet på en baby på ca. 14-20 gram, og som er 6-7 centimeter stor. Bruskvævet er (på dødsdommens tidspunkt) dannet omkring det lille barns hoved, og det er ved at blive formet omkring fosterets arme og ben. Den lille drengs (eller piges) næse er allerede ved at blive dannet. Mundhulen er præcist anlagt, og den lille tunge (der en dag – som Bibelen siger – kan ’sætte verden på den anden ende’) er ved at blive anlagt (Jak.3:5-6).
I uge 15, som nu kommer indenfor den grænse, hvor lovgiverne siger, at det er tilladt at slå det lille barn ihjel, er den lille vokset og vejer nu omtrent 100 gram. Det er blevet godt 12 centimeter langt. Det utroligt komplicerede nervesystem er begyndt at fungere. Fosteret er nu blevet særdeles aktivt, og dets bevægelser er harmoniske og koordinerede, som var det en lille nyfødt baby.
Uge 18, som er den nye grænse for, at man tør foretage et drab på det lille ufødte menneske, – da er fosteret vokset i vægt og vejer nu 230 gram.
Det lille menneskebarn har nu øjne og ørerne rigtigt placeret – og mor kan mærke de små bevægelser i maven. Far kan selv prøve at lægge hånden på mors mave, og han vil kunne spore de første bittesmå spark. Flere reflekser etableres nu hos det lille, levende væsen… blandt andet kan man spore en ’følelse af smerte’, når det dræbende instrument (med regeringens tilladelse) føres ind i livmoderen for at tage livet af det lille menneskebarn.
NEDLÆG ETISK RÅD
Blot 4 af de 17 medlemmer af Etisk Råd anbefalede i september at fastholde abortgrænsen ved udgangen af 12 uge, hvor den har ligget i 50 år. Fire medlemmer anbefalede at hæve grænsen til uge 15 (hvor nervesystemet fungerer lige så præcist (som hos en nyfødt baby) og ikke mindre end ni medlemmer anbefalede uge 18, hvor vi altså taler om et tydeligt, lille menneskebarn, der tavst modtager sin dødsdom.
”ETISK RÅD er et politisk udpeget udvalg, og for min skyld kunne man godt nedlægge ETISK RÅD,” siger en af de folkevalgte politikere. ”Når man hører partier, der argumenterer for både 18 og 22 uge (som grænsen for en afbrydelse af svangerskabet) er det udtryk for en voldsom kynisme! Man er synlig gravid, og man kan mærke barnet sparke, så det er et lille liv, man dræber,” hedder det fra to kvindelige folketingsmedlemmer.
NÅR GUD GØR REGNSKABET OP
”Der skal være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds Rige – men I selv kastes udenfor! De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds Rige. Og da skal nogen af de sidste blive de første, og nogle af de første sidste (Luk.13:29).”
Fortvivlelsen vil være stor på den dag, da Gud ’gør regnskabet op’. Det bliver slet ikke, som nogen har tænkt. Med gråd og tænders gnissel vil enkelte fatte (måske for første gang), at de har gjort deres livs største fejltagelse ved at prioritere forkert. ”Hvis jeg blot kunne gøre det om, så havde jeg søgt Guds Rige og hans retfærdighed i stedet for at jage efter denne verdens fornøjelser – men nu er det for sent! Døren er evigt lukket for mig, oh, jeg arme elendige. Nu er alt håb ude- ”Jeg er kastet udenfor.”
… og herfra kan jeg se, at de kommer nu fra hele verden og sætter sig til bords i Guds Rige, og jeg ser nogle af dem, der kom sidst til Herren, de får nu første pladsen, og dem, som har båret dagens hede, de står bagerst.
*
”Hvorfor gør du denne forskel,” spørger jeg Herren. ”Hvorfor lader du de sidste få den største ære, og de første stå bagerst i rækken, når lønnen uddeles?”
