BEMÆRKELSESVÆRDIG BEGRUNDELSE BEVISES
Under den sidste oprydning af mit ’bibliotek’, inden vi som familie forlader den store hovedstad, København, for (i sommerperioden) at slå os ned i vor skønne lille have i Horsens i Jylland, stod jeg pludselig med en lille bog på kun 100 sider i hånden.
Det er et ydmygt mindre værk, som er skrevet af Rabbi Tzivi Nassi (der betyder: ’hyrdeprinsen’). Han er lektor ved det Hebraiske Universitet i Oxford og titlen på bogen er denne: THE GREAT MYSTERY (med undertitlen: ’Hvordan kan tre blive ’en’?
Den første udgave af denne ydmyge bog udkom i 1970 og er blevet efterfulgt af en fornyet udgave i 1974. Den forklarer i sit korte forord, at den bærer i sig den bemærkelsesværdige begrundelse, at den ønsker at bevise, at der (længe før den kristne æra) fandtes mennesker, som – på trods af, at de troede på, at ’Gud er En’ – fastholdt den overbevisning, at der er ’et flertal’ i Guddommen!
På den lille bogs ’første inderside’ står det anført (både på hebraisk og på engelsk), at ’denne bog behandler følgende tema: ”Hvordan kan de (de tre) være ’Én’?” – ”Hvordan de Tre kan blive En, kan kun blive kendt gennem ’Helligåndens åbenbarelse’!
DET STORE MYSTERIUM
1. DEL – § 1
Nathanael giver en beretning om sig selv:
”Jeg har nogle specielle og gode grunde til at kalde mig: Nathanael! Jeg er nemlig en virkelig (og ikke en tænkt person) – og alt, hvad jeg lader komme til syne i denne lille bog, har virkelig fundet sted i mit sind…
”… dengang det behagede Gud at bringe mig ud af et oprørt hav af selvudslettende tvivl og uendelige kampe med mørkets kræfter og mit eget hjerte, der var som en sten.”
(som profeten Ezekiel skriver: ”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd giver jeg i jeres indre; stenhjertets tager jeg ud af jeres kød og giver jer et kødhjerte (Ez. 36:269.”
”Dette var en fri og nådig gave fra Gud – sådan som mit adopterede navn beskriver det.”
*
Her forklarer forfatteren af ’den lille bog’ (som jeg i det følgende med en detaljeret interesse vil gennemgå), at han – som i virkeligheden er en agtet underviser på Oxford Universitet – adopterer et andet navn, Nathanael, for bedre at kunne udtrykke og forklare, hvad han har på hjerte. Her lyder der budskabet fra Ezekiels Bog meget klart .
”Jeg spreder jer blandt folkene og landene omkring jer, og straffer jer, for jeres måde at leve på,” siger Herren. ”Da I kom ud blandt de andre folk, ødelagde I mit gode navn og rygte, for man siger om jer, at I er ’Guds folk’ – men alligevel har I (gennem mange generationer) måttet rejse ud af jeres land. Derfor er jeg nu nødt til at beskytte mit omdømme, som Israelitterne har ødelagt (Ezekiel 36: 20).”
Herren fortsætter:”Fortæl derfor nu Israelitterne, at det ikke er for deres synd, at jeg gør, hvad jeg gør, men det er af hensyn til it eget omdømme.
Jeg vil rette op på det, så alle folkene forstår, at det er mig, der er Gud, når jeg for øjnene af dem viser, hvem jeg virkelig er. Jeg henter nu israelitterne hos de andre folk. Jeg samler dem sammen hos folkeslagene og fører dem til hjem til deres eget land.”
”Jeg stænker rent vand på dem og renser dem for al urenheden efter deres gudestatuer! Jeg giver dem et nyt hjerte og et nyt sind, så de retter sig efter mine love og regler. De skal bo i det land, som jeg gav deres forfædre. De skal være mit folk, og jeg skal være deres Gud… (Ezekiel 36:21-28).”
