DEN VÆLDIGE ANGST
Jeg husker (som skete det i går) den varme sommerdag, da jeg vendte hjem til vor ferieadresse i Binic (som er vor opholdssted om sommeren, når vi er på besøg i Frankrig). Jeg havde den dag tilbragt nogle timer på en markedsplads, hvor en række ’bog-elskere’ havde samlet sig om en halv snes borde, hvor der var antikvariske bøger til salg.
På et tidspunkt var jeg kommet i alvorlig fare med hensyn til et ’højtideligt løfte’ (som jeg havde aflagt til Gisèle): ’at jeg ikke i noget øjeblik ville lade mig friste til ’at købe flere bøger…
Men da jeg den dag (mens solen skinnede og de mange bøger lå udbredt for mine øjne) pludselig stod med et fire-binds-værk af middelalder-filosoffen, Thomas d’Aquins teologiske afhandlinger om bibelske lærepunkter – ja, så svigtede ’mine dyre løfter’ mig, og jeg talte mine småpenge (det drejede sig om 20 €) … og jeg faldt for fristelsen og købte de fire bøger (der bestod af godt 2000 sider med den lærde præsts kostbare overvejelser.
Jeg husker ikke helt, hvordan jeg slog ind i vor feriebolig med de fire bøger – men Gisèle må have opdaget, at jeg skjulte noget … og hun forholdt sig tavs med sin viden! Først da vi skulle hjem, hjalp hun mig stiltiende med at skaffe plads til min ’bogskat’… og nu (et halvt år senere) har jeg fået mod til at kigge i det første bind, og jeg må indrømme, at de er med til at opfriske ’mit franske’. Jeg har kun nået at berøre overfladen i denne middelalder-teologs tanker, og jeg elsker at læse om hans forsvar for Bibelen og hans skarpe angreb på dens modstandere. I det følgende efterlader jeg mine første notater. God læselyst!
Der er ’en vældig angst’, som er kommet over mennesket nu til dags, og som giver sig udtryk i ’de store tænkere’, der allerede har levet før i tiden.
En af disse er Thomas d’Aquin, som allerede i det 13. århundrede hævdede, at kun ’den fornuftige viden’ (som er den bibelske tro) kunne bringe os ud af ’det djævelske overgreb’, som vi for tiden bliver udsat for…
”De vil imidlertid blive fri for denne angst,” skriver han, ”hvis vi indstiller os på, at mennesket kun kan opleve ’den sande lykke’ efter dette liv!
Vi må blive klar over, at vi eksisterer i ’en slags udødelighed’ – en tidstand, hvor vi tænker sådanne tanker, som vi absolut må have svar på. Til alles overraskelse (uden tvivl) bliver denne angst nu til dags mødt med en rationalistisk holdning – og det på trods af, at man i svaret beskæftiger sig med troens objekter: Sjælens udødelighed og den evige herlighed’.
Thomas d’Aquin har allerede i indledningen til sit værk: ’Somme contre les gentils’ understreget
’fornuftens svage stilling’, når det drejer sig om de guddommelige ting! Og det på trods af, at han i det følgende er i stand til (ved sin enkle argumentation) at bevise adskillige karaktertræk, der kan spores i den guddommelige natur!
Han beviser ’den radikale svaghed’, som giver sig til kende i verden (skabelsen), når den stilles over for Gud, og han taler da om ’den menneskelige sjæls udødelighed’ (Bog II) ja, beviser, at ’mennesket tænker og taler evigt’ som engle (III, 52) – og at de begge bør få tillagt (skænket) ’noget guddommeligt’ for at kunne opnå Guds karakter, der ellers ikke tillades at ’det skabte væsen’ (III, 53) giver sig tilkende ved at have gjort sig udødelige tanker om dette emne!
DEN LÆREMÆSSIGE DEBAT
Thomas d’Aquin er en central, middelalderlig tænker, der som ingen anden katolsk filosof har skabt en ’teologisk tradition’ siden det 13. århundrede.
Hans teologiske lære har haft betydning i den læremæssige debat, som har hersket i kirken fra det 13. til det 21. århundrede. Han skriver bl.a. i værket, (’Somme contre les gentils’) et noget ’knudret afsnit’ om ’Den guddommelige sandhed’, der bl.a. indeholder følgende:
Den første begyndelse på universet er ’et intellekt, der arbejder’. Afslutningen på universet er altså nøje forbundet med dette skjulte intellekt (som har været i funktion siden verdensløbets begyndelse).