”Fordi jeg blandt de sidste fandt nidkære sjæle, som overgår de første kristne med hensyn til ildhu og selvopofrelse! Fordi jeg blandt disse sidste, som gav deres liv for mit navns skyld, fandt enkelte, som endog står over den første kristne menighed med hensyn til at vinde sjæle og ’blive regnet for intet’ i kampen for Guds Rige!”
Og jeg vil sige til dem: ”Kom hid, I min fars velsignede. I var tro i de små ting. Jeg vil nu sætte jer over det store ansvar. Arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt!”
– og de vil protestere og sige: ”Hvornår så du os gøre det, som var dit behag?” Og jeg vil svare dem: ”Sandelig siger jeg jer: Hvad I har gjort imod én af mine mindste brødre, det har I gjort mod mig (Matt.25:40)!”
Og da vil han vende sig til dem, der står på hans venstre side. Og han vil sige til dem: ” Guds forbandede! Forsvind i den evige ild, der er gjort klar til djævelen og hans engle!”
Og I vil i det øjeblik stille jer uforstående og spørge: ”Hvornår er det sket?” Og jeg vil svare: ”Det, I ikke har gjort for en af mine mindste, det har I heller ikke gjort for mig!”
Og det vil ske, at disse bliver sendt afsted til den evige straf, mens de andre vil gå ind til det evige liv (Matt.25:41-46, parafrase).
*
”Jesus er ubarmhjertig, når han taler sådan til mennesker,” vil du sige.
– og jeg vil svare dig, at han er den eneste, som har ret til at bruge dette nådeløse sprog over for en synder, som nægter at ’gøre sig umage’ (v.58) for at bringe sin sag i orden med Gud; thi han har allerede betalt din gæld (og bragt din skyld ud af verden) ved på korset at betale det fulde beløb (iberegnet ’den sidste øre’) for alle dine overtrædelser!
Men han kan ikke forevise dig ’dets lovbestemmelser’ (det, som var imod dig). Han kan ikke vise dig, at der allerede er blevet betalt, og at gældbrevet er ’taget bort’ ved at blive naglet til korset (Kolos.2:14).
”Fly til det kors,” siger jeg, ”gør alvor af denne beslutning, inden solen går ned! Da skal du finde nåde og barmhjertig tilgivelse for din synd. Thi han foragter ikke og forsmår ikke en arme (synders) råb – men han hører den, der råber til ham (Salme 22:25)!”
ÆREFRYGT FOR GUD
”Lykkelig er de, som holder ud i Den Store Trængsel, som kommer (Hermes c.150)
Den ’prøvelsens tid’, som vil komme over hele jorden, er den periode, som Hermes her henviser til, og som står omtalt i Johannes Åbenbaring (som en trængselstid, der sendes over de troende, ’for at prøve dem, der bor på jorden’ (Åb.3:10).
Den tidligere kirkefader, Hermes, taler altså ikke om den trængselstid, som ’noget forfærdeligt’, de kristne skal ønske at slippe for, men som ’en prøvelsens tid’, hvor de skal holde ud! Han mener ikke, at de troende er at betragte som en ’ulykkelig skare’, fordi de må gennemleve disse forhold, men siger direkte, at de er ’en lykkelig flok’.
”Lykkelig er de, som er parat til at fornægte deres eget liv,” tilføjer han, og han står derfor (som en af de første kristne prædikanter) der priser sig lykkelig, hvis han må give sit liv for Jesus.
*
Det, som i dag mangler i den opvoksende generation (og blandt denne slægts bibelkommentatorer) er den forfærdelse, som kaldes ’gudsfrygt’. Skriften siger, at den slags frygt er ’begyndelsen til visdom’ (Ordspr.1:7).
