GUDS SIDSTE ORD TIL ET SLÆGTLED
Selvom åbenbaringsbogen ikke er blevet skrevet som Bibelens sidste bog, så er den alligevel blevet anbragt ’som sidst’ i de hellige Skrifter for dermed at udgøre, at hermed slutter det, som Gud har på hjerte at vise sin skabning i de sidste dage.
Efter dette (åbenbaringens budskab) er der ikke mere at sige, før Jesus kommer igen! Dette er hans sidste ord til det slægtled, som skal opleve, at han vender tilbage til denne klode for at fuldende det værk, som han begyndte i skabelsens første dage.
Åbenbaringsbogen indtager ved detteen enestående stilling (iblandt alle de hellige skrifter), idet den udgør kulminationen af hele denne fascinerende side af frelseshistorien! Resten hører hjemme i den del af Guds barmhjertige og nåderige åbenbarelse, som (efter tusind år) venter de hellige på den anden side af skabelsen af ’en ny himmel og en ny jord’ – altså det nye univers af den nye klode, som omtales i åbenbaringsbogen 21:1: – ’Og jeg så en ny himmel og en ny jord’.
*
Dermed drages hele åbenbarelsen, (både den profetiske del og den apostolske del) til alle tiders forunderlige slutning: ”Jesu Kristi ophøjede rige, hvor han er enehersker (som Kongernes Konge og Herrernes Herre)!” (Åb.19:11-16)
”Jeg ser himmelen åbnet (v.11),” udbryder Johannes (den discipel, som er udvalgt til at gengive åbenbaringsbogens glødende tekster) ”og jeg ser – som det første en blændende hvid hest.”
”Rytteren bærer to navne: ’Troskab og sandhed’ (og det giver mig på stedet ro, for disse to egenskaber opfordrer mig til at have fuld tillid til det, som nu skal siges). Rytteren på hesten er nemlig ’ham, som dømmer retfærdigt’ – og han er nu på vej med den sidste krig! (v.11, parafrase).
”Hans øjne flammer af en forunderlig ild. På sit hoved bærer han en krone (som er smedet ud af mange kroner) – og der står skrevet et navn på ham, som intet menneske på jorden kender (kun han selv kender det navn!) – (v.12).”
”Han er iklædt en kappe, der er dyppet i blod, for hans navn er Guds Ord (v.13).”
”Jeg ser bag ham alle himlens hære. De følger ham – og det er et forunderligt syn, for se: ’de rider alle på snehvide heste, og de er alle klædt i skinnende hvide uniformer (v.14).”
Videre ser jeg, at ud af denne forunderlige rytters mund udgår ’et skarpt sværd’, og jeg forstår, at med dette våben skal han nu hugge alle de folk ned, der ikke tror på ham – ja, det er ham, der er bestemt til at regere over dem med en hyrdestav af jern! Det er ham, som skal træde saften ud af vredens vin, der er i Guds, den almægtige verdensherskers vinpresse – det er ham, som på sin kappe og hofte har fået skrevet ordene: ’Kongernes Konge og Herrernes Herre (v.16).
ET OPMUNTRENDE BUDSKAB
Åbenbaringsbogen er og forbliver den sidste bog i Bibelen. Den står således som afslutningen på, hvad Herren har at meddele denne generation af mennesker: Et sidste ord til de dødelige og et opmuntrende ord til dem, som går ind til det evige liv. Et afsluttende budskab til hans kirke, og en sejrsmelding til dem, som står i den sidste kamp i denne afsluttende husholdning. Åbenbaringsbogen er det hellige, bibelske skrift, som åbenbarer, at Kristus er profetisk forudsagt – ja, at hans legemliggørelse, død og opstandelse har forunderligt fundet sted, så at hele Guds skaberværk kan genopstå i sin originale herlighed og retfærdighed! Bogens budskab opmuntrer stadig den kristne til at holde fast ved troen – ja, at han (eller hun) skal ’være tro indtil døden, så vil han blive givet livets sejrskrans (Åb. 2:10) og Guds kirke skal fuldende sin hellige opgave (Åb. 10:11). Det er alle tiders mest opmuntrende budskab! Intet – absolut intet – kommer på højde med det!
*
Alle de hellige skrifter (det vil sige hele Bibelen fra den første begyndelse til det afsluttende vers) vidner om Jesus! ”I ransager Skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vinder om mig,” siger Jesus til jøderne, men fortsætter: ”dog vil I ikke komme til mig for at få liv – og jeg kender jer, at I ikke har Guds kærlighed i jer!” (Johs. 5:39-43).