”Når først det guddommelige liv strømmer ind i sjælen ved Helligånden kraft, stiger der en uudslukkelig tørst efter at kende den himmelske sandhed, der går under navnet: ’Treenighedens mysterium’. Denne tørst kan kun blive stillet ved Helligåndens belæring og ved, at Han åbenbarer Gud til sjælen gennem Hans ord.”
Således indledes den bog, som jeg her skal gennemgå i detaljer, og som dvæler ved indledningsordet, der lyder sådan: ”Hvordan kan de (som er Tre) blive Ét?”
TRE ENIGHEDENSMYSTERIUM
”Bibelen og ikke andet end Bibelen,” begynder den jødiske forfatter, Tvi Nassi, sin detaljerede gennemgang af mysteriet: ”Hvordan kan tre blive ét?”
– og dette er foreskrevet af Gud selv, for at det skal være reglen (for at vor tro og vort virke i troen)! – ”Men ak!” fortsætter han, ”Hans folk, Israels børn, opfandt (i deres tomme fantasier) en verden af traditioner, som de ophøjer til at stå over Guds ord for dermed at gøre profeternes forudsigelser til intet! Konsekvensen af denne vildfarelse resulterer i, at Israels børn mister den rette og skriftmæssige forståelse af Guds Ord, som kun nogle få holdt fast ved.
– ja, så tidligt som i det andet århundrede (af den kristne æra) var dette ’fåtal’ af dem (som holdt fast ved Skriftens ord) uddøde og var ikke mere!”
*
’Nathanael’ (som er et dæknavn for den hebraiske professor, Tzvi Nassi, ved det hebraiske universitet i Oxford, England) fortsætter sin indledning til sin gennemgang af ’Det store mysterium’, som han selv spørgende kalder: ’Hvordan kan tre blive én?’
”I de rabbinske Skrifter (og uddragene fra deres lære om de gamle mestre) finder vi ofte, at en vis formørkelse har sænket sig over deres udlægninger. Imidlertid står det ord fast, som blev talt ved profeten Jeremias (kap. 2:13), og som fortsat lyder klart og tydeligt: ”…. thi to onde ting har mit folk gjort: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand (Jer. 2:13)!”
KRISTI KIRKES FØRSTE BEGYNDELSE
(Nathanael skriver):
”En vældig moralsk kraft fordres for at kunne komme ud af ’den uvidenhedens tilstand’, som mit folk (det jødiske folk) er faldet i.
( – Jer, der kun kender til hedningernes ’mangel på dybde’, ser nu et ringe håb om, at vi (de uomskårne)kan bruges til at redde Guds folk, jøderne fra vantroens svøbe og syndens dybe fald)…
Derfor siger Herren: ”Jeg forstår godt den bøn, som i den forbindelse lyder sådan: Led mig på den sandheds vej og lær mig, thi du er min frelser Gud; jeg bier bestandig på dig! (Salme 25:5)
NATHANAEL FORKLARER GUDS PLAN
§ 3
”Jeg tager ned fra den tungt belastede boghylde, som er over alle bøger: Bibelen (på hebraisk), og jeg udbryder: ”Du elsker jo sandhed i hjertets løndom, så lær mig da visdom i hjertedybet (Salme 51:8).”
Nathanael fortsætter: ”Men medens jeg følte, at Den Hellige Skrift var tilstrækkelig) og kun den kunne jeg skænke min fulde tillid, og kun den kunne lede mig til den hele sandhed, hvad angår min frelse) – så ønskede jeg også at spørge de skrifter til råds, som mit lands gamle lærere har efterladte.
”Nogle af disse fandtes før den kristen æra – og andre nogen tid senere. Disse lærde skribenter (det er sandt) er mænd med fejl, og de kan kun følges så længe deres lære og doktriner stemmer overens med Den Hellige Skrift; … men ikke desto mindre, så var jeg ivrig efter at lære, hvad disse jødiske kirkefædre tænkte om den sag, som jeg havde sat mig for at undersøge;
… derfor besluttede jeg mig til ’nøje at undersøge arkiverne’.