Kirkefaderen, Irenaeus, skrev om dette emne denne note: ”Herrens frygt er begyndelsen til visdom, og det fortæller os, at dette (at man anerkender sin synd og omvender sig) fører til, at Guds barmhjertighed møder den angrende sjæl!” (år 150 efter Kristus)
Denne ’dybde’ er desværre som forsvundet fra vore dages kirkeliv, hvor Den Almægtige Guds majestæt er blevet trukket ned til en forfladiget gudstjeneste. Den vækkelse, som vi venter og håber på, vil sandsynligvis bringe disse ting på plads, og vi vil atter (som i menighedens første dage) bøje vore knæ i ærefrygt for Gud.
Men her gælder det ’at leve med Jesus’ i den trængsel, som er bestemt for vore dage. I morgen bliver det nemlig ikke bedre. Tværtimod! Der venter sværere tider forude… og om dette emne siger Herrens ord:
FRYGT HAM, SOM KAN KASTE DIG I HELVEDE
”Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede (Matt.10:28).”
Du skal altså ikke – uanset hvem, du er, og hvad du tror på – være angst for dem, som kun kan slå dit legeme ihjel. Disse er nemlig ikke i stand til at gøre din sjæl fortræd – (og dette beviser deres afmagt og egentlige svaghed; deres voldsherredømme er nemlig begrænset, og du har intet at frygte, når du stilles over for sådanne dræbere!
Du gør derimod ret i ’at skælve’, når du står over for den evige Gud; han kan ødelægge både din evige sjæl og dit dødelige legeme i Helvede – og han vil gøre det, hvis du ikke finder fred med ham, inden det er for sent! Dette sidste tror de færreste på; men den dag kommer, hvor de vil græde over deres ’bedreviden…’
*
At Jesus mente det alvorligt, når han taler om nødvendigheden (- ja, den absolutte og fuldstændigt uafvendelige betingelse for) ’at blive forligt’ med Gud, før det er for sent), fremgår af hans indtrængende påstand, der lyder således: ”Mens du følger med din modpart hen til øvrigheden, så skal du gøre dig umage for at blive forligt med ham undervejs (Luk.12:58).
Jesus fortsætter med at forklare, hvad der vil ske, hvis du ikke lader dig råde i dette vigtige spørgsmål: ”Hvis du undlader at bringe din sag i orden,” siger han, ”så vil din modpart trække dig for dommeren og dommeren vil overgive dig til fangevogteren, og fangevogteren vil kaste dig i fængsel (v.58).”
Jesus sidste ord i den sag er ubarmhjertige: ”Jeg siger dig: Du skal ingenlunde slippe ud derfra, før du har betalt den sidste øre (v.59).”
ÅNDELIGE TING FOR ÅNDELIGE MENNESKER
Om Guds ord og deres dybe, ransagende betydning siger Prædikeren, at ’de er som inddrevne søm, der sidder tæt. De er givet af én og samme hyrde (Prædik.12:11)’.
Det vil sige, at al åbenbarelse, som er givet af den store, fårenes hyrde, sidder urokkeligt fast. Synden, verden og djævelen kan aldrig få en bedragerisk finger presset ind mellem Jesu åbenbarede ord; thi (med en tømrers ansvarlighed) har han drevet ordene ind ligesom en håndværker hamrer sine søm på plads i tætte rækker.
”Vi har jo ikke fået verdens ånd men Ånden fra Gud,” siger apostlen Paulus (1.Kor.2:12-13) ”for at vi kan lære at kende, hvad gud i sin nåde har skænket os; derom prædiker vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom (vi henter ikke vor prædikener fra verdslige kilder), men med ord lærte af Ånden. Vi tolker simpelthen ’åndelige ting’, som kun kan forstås af åndelige mennesker (v.13, parafrase).”
*
Efter at Jesus i en sen nattetime har forklaret den jødiske rådsherre, Nikodemus, at han – på trods af al sin religiøsitet – har brug for at blive ’født på ny’ (Johs.3:8) siger han: ”Hvis I ikke tror, når jeg taler til jer om de jordiske ting, hvordan skulle I da kunne tro når jeg taler til jer om de himmelske (v.13).”