Han fortsætter (og nævner her alle slægters største fjende, antikrist): ”Jeg er kommet i min fars navn, og I tager ikke imod mig, hvis en anden kommer i sit eget navn, så vil I tage imod ham med åbne arme! (v.44)”
Her begynder Jesus (allerede i indledningen til Johannesevangeliet) at advare jøderne mod det menneske, der ved tidernes ende vil ’komme i sit eget navn’ og ’ham vil I tage imod’ (siger Herren). Det vil sige, at Jesus i denne stund omtaler det menneske, ’som vil komme i sit eget navn’, og denne person vil jøderne byde velkommen og tage imod som var det Messias selv (v.43)’. Denne person, som vil være menneskers største fjende, udgiver sig for at ’være sendt af Gud’. Men det er et dybtgående falsk foretagende. Denne ’falske messias’ har ingen fuldmagt fra Gud – men er i et og alt en løgner og bedrager, og når han taler, så ’taler han af sit eget! (Johs.7:18)
(”Den, der taler af sit eget, søger sin egen ære, men den, der søger hans ære, som sendte ham, han er sanddru, og der er ikke uret i ham (v.18).”
ET STORT ØJEBLIK
’Åbenbarelsesbogens kristologi’ (et meget fornemt og usædvanligt udtryk) vidner i højeste grad om Kristus! Det er et emne, som mere end noget andet drejer sig om Jesus, og som helt og holdent handler om vor frelser!
Åbenbarelsen koncentrerer sig under dette emne om den fortjeneste, som vi har vundet ved Kristi død og opstandelse! Vi møder ham her som ’Guds lam’ (Åb. 5:6: …’og jeg så, at mellem tronen af de fire væsener og de ældste stod der et lam, ligesom slagtet).
… og så fortsætter Åbenbaringsbogen med at beskrive dette lam (om den mægtigste figur i endetiden) idet det hedder: ”Det har syv horn og syv øjne, det er Guds syv ånder, som er udsendt over hele jorden. Og det går hen og tager bogrullen af hans højre hånd, som sidder på tronen!”
*
Øjeblikket er stort – og det er indenfor rækkevidde, idet det hedder: ”Du skal ikke græde, for se, sejret har løven af Judas stamme. Han kan åbne bogrullen og bryde dens syv segl!” (Åb.5:3)
Johannes ser nu bogrullen i Guds højre hånd – altså den hånd, som udvirker evig frelse for hans folk! Når Gud griber ind i verdenssituationen med ’sin højre hånd’, så ser det ud til, at der nu føjes et afgørende nederlag til fjenden.
”Herren er en krigshelt,” står der skrevet (2. Mose 15:3-6). ”Faraos vogne og krigsmagt styrtede han i havet. Hans ypperste vognkæmpere druknede i Det Røde Hav, strømmene dækkede dem; de sank som sten i dybet! Din højre, Herre, er herlig i kraft, din højre Herre knuste fjenden!”
”Du behøver bare at løfte din højre hånd, så skyller vandet ind over vore fjender (v.12) – og med dette syn af Herren går Guds folk i krig mod fjenden i vor tid.”
… ja, det er med dette forunderlige syn af Herren som en mægtig krigshelt, at Guds folk byder fjenden trods i vor tid!
Den bogrulle, som Herren vil tage i brug i vore dage – altså nu, hvor endetidens begivenheder skal til at udspille sig – er det budskab, som har taget alle ting i betragtning! Hele fjendens kamporden er nedfældet her, og der er ikke nogen situation eller begivenhed, som er ukendt for Herren. Bogrullens store betydning bliver angivet for os af profeten Ezekiel, som allerede i sin bogs andet kapitel fortæller om den tjeneste, som er forbundet dermed.
Ezekiel siger: ”Ved Herrens åbenbarelse kastede jeg mig ydmygt til jorden, og så hørte jeg nogen tale til mig (Ez. 1:28). Gud siger: ”Menneskesøn, rejs dig op! ”Jeg vil tale til dig!” (Ez. 1:27- 2:1). (Herren holder af, at tale til ’det oprejste menneske’. Ikke til en person, der ligger udstrakt på jorden).
EN BANDE AF FORBRYDERE
”Jeg mærkede Guds Ånd, som rejste mig op, og jeg hørte, hvad han sagde til mig (v.2)” – ”Jeg sender dig til israelitterne. De skal vide, at der nu er en profet hos em (v.5). Du skal ikke være bange for dem eller det, de siger, selvom det kan føles, som om du river dig på tidsler og tornebuske eller sidder på skorpioner!” (v.6, parafrase)
”Du skal fortælle dem lige ud, hvad jeg i denne situation har at sige til dem, og du skal sige det, hvad enten de vil høre det eller ej, for de er en bande forbrydere! Hør, hvad jeg siger til dig og lad være at være oprørsk som dem! Luk nu munden op og slug det, jeg giver dig!” (v.8)
Ezekiel fortsætter: ”Da så jeg en hånd, der rakte en bogrulle frem. Der stod de frygteligste ting på både indersiden og ydersiden (3:1). Jeg åbnede munden, og han lod mig spise bogrullen. Den smagte sødt som honning.”
