DE GUDDOMMELIGE SANDHEDER
Det er i disse dage 800-året efter, at verden blev skænket de kostbare teologisk-filosofiske overvejelser, som den kristne, store tænker, Thomas d’Aquin, har efterladt sig.
– og det er i forbindelse med dette enestående ’jubilæum’, at jeg har taget mig for at gennemgå ét af hans mange værker: ’Sommes contre les gentils’.
Det er en gigantisk opgave, som jeg har påtaget mig – og det bliver nok den sidste (af den størrelses orden), som jeg (i min høje alder) bliver i stand til at levere.
Men jeg er overbevist om, at der i Danmark findes nogle åndeligt sultne sjæle (i den flok af kristne, som lever i vor land) – og det er til dem, jeg henvender mig med disse seneste studier over denne kristne tænker, som levede et par århundreder før 1500-tallets reformation – og hvor der endnu ikke havde været tanker fremme af den art, som Thomas giver udtryk for.
*
Alle disse konklusioner er (ifølge Thomas) etableret ved fornuften. Det er forstandens ’følgeslutninger’, der sidenhen modtager det blå stempel ved den bibelske bekræftelse! Dette kan den trofaste bibellæser sætte et spørgsmål til! Det er nemlig en almindelig erfaring blandt dem, som flittigt studerer Skrifter, at de pludselig (som ved en åbenbaring) ser noget nyt i Bibelen – og det er ved reformationen i 1500-tallet (altså et par århundreder efter, at Thomas trådte ind på verdensscenen, at det ved læsningen af Den Hellige Skrift gik op for Martin Luther, at et menneske blev retfærdiggjort ved tro alene!)
Kritikere har stået Thomas’ lære imod ved at nævne skriftordet fra Salmernes Bog, hvor det hedder: ”I dit lys skuer vi lys (Salme 36:10).”
”Her ser vi (erklærer Thomas’ kritikere), at lyset ikke kommer først gennem de fornuftsmæssige, rationelle overvejelser, der så sidenhen bliver stadfæstet ved Helligåndens lys, som er den guddommelige åbenbarelse – nej, alt lys kommer fra den samme kilde og er et lys fra Gud!)
*
Dette er lidt indviklet at forstå og trænger til en yderligere forklaring. Den vil jeg (med hjælp fra Cyrille Michon, som han præsenteret noterne) give i det følgende:
– Kort sagt: Hermed er det stiltiende blevet bevidnet, at den eneste naturlige årsag til at tilbagevise (ikke blot filosoffernes fejltagelser) men også de ikke-kristne religioners falske lære (især Islam) ligger nu åbent for os!
Det er nemlig helt sikkert, at de tre personer (der udgør Gud i den kristne mystik) Sønnen, som blev menneske og hele forløsningsteologien, slet ikke på nogen måde kan gøres til genstand for en fornufts-demonstration! Disse hemmeligheder kan kun bæres frem ved en troshandling. (Det fremgår altså som noget ’helt ligefremt’, at her har vi med nogle guddommelige sandheder at gøre, der fuldstændigt og absolut passerer al menneskelig fornuft!)
Når det er sagt, så står der tilbage, at fremvise disse trossandheders jævne karakter, deres indbyrdes overensstemmelse med al lov og logik – og deres evne til at sætte al vranglære på plads.
DYBE ORD FRA FORTIDEN
Thomas d’Aquin skriver (og han koncentrerer sig om det, som han kalder: ’Hovedfejltagelser’.) ”Det er altså med den største vished, at jeg nu (fra visdommens egen mund) hører fremlagt, at ’den guddommelige sandhed er selvstyrende’.
Det giver mig anledning til – efter yderligere at have mediteret over denne sag – atter at fastslå disse ord:
Sandhed taler min gane,
Gudløse læber er mig en gru!”
(Ordsprog 8:7).
”Derfor vil jeg fra nu af kæmpe mod den store fejltagelse,” skriver han.
”Jeg siger,” fortsætter han: ”Den er stik imod al sandhed! Derfor vil jeg holde mig til bibelordet: ”Gudløse læber er mig en gru!” (Ordspr. 8:7) Disse ord forfattede Thomas d’Aquin i 1200-tallet. De melder sig med en kraft, som var de skrevet i dag!