Dette er sandheden (om universet); ’afslutningen’ – det endelige ophør – bør der være det fuldstændige endeligt af ethvert univers, og det er her, at alle overvejelser omkring den søgen (der er forbundet med sandheden) principielt bør standses!
Heri ligger også den guddommelige sandhed manifesteret, som (iklædt kødet) kom til verden ifølge disciplen Johannes, der siger: ” Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandhed, hører min røst (Johs. 18:37).”
Han fortsætter: ’Den vældige angst’, som piner de mest fremstående filosoffer (og som snes at være ’menneskets uundgåelige skæbne’) kan kun løses ved, at vi bruger vor sunde fornuft!
”Denne angst kan vi kun blive befriet fra ved at acceptere, at mennesket udelukkende kan opleve sand lykke og glæde efter dette liv.” (Menneskests udødelige sjæl kan altså kun finde hvile og sand lykke i dette liv ved at fatte og forstå, at der eksisterer et følgende ’evig liv’, hvor man lever evigheden ud.”
Thomas d’Aquin fortsætter: ”Thi min gane taler sandhed, og ugudelighed er en vederstyggelighed for mine læber (Ordsprog. 8:7).”
”Den almindelige fremgangsmåde (for tanken) og for filosoffen er, at man først af alt giver tingene et navn.” Han skriver i den forbindelse: ”Man kalder derfor dem for ’vise og kloge’, som styrer tingene godt, og en filosof for: ’ham, der bringer orden i tingene’!
Det vil sige, at de ’betragter alle ting ud fra, hvorledes de ender’. Det er følgelig en slags afslutning, der ’beviser dens værdi’!
For eksempel: En læge er apotekernes mester og bestemmer over ham, fordi helbredelse og sundhed er hans største og fornemste mål – men den, som skal skaffe de nødvendige lægemidler til veje, er apotekerens (som således indtager anden pladsen i denne proces!)
”Det hedder derfor i 1. Kor. 3:10-11 (siger middelalder-filosoffen Thomas d’Aquin): ”Efter den Guds nåde, som bliver mig givet, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold – men andre bygger videre på den. Men enhver se til, hvorledes han bygger! Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus!”
*
GRUNDVOLDEN ER EN KYNDIG MESTERS ARBEJDE
”Hvis der bliver bygget et hus,” konkluderer vi, ”så betragter vi spændt, hvorledes huset bliver opbygget. Vi lægger fra begyndelsen nøje mærke til, om det er ’en kyndig bygmester’, som udfører arbejdet. Det vil nemlig vise sig (ved de første spadestik) hvordan grundvolden til huset bliver lagt. Hvis nemlig grundvolden er lagt forkert (eller den består af de forkerte materialer), så kan man være sikker på, at hele det byggeri er en fiasko!
Det er lige meget, hvor meget man vil føre ud af huset, og hvor kostbare materialer, man vil bruge (hvor smukt, det vil se ud, og hvor ideelt rummene er placeret) – hvis grundvolden ikke er en ’kyndig bygmesters’ arbejde, så er det hus på forhånd dømt til undergang. Allerede ved den første stor vil det falde sammen. Enhver må stå til ansvar for, hvorledes han bygger, for der kan (når det drejer sig om et åndeligt hus) ikke anvendes andre materialer end dem, der er stillet til rådighed – og det er Guds Søn, Jesus Kristus!
*
Derfor: ”Enhver, der hører de ord, jeg har sagt, (siger Jesus) og handler efter dem, han ligner en klog mand, som bygger sit hus på klippegrund, så begynder regnen at piske ned, og der kommer stormflod. Vinden blæser og rusker i huset. Men det falder ikke sammen, for det står solidt på klippegrunden (Matt. 7:24-25).”
”Men den, der hører mig,” fortsætter Jesus, ”og ikke gør, hvad jeg siger, kan sammenlignes med en ufornuftig mand, som bygger sit hus på sand. Så begynder regnen at piske ned, og der kommer stormflod. Vinden blæser og rusker i huset, og huset falder sammen og bliver helt ødelagt.
Jesu undervisning er her meget direkte, og den er en løgner, som foregiver, at han ikke rigtig forstår, hvad det drejer sig om! Den tale er jo klar som rindende kildevand, og det, som Herren siger, handler om ’en klog mand, som ’bygger sit hus på klippegrund’.