(Derefter talte Gud til profeten med ord, som han også vil bruge over for Danmark i dag! Situationen er nemlig den samme, og advarslen er derfor uændret! Herrens budskab til et folk, som ikke vil høre, lyder sådan):
- ”Gå hen til dine landsmænd, som lever i det samme åndelige fangenskab, som Israel levede under, da folket befandt sig som fanger i Babylon, og fortæl dem, hvad jeg siger til dig (v.4).”
- (Jeg sender dig altså ikke til et folk, der er femmede og taler et uforståeligt sprog – men jeg sender dig til et folk, der hverken vil høre på dig eller mig, og jeg gør dig lige så stædig og besværlig, som de er! (v. 8-11, parafrase).
Derefter siger Gud til Ezekiel: ”Menneske! Når du hører mig sige noget, skal du advare dem! (Det er og bliver et advarselsbudskab, du skal bringe, og du skal ikke ’lave det om’ til et kærlighedsbudskab!)”
Hvis jeg altså siger om den, der er gudløs og ond, at han skal dø, og du ikke advarer ham imod at begå alle sine forbrydelser, så skal den onde mand dø, fordi han er skyldig – men jeg vil give dig ansvaret for hans død!” (v.16-18)
Hvis du derimod advarer den onde mand, og han alligevel ikke holder op, så skal han dø – men du har reddet dit eget liv (19-21).
Hvis en ærlig mand (i denne frafaldstid) begynder at begå de samme forbrydelser, som sker omkring ham, så må han dø, hvis du ikke advarer ham! Alt det gode, han gjorde før i tiden vil blive glemt – men jeg vil give dig ansvaret for hans død. Men hvis du advarer den ærlige, og han stopper med sin ondskab, skal han leve, fordi han lyttede til din advarsel – og det skal du også!”
GUDS VEJ ER ALTID DEN SAMME
Det er af stor betydning – ja, større end noget menneske kan forklare – når Jesus siger: ”Jeg er vejen, og sandheden og livet (Johs.14:6).” Ofte står vi rådløse. Problemer, der er større, end vi kan magte, møder os, og vi spørger da: ”Hvad skal jeg?” Og svaret er altid det samme: ”Du skal komme til Jesus med dit problem, for han har altid – uden undtagelse – den sikre løsning på de vanskeligheder, som du kan komme ud for.”
”Den vej, som han vil vise dig, er altid den samme! Den fører først og fremmest til Faderen (som da vil give dig råd) ved at vise dig helt personligt, hvilken vej, du skal gå med dit problem! (Undertiden kan den vej, som Gud viser dig, være ’vanskelig at forstå’, men som du bevæger dig ind på den (af din himmelske fader) foreslåede vej, vil du ret hurtig blive lettet. Det er den rette vej.”
Som du derefter bevæger dig ind på denne af Gud foreslåede vej, opdager du til din behagelige overraskelse, at fordi det er en Gudsvej, du har valgt, så er det en ’åbenbarelsesvej’. Det er en ’sandhedens vej’. Det er en vej, som – når du vandrer på den – giver dig indsigt i mange ’skjulte ting’ – ja, som (eftersom du bliver ved med at følge denne vejs anvisninger) giver dig større indsigt i Guds hemmeligheder.
”Derfor kalder Gud denne ’hemmelige vej’ for ’livets vej’. Kanhænde, at du undertiden vil blive træt af at følge ’Guds vej’ i dit liv (for det er ikke altid den letteste) – men du ved (og har allerede erfaret), at den vej fører til salighed.”
*
Den bogrulle, som forekommer i Johannes endetidssyner (Åbenbaringsbogen) er forsynet med syv segl. ”Hvem er værdig til at åbne bogrullen og bryde dens segl?” råber en mægtig engel, da han (i Åbenbaringsbogens femte kapitel) ankommer til jorden (Åb. 5:2).
… og det viser sig da, at ’hverken i himlen eller på jorden eller under jorden’ findes der nogen, som formår at åbne bogen – ja, at få den mindste indsigt i, hvad den handler om’ (v.4)!