Thomas slutter: ”Thi her vil jeg fremstille ’den store fejltagelse’ (som strider voldsomt mod hele den guddommelige sandhed)… hvorfor denne hovedfejltagelse henter sit mørke navn fra et dyb, som kaldes: ’GUDLØSHED’.
FORFATTERENS DYBE HENSIGT MED DETTE ARBEJDE
”Af alle menneskelige studier forbliver det kyndige arbejde for at opnå visdom den mest sublime, den vigtigste og den mest behagelige gerning af dem alle!” Med disse ord fortsætter middelalderens store forfatter Thomas d’Aquin sine angrebsplaner. ”For det første hører sådanne overvejelser med til selve ’visdommens område’,” skriver han videre.
”Ja, de indtager allerede den fornemme plads, som kun kan besættes af ’de vise og kloge’ (om hvilke man med et bibelord kan sige: ”Lykkelig det menneske, som forbliver i visdommen (Eccles. 14:22).”
Det mest storslåede og ophøjede ved et sådant menneske er dets tragten og søgen efter ’at ligne Gud’. (Han, som fra begyndelsen har skabt alle ting i sin ufattelige visdom). Om Ham hedder det:
”Lov Herren, I hans engle, I vældige i kraft, som gør, hvad Han byder, så snart I hører Hans røst.”
”Lov Herren, alt, hvad Han skabte på ethvert eneste sted i Hans rige! Mi sjæl lov Herren (Salme 103:20-22).”
”Hertil kommer,” (siger Thomas), at, fordi denne søgen efter ’at ligne Gud’, udspringer af en dyb længsel efter Ham, så bliver selve studiet af ’guddommelig visdom’, et kærlighedsforehavende! Dette er grunden til, at ’visdommen i dag’ må betragtes som en ’uudtømmelig skat for alle mennesker’, og at de (som er gået denne vej) er blevet Guds fortrolige venner!
*
Det fornemmes af denne fortsatte tekst, som skrives af Thomas d’Aquin, at nu er det store studium begyndt. Nu tager indledningen form af en undervisning, som ikke kan hentes noget andet sted. Her springer en kilde, som løber med livets vand. Alle, som drikker deraf, vil få evigt liv.
Det er et ’kærlighedsforetagende’, vi indbydes til; kilden, som vi her drikker af, lader ’det levende vand’ rigeligt flyde – og ’den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste, men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kilde spring til evigt liv (Johs. 4:14).
Thomas d’Aquin skriver: ”… videre kan det konstateres, at det, al ’vi ligner Gud’ (er skabte i Hans billede) fører til selve studiet af Guds visdom, som er den helt principielle grund til, at vi bliver Guds venner.
– ja, det er ved selve dette ’venskab med Gud’, at vi når frem til ’udødelighedens rige’. Længslen efter at vide mere om denne ’visdom’, fører os lige så stille ind i ’den evige verden’ (Visdom. 6:21).
… og her står vi overfor en helt ny sjælesørger-tjeneste, som er en velbehagelig fej for Herren. Bitterhed giver intet fællesskab med Gud, men det gør glæde og jubel (Visdom. 8:16).
*
Sagt med andre ord: ”Gud skabte mennesket i sit billede,” hedder det på én af Bibelens første sider, og så gentages det: ”I Guds billede skabte han det (1. Mose 1:27).” Og vi forstår derved, at det er en oplysning, som er et hovedpunkt i skabelsesberetningen! Det er en evig, fastlåst skildring, som har en central betydning for alle tings væren mennesket er noget storslået, og Gud identificerer sig så stærkt med sin skabning, at Han på denne måde gør sig til ét med dem!
HVORLEDES DEN GUDDOMMELIGE SANDHED KAN AFKLARES
”Al sandhed kan ikke afdækkes på samme måde, men det er det kultiverede menneskes opgave at nå frem til vished på de områder, hvortil han har en naturlig adgang.