Jeg fandt her visse betragtninger, som gjorde det klart for mig, hvilken autoritet disse mænd havde (og stadig har) i synagogen – ja, hvad deres tro angående ’Mysteriet om Treenigheden’ betyder!
*
(Det er værd at notere sig, at Nathanael her taler om ’de jødiske kirkefædre’. Det er et udtryk, som jeg ikke før har hørt, men ikke desto mindre findes ’såre vigtigt’ – ja, overraskende sandt, fordi det med ’så kort et udtryk’ fortæller sandheden om den kristne kirkes første dage!)
Om disse mænd, som har givet liv til den kristne kirkes jødiske begyndelse, har Nathanael følgende at fortælle:
(- og vi sidder som lammet og lytter, thi her åbenbares Guds hemmelighed om den kristne kirke (længe før pinsens dag i Jerusalem, hvor Guds Ånd på en dag skabte det underfulde værk, som er Kristi Kirke på jorden.
NATHANAEL FORTÆLLER OM DE JØDISKE KIRKEFÆDRE
Onkelos, som fik tilnavnet ’proselytten’, nedstammer sandsynligvis fra en hedningebaggrund- men han var en mand, som omfavnede ’den sande religion’. Han levede på et tidspunkt længe før, de rabbinske skoler eksisterede – og det tør vi sige på trods af, at vi ikke kan definere den præcise tid helt nøjagtigt.
Vi kan således gå ud fra, at hans lære blomstrede på det tidspunkt, da folket vendte tilbage (efter Det Babyloniske Fangenskab) – altså i en periode, hvor vor jødiske nation havde mistet kendskabet til vort hellige modersmål, Det hebraiske sprog, og hvor størstedelen af folket kun forstod kaldæisk.
ISRAELS GUD
§ 1. Nathanael undersøger, hvorvidt Gud har åbenbaret sig selv med en trefoldig natur.
I det øjeblik jeg åbner Bibelen, drages mit sind nødvendigvis ind i den dybeste meditation! Der står nemlig skrevet: ”I begyndelsen skabte ’Guderne’ himlen og jorden.
Jeg kan nemlig ikke få det til at passe, at udsagnsordet (’skabte’) står i den grammatiske form for ’ental’, medens navneordet (’Gud’) står i ’flertal’.
(Faktisk står der i de først ord i vor bibel, at Guderne (som om der er mange Guder) ’Han skabte’ (som var der kun ’en Gud). Der foreligger altså en grammatisk fejl (i Bibelens første sætning) eller der gemmer sig ’en ubegribelig hemmelighed’ bag disse første ord i Bibelen (som vi hævdes er ’inspireret af Gud’ fra den ene ende til den anden).
Vi tror, at Bibelens ord (fra 1. Mosebogs første linje til Åbenbaringsbogens sidste ord i Ny Testamente) er ’guddommeligt inspireret’, og at der derfor ikke kan være tale om en grammatisk fejl, men om en skjult åbenbarelse, som jeg (med disse linjer) vil søge at bringe frem i lyset.
Altså: Hvad er den legale begrundelse for, at Bibelen taler om Gud (og benævner Ham med en flertalsbetegnelse) medens man i samme åndedrag fortæller om det ’Han skabte’ (og her anvender et udsagnsord i ental) ?
Der må eksistere en eller anden ’legal overensstemmelse’ mellem navneordet og udsagnsordet, som fortæller om Skabelsens under.
Det følgende vil derfor blive en gåde for mange. Navnet på Gud er en flertalsbetegnelse, som hedder ’Elohim’. Navnet er sat sammen af tre danske ord og betyder faktisk: ’Disse er Gud’. Den, som er vis, vil forstå dette! Alle andre vil vedblive at diskutere denne ’store hemmelighed’, at Gud er en tre-enig Gud: Fader, Søn og Helligånd.