”Da græd jeg meget,” fortæller Johannes, (den discipel, som holdt sig tættest til sin Herre, medens denne vandrede her på jorden). Men en ældste fra det store råd kom hen til ham og siger: ”Du skal ikke græde, for der er én, som er i stand til at åbne den hemmelige bogrulle! Det er ham, der er som en løve fra Juda stamme og er en efterkommer af kong Davids hus; han har sejret og er nu i stand til at åbne bogrullen og dermed at bryde alle de syv segl, som holder den lukket!”
I samme øjeblik får Johannes øje på et lam, der ser ud som om det er slagtet! Det står lige foran tronen (mellem de fire overnaturlige væsener og det store råd). Det lam har syv horn og syv øjne – og de syv øjne er engle, som Gud sender ud i hele verden. Lammet går nu direkte hen til ham, der sidder på tronen, og modtager bogrullen af hans højre hånd.
ÅBNINGEN AF DEN HEMMELIGE BOG
Denne beretning fra den sidste bog i Ny Testamente (og som sådan har afgørende betydning for den tid, der hører sammen med Kristi snare komme) lægger vægt på, at der er En i dette faldne univers, som er i stand til at åbne den hemmelige bog ved at bryde dens syv segl.
Vi bør derfor (med den største opmærksomhed) følge med i, hvad der ligger gemt bag denne usædvanlige autoritet – hvilket understreges i det følgende afsnit, hvor himlen bryder ud i denne lovsang. (Om dette handler de følgende vers i åbenbaringsbogen, hvor det hedder):
”Du er værdig til at modtage bogrullen
og bryde dens segl,
for du blev slagtet som et offer
og med dit blod
har du frikøbt mennesker
fra alle lande, stammer og folk,
så de nu tilhører Gud.
Du har gjort dem til ét folk
af konger og præster,
der tilbeder Gud,
og de skal regere på jorden
(Åb. 5:8-10).”
”Jeg hører nu lyden af mange engles sang: De står i en kreds om tronen, væsenerne og rådet. Der er tusinder og atter tusinder – ja, myriader og atter myriader, og de synger for fuld kraft:
”Det lam, som blev slagtet
er nu værdigt til at få magt,
rigdom og visdom, styrke, ære
hyldest og velsignelse!
… og nu hører jeg alle skabninger synge, både dem i himlen, på jorden under jorden og i havet. De synger alle sammen:
Lammet og ham, der sidder på tronen,
skal have al hyldest og ære, styrke og magt
i al evighed.
De fire væsener rejser sig og råber: ”Amen!” – og de 24 fra rådet falder på knæ og tilbeder ham, der sidder på tronen.”
(Dette er situationen i det højeste i dag, hvor ’det slagtede lam’, Jesus Kristus, Guds Søn, nu er indsat som jordens og universets regent, og han skal nu fuldbyrde Guds plan og vilje med hans fortabte skabning. Derfor tilhører al ære og al tilbedelse ham, som er Kongernes Konge og Herrernes Herre! Amen!”
BOGEN OM DE SIDSTE TIDER
Hver gang jeg læser åbenbaringsbogen, læser jeg noget nyt! Der venter mig altid en ’ny åbenbarelse’. Noget, jeg ikke tidligere har været opmærksom på. Noget nyt, Gud vil vise mig. Et befriende budskab, som jeg ikke tidligere har været opmærksom på. Et budskab, som er for i dag. Det kan ikke vente. Det presser på!
Man kan ikke give sig til at læse denne bog i Bibelen uden straks at blive optaget af, hvor aktuel den egentlig er, og hvor alvorligt, det er, at beskæftige sig med dens budskab! Ja, hvor påtrængende den er i sin tale – ja, at den forlanger straks at blive forklaret, og at den regner det for ’en alvorlig forsyndelse’, at bogen ’blot bliver liggende’ i den generation, som den er bestemt for!
*
Hvordan skal det forstås?
Det skal forstås på den måde, at bogen har kunnet læses og begribes fra det første øjeblik, at den så dagens lys – men at den bliver forklaret af Helligånden, som årene går – ja, at den til sidst vil blive helt og fuldt klarlagt, når vi når den sidste generation af kristne, som lever på denne jord; de vil kunne klarlægge alle gåder og åbne op for alle hemmeligheder, thi bogens dybeste budskab er skrevet til dem, for at de kan nå igennem den sidste tid med sejr!
Hermed skal faktisk siges, at det er absolut nødvendigt, at åbenbarelsesbogens hemmelighed nu bliver fyldestgørende forklaret; den er ikke blot aktuel – men den er højaktuel. Det vil sige, at hermed strækker vi os mod den rette forståelse af begrebet: ’De sidste tider’.