Der er kun én måde, hvorpå vi kan forstå de himmelske ting. Det er ved åbenbaring! ”Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det… (1.Kor.2:14). Derfor er det, som vi taler eller skriver, ofte uforståeligt for verdens mennesker; de fatter ikke, hvad vi taler om; det er en lukket bog for dem; de forstår ikke, hvad vi har på hjerte; vi er som beboere fra en anden klode, der taler et sprog, som ingen dødelig forstår.
*
Da sagde Jesus til dem: ”Folkenes konger hersker over dem, og de, der har magten over dem, lader sig kalde velgørere (Luk.22:25).” Den 4. marts 2024 fandt en glædesfest sted ved Versailles-slottet og samtidig en fest nær Eiffeltårnet i Paris. Den franske præsident Emmanuel Macron lod sig hylde på grund af en sætning, som han lod indskrive i den franske konstitution. Sætningen lød sådan: ”Det er fra nu af en garanteret frihed for kvinder til at gøre brug af retten til frivillig afbrydelse af graviditet.”
Det vil sige, at fosterdrab fra den dag af (når som helst) kan tages i anvendelse af de franske kvinder. De har nu fået statsgaranti for, at ’et barn kan dræbes i mors liv’. Det er derfor i dag indskrevet i den franske grundlov, at ’kvinder bestemmer over deres egne legemer’. Der er blevet givet dem grundlovsret (hvilket er den højeste myndighed) til at slå et ufødt menneskebarn ihjel. Afbrydelse af en graviditet er nu en grundlovsret, som fremover står til hendes rådighed.
Den franske præsident er fra denne kolde martsdato fremstået som ’en velgører’. Han har givet de franske, kvindelige borgere ’en gave’, som de fremover vil gøre flittig brug af.
… og det er netop her, at nationens kristne skal lade deres røst høre, og midt i glædesrusen råbe, så højt de kan, at fosterdrab nu i Frankrig er blevet en højt beskyttet borgerret.
VELSIGNELSEN OG FORBANDELSEN
Det er samtidig i en medleven og en forståelse af Jerusalems skæbne, at danske politikere og den danske regering søger at opnå at slippe helskindet gennem den forudsagte store trængsel, som vil komme over jorden. Hemmeligheden bag denne ’visdom’ vil snart blive åbenbar for alle. Historiens bestemt afmålte baner er allerede aftegnet – og de, som fører et folk gennem Jerusalem, er under en særlig velsignelse. Jesus er den største Zionist, vi kender!
Det løfte står i dag mere end nogensinde fast for alle jordens slægter, som blev givet til Abraham i tidernes morgen: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, men forbande dem, der forbander dig (1.Mose 12:3).”
Det er altså med Jerusalem i tanke, at folkeslagene kan hente sig en velsignelse – ja, det er med Jerusalem (som en hjertesag), at nationerne kan undgå ’ødelæggelsens forbandelse’. Det er med dette hovedmotiv, at Israels Gud lader tingene lykkes for det enkelte land, og det er med denne hemmelige viden, at hele Jordens Skaber lader en hvilken som helst nation komme under velsignelse – ja, det er også ud fra dette enkle grundsyn, at et land kan hente sig en tragisk forbandelse, og deres befolkning kan komme under ødelæggelsens forfærdende hærgen.
Programmet for maj-måned ser altså i sine afsluttende forhandlinger (i Folketinget) således ud:
- Det danske folketing står i denne maj måned (2024) overfor at skulle vedtage et beslutningsforslag (B.140) om ’anerkendelsen af en selvstændig palæstinensisk stat’.
- Sagen er allerede blevet drøftet i en ’første behandling’ af forslaget, og er for tiden i udvalgsbehandling. Udvalget vil derefter komme med sin betænkning d. 16. maj (2024) og derefter vil spørgsmålet kommet til 2. behandling i Folketinget d 28. maj.
