TI ORD, SOM RYSTER VERDEN
”Sandhed taler min gane, gudløse læber er mig en gru (Ordspr. 8:71).”
Disse ti ord fra Bibelen er for første gang kommet frem for ca. 1000 år siden. De blev udtalt af en forholdsvis ukendt præst ved navn Thomas d’Aquin, og de er i dag blevet hovedordet fra Skrifterne, som ved Guds nåde skal stå den djævelske tidsånd imod, som ubarmhjertig driver alle mennesker frem mod en afgrund, der er så dyb som selve fortabelsen.
De fortæller (så kort som det kan siges), at der er en redningsplanke, der er smidt ud i endetidens frådende hav, og som kan redde alle de mennesker, der driver rundt i det fortabelsens ocean (som er et billede på den tidsånd, der i dag hersker i alle lande og alle riger). Det er de første fire ord, som indeholdes i det budskab, som blev afleveret (af Thomas d’Aquin) for de godt 1000 år siden, og som (i al dens korthed) lyder sådan: ”Sandhed taler min gane.”
De sidste seks ord ’omtaler’ de nådesløse fortabelses kræfter, som ligger skjult i det budskab), der i dag (langsomt men sikkert) er ved at tage overhånd overalt på jorden, hvor de politiske kræfter (ofte iklædt en religiøs klædedragt) udspreder deres grusomme budskab; de seks ord lyder sådan: ”Gudløse læber er mig en gru!”
– og dermed giver Thomas d’Aquin sig i gang med det indledende arbejde, der vil afsluttes med en stor sejr over tidsåndens frygtelige fortabelseskræfter.
DEN KLOGES ARBEJDE
Middelalderforfatteren, Thomas d’Aquin, nedfælder i 1300-tallet følgende introduktion til sit kæmpearbejde, der består af ikke mindre end 4 bind (af hver 500 sider), som jeg her vil søge at fremlægge.
Hans første kapitel, som er forfattet på Latin, der siden er oversat til fransk, (en dansk oversættelse eksisterer ikke) begynder således: ”Den almindelige fremgangsmåde, som en god filosof vil anvende, er at navngive det værk, som han vil publicere! Hans læser vil da med det samme forslå, at han har med et skrift at gøre, der er ’klogt udarbejdet’. Den forfatter forslår at holde orden på sit materiale, tænker han. Han bringer med det samme tingene på plads! Dette værk er præget af en sund fornuft! Det er et skrift, der som sådan er værd at læse…
*
Det vil altså sige (og jeg slår nu tingene fast, sådan som filosoffen, Thomas d’Aquin, har fremlagt dem i selve begyndelsen af sit fremragende middelalderværk), at: ”Sandheden taler min gane, gudløse læber er mig en gru (Ordspr. 8:7).”
Dette Gudsord synes at være selve ’hans styrende element! Det er helt og holdent at betragte som det grundlæggende syn for de næste godt 2000 tætbeskrevne siders filosofiske betragtninger, (som værket består af). Alle hans iagttagelser kan føres tilbage til dette ord fra Den Hellige Skrift. Det understreger i al sin korthed, hvad der er værd at betragte som ’en evig sandhed’, og hvad der fra begyndelsen af må iagttages som ’den største løgn’.
Ja, det er som om den gamle filosof, Thomas d’Aquin, i dag står frem med dette kæmpeværk (af et litterært arbejde) og taler de samme ord som Moses, da han sagde: ”Se, jeg forelægger jer i dag velsignelse og forbandelse.”
”Velsignelsen, hvis I lyder Herren, Eders Guds bud, som jeg i dag pålægger jer, og forbandelse, hvis I ikke lyder Herren, jeres Guds bud, men viger bort fra den vej, jeg i dag foreskriver jer, for at holde jer til andre guder, I ikke før kendte til (5. Mose 11:26-28).”
Det vil altså sige, at vi her får forelagt et dokument, som tilsyneladende blot gengiver: ”Den almindelige brug af en skrivelse, hvori en filosof råder dig til at anvende hans vejledning med hensyn til de ting, som han navngiver.”
”Men, hvis du betragter det foreliggende værks dybere betydning, så vil du blive ført til ’alle tings endeligt’ – og du vil ved at gruble over ’afslutningen på sagerne’ opdage, at du har med visse regler at gøre, som vil vise dig, hvor du helt præcist befinder dig ifølge alle tings evige orden.”