Johannes Åbenbaring er således i første omgang at forstå som en ’personlig bog’, der skal tale trøstende og medfølende med de kristne, for de står nu foran en trængselstid, som aldrig før har været på jorden og aldrig vil blive gentaget!
Ved at læse denne bog vil de finde en trøst, som ikke kan fås noget andet sted, og de vil blive klar over, at Gud elsker den enkelte så meget, at han nu vil tale til ham eller hende om, hvor meget han værdsætter, og hvor inderligt han elsker – ja, hvor tryg den enkelte kan være under disse vældige omvæltninger, som bogen vil behandle.
Forude ligger nu den sidste kamps dage, og den kristne menighed vil blive udsat for trængsler, som ingen kan overleve uden at være under Guds varetægt og inderlige medleven.
Dette forhold vil i det følgende blive yderligere og mere detaljeret forklaret.
BOGENS TILBLIVELSE
Som denne bogs ’tilblivelse’ forklarer Jesu discipel, at den har sin oprindelse hos Gud! Det er Gud, Herren, som har hele initiativet til, at indholdet af dette ’værk om fremtiden’ bliver givet til de mennesker, som kommer til at tage del i disse begivenheder!
Om Åbenbarelses bogens tilblivelse siges det ret klart (i begyndelsen af Johannesevangeliet) at ordet var ’til at begynde med’ hos Gud’! Helt nøjagtigt beskrives denne situation med én altomfattende sætning, der lyder sådan: ”I begyndelsen var ordet’. Det vil sige, at ’alle ting har en begyndelse’. Intet i denne verden eksisterer uden at ’denne eksistens’ har haft en begyndelse, og vi er skabt således, at vi ikke kan begribe nogen ting (overhovedet) uden at vi først får at vide, at det har en begyndelse.
*
Det ord, som har en begyndelse, eksisterede først hos Gud (der er alle tings skaber). Skriften forklarer derfor, at ’ordet var hos Gud’. Der menes dermed bl.a., at det ord, som endnu ikke var formuleret, eksisterede som ’en tanke’ (eller en ’dyb indskydelse) hos Gud, hvor det ventede på at blive udtalt!
Så længe ordet endnu ikke var udtalt, eksisterede det blot som en usynlig tanke (eller inspiration)! Ordet kan altså eksistere i en ufuldendt form og stadig vokse i styrke og fuldendelse – som en tanke – indtil den dag, hvor det ligger på læben og ’udtales i sin fylde’ og dermed indgår i sin eksistens!
Denne ’overvejende’ periode, hvor ordet vokser i styrke (og tager mere og mere form) skildres med Bibelens ord med denne sætning: ’Ordet var hos Gud’. Den tredje og afsluttende fase (i ordets tilblivelse og udvikling) hedder med Bibelens udtryk: ’Ordet var Gud’ (Johs.1:1).
Der ligger heri, at når først ordet bliver udtalt, så er det fuldt færdigt til at indgå i den yderligere skabelsesproces – ja, så er det selv guddommeligt i sin ’væren’ og selv parat til at skabe. Hele denne ypperlige proces finder sted hos Gud. ”Dette er i begyndelsen hos Gud (v.2).”
SKÆRINGSPUNKTET
Johannes Åbenbaring er således den mest spændende bog i hele Bibelen, fordi den (i sine dybe tekster) fuldt og helt afdækker fremtidsbegivenheder, før de har fundet sted! Denne bog har derfor en særlig tiltrækning, fordi den taler om ting og begivenheder, som endnu ikke er sket.
Ved nærlæsning af de spændende tekster vil man hurtigt opdage, at bogen ikke kan læses, som man læser andre bøger! Den opmærksomme læser vil lidt efter lidt forstå, at bogen er opdelt i otte afsnit. Den fremstår i syv afrundede syn og til sidst en afsluttende del, som handler om evigheden.
Den, som ikke fatter dette, vil ret hurtigt blive forvirret under læsningen, for indtil flere gange befinder han sig i ’den sidste trængsel’ (som overgår denne jord) ligesom han et par gange får Kristi genkomst og verdens undergang beskrevet.
”Skæringspunktet mellem de syv syn fremgår af hvert enkelt syns slutning,” skriver Henning Frøkjær-Jensen og fortsætter: ”Hver gang føres vi frem til endetiden, og et nyt syn begynder.”
… og dette vil jeg beskæftige mig med i et følgende afsnit af ’GUDS SIDSTE ORD TIL ET SLÆGTLED’.
Læs under Retsopgøret artiklen: ’GRØNLAND I LIVSFARE’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d.31.01.2025.
0 Kommentarer