Efter at have modtaget denne yderst vigtige instruktion, steg der i mig en længsel efter at kende det mysterium, som ligger bag Ordet: Elohim (der betyder ’Gud’ men som er beskrevet med et flertalsord: ’Guderne’!
At der tales om Gud med en flertalsbetegnelse kan og vil jeg ikke benægte; men at der forbliver i det hele ’En sand Gud’ er levende for mit sind – det er derfor min absolut bundne opgave at søge efter mine jødiske fædres Gud, for at jeg en gang for alle må erkende og fastslå den overmåde store ophøjethed, som Israels Gud har i forhold til f.eks. muslimernes opfattelse af ’en gud’, som er repræsenteret i deres Koran (part 2, §2).
*
Det er pålideligt, at sandhederne om Gud, som præsenteres for ’den sunde fornuft’, også bringes til mennesker som ’objekter for troen!
- Alt efter, at der gives to sandheder, som omfatter, hvad der umiddelbart kan fattes og forstås om Gud, så er den ene vej (der angives) for hvad vi forstår (umiddelbart) ved ’den sunde fornuft’. Den anden vej overgår simpelthen den menneskelige kapacitet (ingenium).
- ”Derfor siger jeg da og lægger jer i Herren indtrængende på sinde,” erklærer Thomas d’Aquin, ”at I ikke mere må vandre som hedningerne i deres sinds tomhed, formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud, på grund af den uvidenhed, der er i dem som følge af deres hjertes forhærdelse (Ef. 4:17-18).
HAN TILINTETGJORDE DEM, DER IKKE TROEDE
Apostlen Jakob skriver, at medens han er optaget af ’at nedfælde nogle noter, om den frelse’, som han deler med de kaldede, så ser han sig nødsaget til at formane de kristne til ’at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet til de hellige (Judas br. 1:3).”
Der er altså ’en tro’, som apostlen føler sig bundet til at kæmpe for, for der vil altid findes fjender, som vil se det som deres livsopgave at bekæmpe denne tros indhold – ja, forsøge at udrydde den overalt, hvor den findes!
Det er den slags folk, som har ’indsneget sig’ i Guds menighed med det ene formål for øje at misbruge vor Guds nåde (ved at gennemføre al slags ’løsagtighed samtidig med, at de fornægter Jesus Kristus, som er vor eneste hersker og Herre’) – (Judas br. 1:4).
Dette er indledningen til ’Judas Brev’, som især beskæftiger sig med en sag af største vigtighed – ja, som drejer sig om nogle folk, om hvem det ’allerede for længe siden står skrevet, at vil ’blive ramt af Guds dom’.
”I har jo en gang for alle fået kundskab om disse drømmere,” siger apostlen Judas (1:5), som fortsætter: ”… men jeg vil her minde jer om, at da Herren i sin tid havde frelst sit folk ud af Egyptens land, så tilintetgjorde han alligevel senere dem, der ikke troede…”
Sådan arbejder Herren endnu i dag (forstår vi), og vi kan ikke undgå Herrens ’ransagende blik’, som ustandseligt hviler på os, og som lidt efter lidt udskiller de folk, der ikke omhyggeligt vandrer ad troens smalle stier (1:5).
Gud har gjort det samme med englene, hvor vi lærer, at en del af disse høje skabninger ’varetog ikke det høje hverv, som var blevet dem betroet’ (1:6). ”De forlod deres bolig,” hedder det (1:6) – og denne synd kunne de ikke undgå at betale for; det vil nemlig sige, at de forlod det sted og den gerning, som Gud havde betroet dem.