*
Det anseelige franske skrift, som forfatteren, Thomas d’Aquin, med det amme har givet den mærkelige, uforståelige titel: ’Sommes contre les Gentils’ – kan med den bedste mening kun oversætte det med disse ord: ’Vi er imod hedningerne’!
Hvorfor den lærde forfatter er ’imod hedningerne’ (der vel skal forstås som alle de folk, der ikke er jøder) forbliver indtil videre en hemmelighed!
Han skriver i den forbindelse: ”Alle de ideer og forestillinger, man kan have, når man hører til ’de vise og kloge’, er filosoffens.” Han siger nemlig ligeud: ”Den, som virkelig har forstand, vil først og fremmest søge at bringe orden i tingene!”
… thi,” fortsætter han, (og her skal vi være opmærksomme læsere, der lægger godt mærke til hans ordvalg: ”Når en sag er lagt vel til rette, så er den blevet behandlet godt fra begyndelsen.”
UNIVERSETS ENDELIGT
Jeg er således nu kommet til den ’foreløbige beslutning’, at jeg – for så vidt jeg viser mig egnet dertil – vil holde fast i en gennemgang af Thomas d’Aquins skrifter (som i dens franske udgave bærer titlen: ’Sommes contre les gentils’). Det er en lidt ’uforståelig overskrift på de fire bind (der indeholder dette arbejde) som jeg bragte med mig fra Frankrig), hvor de pludselig dukkede op på et stort friluftsmarked med antikvariske bøger (i byen Binic, hvor jeg i sommeren 2024 opholdt mig).
Det er min plan, at eftersom jeg stykke for stykke får mig ’gnavet igennem’ Thomas d’Aquins ’vanskelige’ tekster, vil jeg lægge dette studie frem for offentligheden på den plads på nettet, som går under navnet: ’Profetisk Journal. Denne beslutning har jeg taget på min fødselsdag (89 år) – og om et år (dersom jeg stadig lever) vil jeg (d. 27. februar) efter alt at bedømme, have kæmpet mig igennem det første af de fire bind, som Thomas d’Aquins arbejde omfatter.
*
Det andet sted på nettet, som går under navnet: ’Med Grundlov skal land bygges’, vil jeg da (dersom Gud giver mig nåde og kraft dertil) holde gående med ’beskrivelser fra den hverdagsagtige situation’ i hovedstaden og (i sommerperioden) fra Horsens i Jylland, hvor Gisèle og jeg befinder os i vor lille kolonihave.
Disse linjer er således blot ment som en lille ’opdatering’ af mine skrifter med henblik på deres indhold i det kommende år (altså frem til jeg fylder 90) – og jeg vil da komme med et nyt overblik… som især vil tage højde for, hvor langt jeg er kommet med mine kommentarer til den højaktuelle middelaldersfilosof, Thomas d’Aquins kostbare endetidsbøger.
Med disse få ord ønsker jeg min trofaste læserkreds fortsat god læselyst, og vil herefter tage fat på det arbejde, som ligger i gennemgangen af Thomas d’Aquins fornemme introduktionsskrivelse ’Den vises arbejde’.
JEG ER EN KYNDIG BYGMESTER
”Imidlertid,” fortsætter Thomas d’Aquin sine indledende kommentarer, ”tør vi med fuld ret kalde den skribent både ’vis og klog’, der ikke med det samme retter sin opmærksomhed mod ’den endelige afslutning på verdenshistorien’ men i stedet giver sig i kast med ’det lige forestående’. Han siger nemlig (mellem linjerne), at ’ifølge den nåde, som efter Guds vilje bliver mig givet, har jeg her – som en kyndig bygmester – lagt en grundvold! (Lad så andre bygge videre på den) – (1.Kor. 3:10).”
Derefter tager Thomas d’Aquin fat på sit store arbejde og begynder med følgende sætning: ”Hør, thi jeg fører ædel tale, åbner mine læber med retvise ord; – ja, sandhed taler min gane, gudløse læber er mig en gru (Ordspr. 8:6-7)” – og med denne sætning lægger han med det samme grundstenen til sit store værk, der i dag her fremlægges til en fornyet overvejelse!
”Min gane skal grunde over sandheden,” lyder det fra denne middelalder-skribent. ”Mine læber skal forbande den ugudelige!”