Først og fremmest bør han derfor vise, hvilken metode, han vil bruge, for at nå frem til en sandhedserkendelse af den sag, han har sat sig for at studere!” (skriver Thomas d’Aquin) ”Efter hvad vi kan vide om Gud, er der to slags sandheder, vi kan tale om. Der er nemlig visse sandheder om Gud, der ikke kan afdækkes ved den menneskelige ’kunnen’. Herunder er for eksempel, at ’Gud er tre’, og ’Gud er Én (Treenighed). Men der er andre måder, der kan fattes med den menneskelige intelligens: For eksempel, at ’Gud er én’.
”… og disse trosanliggender kan forstås på den helt naturlige måde! For eksempel, at Gud eksisterer, og at Han er én af samme Gud – og om disse fortæller filosofferne os, at ’dette kan bevises’ uden vanskeligheder, blot ved at følge det lys, hvor ’den naturlige fornuft’ viser vejen.”
(Det vil med andre ord sige, at Thomas d’Aquin ikke behøver at spekulere på, hvordan han skal ’forfatte’ en bevisførelse på Guds eksistens. Det giver sig selv for den naturlige tankegang, at der er en ’alle tings skaber’, og at denne ’Herre og Mester’ kan findes så let, som det er, at vende en hånd).
Det næste punkt i Thomas d’Aquins overvejelser om ’Guds eksistens’ er skarpt (og på en måde upåviseligt). Det lyder sådan: ”Det forekommer fuldstændig indlysende, at størstedelen af de ’sandheder’ (der er guddommelige i sig selv) ligger langt over, hvad den menneskelige forstand kan begribe.”
Derfor: Hvis det menneskelige intellekt begriber selve substansen af en ting (f.eks. en sten eller en triangel) så overskrider ingen af disse ting den menneskelige evne! ”Men sådan er forholdet ikke mellem Gud og mennesket! Det menneskelige intellekt kan ikke begribe Guds eksistens – thi al vor ’menneskelige forståelse’ begynder og ender med, hvad vi kan opfatte med vore sanser!” erklærer Thomas d’Aquin.
Thomas d’Aquin er den, som man kan følge, hvis man vil opnå en slags ’erkendelse af Gud’: Den ene er en langvarig søgen, som vedbliver, indtil man har opnået et resultat!” Den anden overgår ethvert menneskeligt forsøg, og viser sig kun med et resultat, hvis Gud selv åbenbarer sig.
”Først og fremmest må Gud imidlertid fremvise, at der er en ’fornuftens vej’. Den er lang og trang og indebærer den fare, at man undervejs kommer på den tanke, at det (hvis vi selv kan finde ’fornuftens vej’) er unødvendigt at forsøge ’at vandre i tro og at følge den overnaturlige inspiration’.”
”Der er således tre ubehagelige følger,” (erklærer Thomas), som bør overkommes, dersom ’fornuftens vej’ vælges som den eneste farbare.”
Hele dette forløb uddyber den mand, som for 1000 år siden nedskrev disse overvejelser (i sin første bog det 4. kapitel).
Som overskrift for den passage, hvori han har grunder over disse forhold, skriver han: ”Det er passende, at sådanne sandheder om Gud tilbydes mennesker som objekter for deres tro).” Det gør han alvor af, og fortsætter derfor sin argumentation med følgende:
DE TRE MULIGHEDER
Den første vanskelighed, der skal overkommes, hvis man vælger ’fornuftens vej’ (fortsætter Thomas d’Aquin) ligger i den kendsgerning, at det kun er få mennesker, der kender den; den vej er således ret ukendt! Størstedelen af mennesker er ’som forhindrede’ i at smage på de frugter, som findes på denne ’undersøgelsens sti’. Forhindringerne ligger i følgende tre kategorier:
- For det første skjuler sig en ’frygtelig indstilling’ i deres temperament (der helt naturligt gør dem uegnede til at nå frem til et yderligere kendskab): Mennesket bliver nemlig klar over, at disse træer ’er gode at spise af’.
- ”Når man spiser deraf bliver ens øjne åbne, så at man bliver som Gud til at kende godt og ondt.” Ved denne henvisning til ’Skaberberetningen’ føres læseren til at studere Bibelen, og han kan selv udlede en konklusion (om Skriftens beretning vedrørende ’den forbudte frugt’)
Bibelen fortæller: - ”Af alle de dyr, Gud har skabt, er slangen det mest udspekulerede!