- I maj-måned er altså ’en fortættet’ måned med hensyn til ’en eventuel oprettelse af en palæstinensisk stat’. Denne skal nemlig placeres og have autoriteten over Judæa, Samaria og Øst-Jerusalem, der omfatter Jerusalems ’gamle by’ (hvad der er mest betydningsfuldt): Tempelbjerget, hvor jødernes 3. tempel skal bygges.
SANDSIGERENS TRÆ
Af de folketingsforhandlinger, der allerede (i skrivende stund) har fundet sted, har jeg – som adskillige andre danske statsborgere – fulgt disse drøftelser på ’nærmeste hold’, og ser nu forhandlingen strandet på det punkt, at regeringens udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, stiller sig tøvende over for et umiddelbart initiativ fra dansk side; han finder det i øjeblikket ikke for noget ’gunstigt tidspunkt’ at komme med noget forslag i den henseende!
På en måde kan jeg godt give udenrigsministeren ret, men det er alligevel mærkeligt at skulle anerkende ’en lille hedningeministers forslag’ i forhold til det ældgamle løfte, som Gud gav Abraham (med hensyn til hans ejendom, som han for årtusinder siden fik overdraget som en evig besiddelse ).
Abraham drog på dette tidspunkt gennem Kanaans land, men standsede sin rejse, da han nåede ’det hellige sted, Sikem’ (v.6), hvor der stod et gammelt terebinte – eller egetræ, som bar navnet: ’Sandsigerens Træ’.
(Hvis udenrigsministeren vil tillade mig det, vil jeg gerne fortælle ham om dette træ. Det taler nemlig sandhed selv i en tid, hvor der bliver sagt så mange løgne!)
*
”Her slog Abraham sin teltlejr op. Dette var stedet, hvor han måtte have yderlige vejledning på den rejse, som han nogle år forinden var taget ud på – ’uden at vide, hvor rejsen gik hen!”
(Herren havde jo sagt til ham: ”Drag ud fra dit land og din slægt og gå til det land, jeg vil vise dig… (1.Moe 12:1)… og her ved Sandsigerens Træ meddelte Herren, at han ville give dette land til Abraham og hans efterkommere.”
Han fik blot løftet (at landet skulle blive hans) – men Herren gav ham ’ikke så meget som en fodsbred deri (Ap.G.7;5) – ja, Herren sagde til ham, at hans efterkommere skulle ’eje landet’, og det skønt han endnu intet barn havde!
… ja, Abrahams storhed og åndelige styrke ses herefter i, med hvilken nidkærhed, han holdt fast ved Guds løfte! ”Jerusalem, glemmer jeg dig,” kunne han synge, ”da visne min højre! Må min tunge klæbe til ganen, hvis jeg ikke ihukommer dig – ja, hvis jeg ikke sætter Jerusalem over min højeste glæde (Salme 137:5-6).”
*
Det gælder altså i denne skæbnetime for Danmark om der virkelig findes en ’Abrahams tro’ iblandt folkets ledere og i det danske folk selv? Er der en anerkendelse af, at Guds ord er evigt, og at løfterne, som Israels Gud har givet, stadig har en eksistentiel værdi?
Hvis de løfter, som er givet det jødiske folk (og som gang på gang bekræftes i Bibelens hebraiske tekster) – ja, som den jødiske apostel, Paulus, stadfæster i sit forunderlige brev til Romerne – alle er gældende i dag, så er der ikke meget mere at tale om! I det tilfælde vil nemlig Israels Gud selv stå inde for alt, hvad han har lovet fædrene, og Israel vil da (til sidst) nå frem til den tid, hvor ’skellet falder fra jødernes øjne’, og de ser frem til Jesus som sin Messias.
Vi følger derfor folketingsforhandlingerne på nærmeste hold. Én ulykke kommer sjældent alene! Fosterdrab er nu rykket frem til den 18. uge – og etableringen af Israels fjender (med en nabostat til det hellige land) er på vej i det danske folketing.
Læs under Retsopgøret artiklen: ’PILGRIM’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 24.05.2024
0 Kommentarer