Dette er altså hans første henvisning til det budskab, som han vil bringe. Det er en evig sandhed, der har som konsekvens, at de ugudelige bliver advaret! Thomas d’Aquin fortsætter:
”Den almindelige brug af ’det læste’, som en filosof vil råde andre til at følge, er, at man skal navngive tingene i den rækkefølge, som de dukker op!” (hedder det som indledning i Thomas d’Aquins præsentation).
”Man bør altså kalde de folk for ’vise og kloge’, som forstår, at holde orden på sagerne, og som derfor ’styrer tingene godt’.
(Derfor – hvad man ellers vil sige om en filosof – så er han den mand, der forstår at bringe orden i systemet. Han sætter tingene på plads, og han er ’værd at lytte til).
Med disse ord indleder Thomas de fire tykke bind (på godt 500 tætskrevne sider hver), der handler om Bibelens sandheder. Det er et stort og gennemarbejdet stykke litteratur, som (så vidt jeg ved) ikke har fundet genlyd her i det kolde nord. Det er skrevet af en troende forfatter, som i det, hvad han beskæftiger sig med, finder inspirationen dertil i Guds Ord! Det er det værk, som jeg her påtager mig at gennemgå.
JEG LÆGGER NU GRUNDVOLDEN
Vi bør således tage i betragtning, at når vi i dag studerer Thomas d’Aquins skrifter, så har vi med en mand at gøre, som (for godt tusind år siden) vil have ’orden i tingene’. Den slags menneske kalder han for ’de vise og kloge’. Man kan nemlig ikke nå til et godt resultat, hvis man ikke sørger for ’en god begyndelse’, understreger han, og så lægger han grundvolden med det samme (til det studie, som han nu har foran sig). Han siger: ”Ifølge den Guds nåde, som er blevet mig givet, lægger jeg nu grundvolden til det arbejde, som Gud har betroet mig. At bygge videre (på dette grundlag), har Gud overladt til andre – og det står jeg ikke til ansvar for!
’Sand visdom’, fortsætter han, ”er forbeholdt dem, der har sat sig for at studere, hvorledes det hele afsluttes. Altså ’universets endeligt’. ”Dette er ’det mest ophøjede studium, som et menneske kan give sig i kast med’, erklærer Thomas d’Aquin.
*
”Den ultimative afslutning på alle ting er altså det ’endeligt’, som peger på sin første begyndelse.” Eller sagt på en anden måde: ”Universets første ’igangsætter’ er et intellekt, (som der vil blive peget på gennem hele vort studie). Dette er Thomas d’Aquins fortsættelse af emnet: ’DEN VISES ARBEJDE’. Han skriver: ”Dette universers’ afslutning bør altså være ’en god gerning’, som udføres af det intellekt, der står for det hele.”
”Ligeledes er det for at manifestere sandheden,” skriver Thomas d’Aquin. ”at Den Guddommelige visdom (iklædt kødet) er kommet til verden, idet den erklærer i Johannes 18:37: ”Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.”
Med dette synes vor middelalder-forfatter at være nået til ’et klimaks’ for den tankerække, han gør sig til talsmand for! Han siger (med bibelordet fra Johannes det 18. kapitel), at ’dette er Guds Søns hovedformål med sit ophold på jorden’. (”Dertil er jeg født,” erklærer han. ”Og dertil er jeg kommet til verden.) Han slutter med at fastslå: ”Jeg er kommet for at vidne om sandheden (Johs. 18:37)… og med disse ord har han faktisk understreget en gang for alle, at dette er sagens kerne: Dette er ’Sandhedens sejr over løgnen’!
DEN VISES FORNEMSTE OPGAVE
”At undersøge et ’modsætningsforhold’ og sætte ’modarbejderen ud af spillet, er en enestående gerning.
Sådan arbejder nemlig medicineren; han frembringer sundhed og jager al sygdom på flugt!
Som følge heraf kan man sige: ”Hvis den vises fornemste opgave er at grunde over sandheden (særlig den sandhed, der arbejder med de grundlæggende principper), og fremlægge resultatet (af denne kamp) for andre, så er dette tillige ’at kæmpe mod vrangforestillinger’.