En dag spørger kvinden: ”Kan det virkeligt passe, at Gud forbyder jer at spise af frugten fra træerne i Paradisets have?” (1. Mose 3:1 parafrase)
”Nej, det passer ikke,” svarer kvinden. ”Selvfølgelig har vi lov til at spise af den frugt, som træerne giver! Det er kun frugten fra træet, som står midt i haven, at vi ikke må spise – ja, hvis vi så meget som rører ved det træ, dør vi (v. 2-3).
” – ikke tale om!” siger Slangen. ”I dør overhovedet ikke! Det er bare, fordi Gud ved, at hvis I spiser frugten fra netop det træ, kommer I til at se klart, og I kommer til at vide besked om både det gode og det onde – præcis som Gud selv ved det! (v.4-5)”
”I det øjeblik opdager kvinden, at frugterne på det træ, som står placeret midt i haven, ikke blot er meget appetitligt, men at hun også vil blive klogere (ja, kende til ting, som kun Gud ved besked om), hvis hun spiser af træets frugt.
Så plukker hun én af frugterne fra det forbudte træ – og spiser af den – ja, giver samtidig en frugt til sin mand, der står lige ved siden af, og han spiser deraf.
… i samme øjeblik ser de begge klart! Og de bemærker (for første gang), at de er nøgne! Derfor syr de i hast nogle figenblade sammen og binder dem om livet (v. 6-7).
I MÅ IKKE VANÆRE SOM HEDNINGERNE
”Det er altså som ’en venlig hilsen’, at Guds nåde (i sin forudviden) fastholder,” (erklærer Thomas d’Aquin) ”at fornuften skal holde sig til troen, når det drejer sig om at ’udforske de dybe ting’. ”Det er derfor, at I børn læse Efeserbrevet 4:17,” (siger han). ”Dér står det nemlig skrevet:
”Dette siger jeg da og lægger jer i Herren indtrængende på sinde, at I ikke mere må vandre som hedningerne i deres sinds tomhed, formørkede som de er i deres tankegang (v.17).”
Og videre i Esajas 54:13, hvori det hedder: ”Alle dine børn bliver oplærte af Herren, og stor bliver børnenes fred.” Disse to skriftord vil vi her nærmere udforske.
Disse skriftord bliver nemlig ’lagt os på sinde’ for 1000 år siden af forfatteren og reformatoren Thomas d’Aquin. De går os tæt på klingen med et bibelord, der understreger, at det er Herren selv som ’indtrængende’ (v.17) lægger os følgende på hjerte:
Paulus er ikke blot pågående ud fra sin ’egen nidkærhed’, men han understreger her, at det er (som vi har sagt) Herren selv, der trænger sig på.
”Det ligger mig voldsomt på sinde at sende jer dette budskab,” skriver Paulus. ”Jeg er drevet af ’noget større’ end sig selv! Det er Gud selv, som gør mig så pågående. Den sag, som jeg nu skal pålægge jer, har hast og er absolut nødvendig! Det er en ny tid, vi lever i! Øjeblikket er kort og fordrer jeres fulde opmærksomhed. Jeg lægger jer derfor i Herren indtrængende følgende på sinde (Ef. 4:17).”
Paulus slutter: ”I må ikke mere vandre som hedningerne i deres sinds tomhed. Det er nu forbi med jeres ligegyldighed og overfladiske måde at tage tingene på! I lever og ånder som hedninger, og I har erhvervet jer den samme tomhed og formørkelse, som hedningerne har (v.19).”
”I skal fra nu af ophøre med at opføre jer som de gudløse folk (der ikke længere tænker en fornuftig tanke). Ser I ikke, at de er totalt formørkede og fuldstændig fremmede overfor livet i Gud?
I er nu blevet lige så stædige som dem, og vil ikke forstå noget som helst! I har i dag ingen skam i livet men kaster jer i stedet ud i et hæmningsløst, umoralsk og grådigt liv (v.19, frit oversat).”
I det 11. kapitel af firebindsværket ’Sommes contre les Gentils’ tager Thomas d’Aquin sagen op til fornyet overvejelse.
MODBEVISNING AF DEN TIDLIGERE OPFATTELSE
Den tidligere ’trosopfattelse’ stammer (til dels) fra den vane, man har tillagt sig (helt fra de første år af ens liv) at ’lytte til – og påkalde Guds navn i enhver situation!