Den slags mennesker finder Jesus også blandt de mange, som søger ham i dag. De ser med sindsro på, at det trækker op til uvejr, og de er ubekymrede, når stormen melder sig, for de ved, at de bygger klogt og altid lægger grundstenen på et sikkert sted. Når så stormen melder sig, og det rusker og brager omkring dem, så ser de med sindsro på uvejret, og de tager ikke fejl: Deres hus bliver stående (medens mange andre omkring dem ser deres hjem blive revet ned, og de står pludselig midt i en katastrofe, hvor alt bliver taget fra dem).
Ny Testamente slutter denne beretning i det øjeblik, hvor Jesus er færdig med at tale; de mange tilhørere er begejstrede over det, han har fortalt dem – han underviser dem nemlig med en myndighed, som de ikke er vant til fra de skriftkloge (Matt. 7:24-28).
TIDEN ER KOMMET
Da myndighederne satte en kendt og yndet forkynder (Johs. Døber) i fængsel, viste det sig, at ’tiden var inde’ til, at Gud ville begynde et afgørende afsnit af Israels historie. Jesus forkyndte da: ’Tiden er kommet, hvor Gud vil blande sig i menneskets historie. Nu er ’Guds Rige kommet nær’ og ’I skal omvende jer og tro på evangeliet (Mark. 1:14).
Jesus begyndte da at samle den flok, som skulle være med ham i den afgørende tid, som fulgte, og han begav sig på en vandring omkring Genesarets sø. Her mødte han først Peter og hans bror, Andreas, og han sagde til dem: ”Kom og følg mig, og jeg vil tage jer i min tjeneste.” Straks forlod de to deres garn og fulgte Jesus – og vi skal lægge mærke til, at alt dette skete hurtigt og naturligt. Der var ikke nogen diskussion, og der behøvedes ikke store overtalelsesevner!
De mennesker, som skulle følge Jesus, var (på en måde) forberedt til at opgive deres tidligere beskæftigelse – og de fulgte straks Jesus (v.16-20). Det samme gælder to andre af Jesu disciple, som fra den dag af blev efterfølgere af deres Mester – det var Zebedæus-sønnerne, Jakob og Johannes.
Det første, som hænder i denne nye begyndelse for disse fire mænd, sker den følgende sabbat, hvor den lille flok kommer ind i Kapernaum (v.21). Der var en mand til stede i synagogen, hvor Jesus blev indbudt til at tale, og han var godt i gang med at spolere mødet, idet han råbte: ”Lad os være i fred Jesus fra Nazaret! Du er jo kommet her for at ødelægge os; men jeg ved godt, hvem du er: ’Guds Hellige’! (v.23)
Jesus truede i det øjeblik ad ham og sagde: ”Ti, og far ud af ham!” (v.25) Den urene ånd begyndte straks ’at slide og rive’ i manden, som råbte og skreg – og fór til sidst ud af ham. Folk blev rædselsslagne og spurgte hinanden: ”Hvad er det, som her sker? Jesus bringer os en ny lære, som har magt og myndighed over de onde ånder (v.27-28).”
Dette er et mønster på, hvorledes Helligånden arbejder i dag – og nye menigheder vil ved Guds nåde dukke op.
*
Thomas d’Aquin slutter denne tankevækkende med en middelalder-læresætning, der er supermoderne, og som bør beskæftige alle moderne teologer. Han skriver med sin fjerpen: ”Filosofien bestemmer, om denne første filosofiske tanke også bør være sand videnskab i dag? Jeg taler altså ikke om ’en hvilken som helst sandhed’; men kun om den enestående sandhed, der har at gøre med ’de første ting’. Altså den sandhed, der er princippet for alt, hvad der er sandt (og til at stole på) – ja, som er udtryk for ’alle tings oprindelige væsen’.
*
Det er altså til dette skæbnesvangre punkt, at Thomas d’Aquin vil føre os, og det er på grund af dette (højhellige initiativ) at hans tale når helt frem til vore dage! Det er derfor, at vi bør beskæftige os med hans ’rene tankerække’. Kanhænde, at han er i besiddelse af den kompromisløse filosofi, der kan trænge gennem den ’tidsåndens cementmur’, som den moderne ungdom er underlagt. Lad os derfor se nærmere se nærmere på hans filosofiske tanker…
DE BLIVER GUDS VENNER
Om den dybe intention, som Thomas d’Aquin har med sine teologiske overvejelser i det 13. århundrede, skriver han:
”Af alle de studier, som mennesket i vor tid beskæftiger sig med, er videnskaben om ’visdommen’ den mest behagelige.”