Denne erklæring, som foreligger indledningsvis i Thomas d’Aquins begyndende passage: ’Den vises arbejde’, og som i sit første kapitel understreger bibelordet i Ordsprogenes Bog 8:7: ”Ja, sandhed taler min gane, gudløses læber er mig en gru,” følger af denne indledende sætning:
”Den almindelige tanke, som filosoffen råder sine efterfølgere at tage til hjerte, ligger i ’at sætte navn’ på de ting, man tager op til behandling.
”Almindeligvis kalder man nemlig de mennesker, som følger dette råd, for ’de vise’.
Det er (med andre ord) de folk, som sætter ’det rette navn’ på de ting, de undersøger – og som forstår at bruge dem på den rette måde’.
”Derfor: Ud af alle de forestillinger, som mennesker gør sig med hensyn til ’de vise’ – dér fastholder filosoffen dette emne: ”Den vise bringer orden i tingene!”
*
”Filosoffen afgør, at den først givne filosofi er og forbliver videnskaben om sandheden,” fortsætter Thomas d’Aquin sit studie.
– ”ikke en hvilken som helst sandhed,” skriver han, ”men den sandhed, som er selve oprindelsen til alt, hvad der er sandt.” Dermed berører han princippet for ’alle tings væren/væsen (??). Netop derfor er sandheden udtrykket for alle tings oprindelse,” erklærer han.
(Det er tydeligt, at Thomas her er på jagt efter den sandhed, som er selve grundlaget for al vor eksistens og viden! Han ’slynger ikke bare om sig med et ord’, som dybest set er selve essensen af den kamp, som mennesket må kæmpe med løgneren, der er selve djævelen.
Ja, han taler (allerede i det 13 århundrede) om sandheden som en videnskab. Og her bliver han målbevidst, idet han klart frasiger sig al anden ’sandhedssøgen’ – ja, idet han kun koncentrerer sig om livssandheden – den sandhed, der fører til Kristus!)
Thomas d’Aquin slutter dette første kapitel af sit vældige studie over ’den kloges arbejde’ med at skrive: ”Det er således med en tydelig overbevisning (fra visdommens egen mund), at ’den kloges opgave’ lægges frem til bedømmelse. Han forkynder nemlig sandheden, (som er den sandhed, der åbenbares efter at man har tænkt over sagen og må udbryde: ”Min strube vil nu klart udsige sandheden (Ordsprogenes Bog 8:7).”
– og derefter vil den bittert bekæmpe den vrangforestilling (som faktisk er imod al sandhed) og den vil klart udbryde: ”Mine læber forbander al gudløshed.”
TINGENES AFSLUTNING ER DERES HOVEDFORMÅL
”Alle ting er skabte med deres endeligt for øje.” (Dette er én af Thomas’ hovedargumenter). Det er altså fra denne ’afslutning på tingene’ at vi kan (forklarer han) ”udlede både 1) hvorledes vi bør omgås de sidste ting og 2) i hvilken orden, de befinder sig.”
”Thi” (slutter Thomas), ”det er først fra det øjeblik, hvor en ting er hensigtsmæssigt placeret (i forhold til dens egentlige afslutning), at den finder sin fuldkomne plads. Eller sagt på en anden måde: ”Afslutningen er alle tings hovedformål!”
Dette gådefulde udsagn fordrer naturligvis en yderligere forklaring – og den er Thomas klar til at give, hvorfor han ufortøvet (i sit store værks omfattende kommentarer) giver sig til at forklare denne sag i detaljer.
*
”Vi ser for vore øjne, at i verden fungerer det således, at den ene sag styrer den anden, og at den (på den måde) faktisk er den første sags ’overordnede mester’ – (fordi den har som formål at udslette den anden).”
Denne påstand er Thomas nødsaget til at kommentere yderligere, og han giver sig derfor tid til at forklare sig nærmere: ”For eksempel,” siger han, ”en læges stilling er at være mester for en apoteker. Han kommanderer over ham (fordi folks sundhed ligger i lægens hænder. Han forbliver altså afslutningen på alle de remedier, som apotekeren kan sammensætte. Han er og forbliver apotekerens overordnede!
– og det er med denne orden, at dette stykke profetisk litteratur skal forstås og jeg vil fremover med forhåbentlig større klarhed fremlægge hemmeligheden bag middelalderfilosoffens Thomas d’Aquins skrifter.
Læs under Retsopgøret artiklen: ’GUDS AFSLUTTENDE TALE I DAG’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d. 28.03.2025.
0 Kommentarer