Disse høje englemagter, som havde fået den ’fornemme opgave’, at ’styre og forsvare det sted i universet’, som bliver betegnet med ordene: ’deres bolig’ – de holdes nu (i denne time) forvaret indtil den store dag, hvor de vil blive dømt – ja, de er bundet med mægtige lænker, indtil det skæbnesvangre tidspunkt, som kaldes: ’dommens store dag’ (v.6).
GØR SIG SKYLDIG I DEN SAMME SYND
Der findes nogle byer ved Det Døde Hav,der går under betegnelsen ’Sodoma og Gomorra’, som har gjort sig skyldige i den samme synd, som disse (nu bundne og arresterede englemagter).
”På samme måde som de (1:7) var disse byer dybt hengivne til ’homoseksuel utugt’ – ja, de søgte
seksuelt omgang mod naturen (v.7)’ (Ordret står der skrevet, at de søgte omgang ’med fremmed kød’, hvilket vil sige, at ’mænd levede sammen med mænd’ og kvinder drev utugt med kvinder’ – og denne (’i sig selv’ ufrugtbare livsførelse), som er drevet af gudsfjendske, unaturlige drifter, dømmes (i Skriften) af Herren, og vil komme til at lide straf (hvis ’de skyldige’ ikke forinden omvender sig og af hjertet søger Herrens tilgivelse i Jesus Kristus).
*
”Hvori gør disse drømmere det samme,” spørger Skriften (1:8) – og Bibelen svarer øjeblikkeligt og prøver ikke at gøre sagen mere uskyldig. ”De besmitter kødet,” siger den, ”og foragter Herrens værdighed – ja, spotter høje englemagter (v.8).” Så er det sagt! Der sker ’tre forskellige ting’ ved den reaktion, som er blevet åbenlys’. Tre grusomme overtrædelser har fundet sted! Den ene værre end den anden. Dette vil ikke forblive upåagtet i det højeste. Judas Brev, som behandler denne synd, skærper nu tonen og går direkte til sagen. Ja, her finder det guddommelige træk sted, som må få alle følgende slægter til at skælve af rædsel. Her viser Gud sin store vrede – ja, her taler og handler nu Gud i sin vrede!
Ærkeenglen, som normalt vil vise sig på stedet, hvor disse synder bliver begået, forholder sig tavs! Mikael, der ofte er til stede, hvor der finder et opgør sted mellem Gud og hans eget ejendomsfolk, siger intet. Skriften forklarer: ”Ærkeenglen vovede ikke at udtale nogen spottende dom (ligesom dengang han tvistedes og skiftede ord med djævelen om Moses lig); han siger kun: ”Herren straffe dig!”
”Men disse mennesker,” forklarer Judas, ”de spotter alt det mellem himmel og jord, som de ikke har det mindste begreb om (v.10).”
”Alt det, som de af naturen (på samme måde som fornuftsløse dyr) ved besked om, det ødelægger de sig selv med!” Det vil sige, at ’alt det’, som de har begrebet (om ægteskabet mellem en mand og en kvinde), det er de parate til at tilintetgøre (- ja, til ’at ødelægge sig selv med’). – Hele den verden, som Gud har skabt, og som indeholder alle ægteskabets velsignelser (- ja, alt det store og værdifulde, som består i den rene kærlighed mellem en mand og en kvinde) det er de parate til at ofre på syndens alter!
”Ve dem,” fortsætter apostlen Judas. ”I er nogle af ’de forfærdeligste syndere’! Ser I ikke, hvad jeres overtrædelser fører til? Er I både blinde og døve? Fatter I ikke, at I er slået ind på Kains vej? I vandrer nu i sporene af det første menneske (der med fuldt overlæg gjorde oprør mod Gud!) Se, hvad det endte med, da han ’for vindings skyld’ styrtede sig selv i den største vildfarelse og forstå, at han gik til grunde ved sin ’trodsige genstridighed’!
Læs under Retsopgøret artiklen: ’HVORDAN DEN GUDDOMMELIGE SANDHED UDFORSKES’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
0 Kommentarer