Denne ’vane’ (at ’kalde på Gud’) kan kun føres helt tilbage til de spædeste barndomsår af ens liv – ja, er blevet en så naturlig del af ens tilværelse, at den (i sig selv) hører barndommen til – men nu spreder sig videre i ens liv!
Denne trosopfattelse bunder altså i (set fra en anden synsvinkel) at man ikke kan skelne imellem det, der er kendt på en ’absolut måde’ (Latin: simpliciter) – og så det, som vi får kendskab til, efter som vi vokser op (Latin: quad nos).
Imidlertid forbliver det ’den absolutte måde’ (det som er kendt som en naturlig del af ens barndom), at ’Gud er til’ – (det forbliver simpelthen sandheden for os!)
”Men her skal vi huske,” skriver Thomas d’Aquin, ’at selve den kendsgerning, at ’Gud er – dette kan vor ånd ikke udtænke! Det forbliver ukendt for os!
”Ja, det forholder sig,” fortsætter han, ”at vort intellekt opfører sig som en natugles øje (noctua), når det rammes af sollyset. Det har jeg redegjort for i min bog nr. 2: ’Metafysikken’.
*
ALLE BLI’R STILLE – OG LYTTER!
Mange mennesker spørger i denne tid: ”Hvad skal det hele ende med? Man er altså klar over, at det er nogle afgørende dødskræfter, som i dette øjeblik viser deres sande ansigt på verdensarenaen.
Medierne fortæller os om de ’underlige kræfter’ (der varsler ’lys og skygge’, ’dag og nat’, ’afslutning og begyndelse’), som i denne time behersker overskrifterne – og interessen samler sig mere og mere om, hvad Bibelen har at meddele i denne afgørende time.
– og det er her, at afgørende stemmer fra historien melder sig med en tale, som syntes at være glemt, men som nu rykker frem i forgrunden, med tanker (og forudsigelser), der bringer selv tidens statsoverhoveder til en lyttende tavshed.
DEN HØJERE SANDHED KAN KUN BEGRIBES VED TRO
”Det er absolut på sin plads, at de sandheder, som fornuften ikke kan begribe, – at de bliver fremlagt for mennesket som noget, der kan fattes og forstås ved tro.
Således formulerer Thomas d’Aquin (i sit 5. kaptitel af værket ’Somme contre les Gentils’) det emne, han vil behandle. Han skriver videre: ”Måske forekommer det (for enkelte mennesker) at man ikke bør fremstille de ’svære sandheder’ som ’trossandheder’, bare fordi man simpelthen ikke kan begribe dem’ med sin forstand!
Men den guddommelige visdom skal nok sørge for, at den enkelte besidder den naturlige kapacitet til at kunne løse de forskellige vanskelige opgaver,” skriver Thomas og fortsætter: ”Det bør derfor understreges, at det er absolut nødvendigt, at mennesket ser sig selv, som Guds eget forslag (divinitus) på ’trosopgaver’, der behandler ’sandheder’, der overgår al sund fornuft.
*
Dette første punkt af det emne, som Thomas d’Aquin, har besluttet sig til at gennemgå i detaljer, fører ham til et afsnit af hans filosofiske noter, der er vanskelige at begribe – men ved et (undertiden) ’krævende arbejde’, er det muligt at nå til en erkendelse af hans tankebaner.
Thomas skriver: ”Folk giver sig ’normalt’ ikke af med ’vanskelige studier’, før de først har fornemmet den vigtige betydning, det kan have!
Jeg vil derfor nu bringe mine læsere til et betydeligt ’højere plan’ end det, som ’vor svage menneskelige natur’ normalt befinder sig på.
”Det er et område, som er givet os ved særlige guddommelige indgreb – og som vi normalt først ville komme til at kende ’længere fremme’ på livsvejen…
– men det stilles nu til vor rådighed, for at vi skal lære de ting at kende, som normalt overgår vor menneskelige forståelse.”
Læs under Retsopgøret artiklen: ’EN FILOSOF OG EN TEOLOG DER LEVEDE FOR 800 ÅR SIDEN’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, d.11.04.2025.
0 Kommentarer