”Derfor siger Skriften,” fortsætter Thomas d’Aquin, ”salig er det menneske, som bor i visdommen, thi det forunderlige er, at et sådant menneske vokser til at ligne Gud (der har skabt alle ting ud fra sin vise tankegang… Eccles. 14:22).”
Ja, visdommen er en umådelig skat for mennesket, gennem hvilken de, som har gjort brug deraf, er blevet ’Guds venner’… og dermed har de opnået udødelighed, thi visdommens højeste ønske er at føre de søgende til det evige rige (Visd. 6:11).
…og på denne rejse tillader den ingen at huse bitterhed eller dovenskab men kun det, som befordrer glæde og fred (Visd. 8:16).
Hertil kan vi bevidne, at hele denne søgen efter Guds fred stiler (i sidste ende) mod, at vi helt modtager Sønnen Jesus Kristus ved at modtage ham (som er vor frelser) åbner vi samtidig for evighedens skatte, der gør hans person til en virkelighed i vore liv.
HVAD DER KAN FORSTÅS – OG IKKE FORSTÅS!
Det følgende afsnit (kapitel 3) i bogen ’Somme contre les Gentils’) handler om: ’Hvordan den guddommelige sandhed kan afdækkes? Thomas d’Aquin skriver:
”Fordi hele sandheden i den sag, som vi undersøger, ikke kan åbenbares på samme måde for alle mennesker… og fordi det er et særpræg for det kultiverede menneske, at han (eller hun) vil søge at opnå så megen viden (om det pågældende emne) som det er muligt, så må man først gøre sig klart, hvad der i sandhed kan siges om den sag, det drejer sig om.
For eksempel er der med hensyn til Gud (som vi leder efter) to sandheder, der gør sig gældende’,(forklarer Thomas d’Aquin). Den ene sandhed (om Gud) overgår en hvilken som helst evne, som mennesker kan stille op med. Det er nemlig uforklarligt, at Gud (på samme tid) er tre og, at han er én!
*
Den anden sandhed kan mennesker fatte og forstå med det samme. Det drejer sig om, at Gud er én! Det kan den menneskelige forstand begribe uden videre! Der er således hos Gud nogle sandheder, som forbliver lige til (og de behøver ingen forklaringer) medens der er andre forhold, som mennesker ikke kan begribe.
”Forstår du måske, hvordan den livgivende Gud virkelig er?” spørger Thomas d’Aquin med Bibelens egne ord (Job 11:7, parafrase) … og han læser videre i Jobs Bog, hvor der står skrevet: ”Kan du nå frem til grænserne for hans storhed?”
”Guds tanker når jo højere op end til himlen, og de er dybere end dødsriget (v.8). Hvad ved du i sammenligning med det? Hans indsigt rækker længere end hele jorden og den er større og dybere end verdenshavene! (v.9)”
”Eller (fortsætter Thomas d’Aquin med at citere fra Jobs Bog): ”Gud er dog større, end du kan fatte, der er f.eks. ingen der ved, hvor længe Han har levet?” (v.36 : 27)
– eller (som der står skrevet i Ny Testamente): ”Vi forstår jo kun brudstykker af det hele, og kan derfor kun profetere om enkelte dele (1.Kor, 13:9, parafrase).”
”Følgelig er det, som kan siges om Gud,” (slutter Thomas d’Aquin) ”noget, som forstanden ikke kan begribe – og derfor heller ikke tør forkaste (som falsk tale, hvilket størstedelen af de vantro tillader sig at gøre.”
”Alt dette,” forklarer Thomas, ”diskuteres af fornuften, men kan kun stadfæstes af Den Hellige Skrift. De største kristne mysterier, ’Guds treenighed’ og inkarnationen af Sønnen, kan kun modtages som en troens handling.
”Så stor en tillid har vi til Gud ved Kristus,” (2.Kor. 3:5) slutter Thomas dette afsnit. ”Jeg mener ikke, at vi selv er duelige til at udtænke noget (som kom det fra os selv), men vor duelighed er fra Gud, som jo gjorde os duelige til at være tjenere for en ny pagt – ikke bogstavens, men Åndens; thi bogstaven slår ihjel – men Ånden gør levende!”
… men for at få noget af Gud, bør vi bede ham om at give os det.”
”Læg mærke til, hvad der står skrevet i den forbindelse (siger Thomas i det 13. århundrede), ”men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, så skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser – så vil den blive ham givet! (Jakob 1:5)”
Læs under Retsopgøret artiklen: ’REFORMEN’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d.14.02.2025.
0 Kommentarer