Det 2021-arrangement, som var danske kronprinsesse, – uden at blive standset af sine rådgivere – har tilsagt sin kongelige støtte, vil på det givne tidspunkt komme til Danmark under den skæbnesvangre betegnelse: WORLD PRIDE.

Det betyder, at det er den verdensomspændende homoseksualitet, som det danske kongehus på hele det danske folks vegne indbyder til at komme til København. Det kongelige protektorat omfatter alt, hvad der i den bevægelse – globalt – indeholdes af synd og usømmelighed, Guds bespottelse og had mod den kristne kirke. Kronprinsessens tilsagn indebærer således hele hendes kongelige Højheds fulde støtte til den homoseksuelle, engelsk-sprogede, falske bibeloversættelse, Queen James versionen, som ’til bogstavet’ har ændret alle de steder, hvor Den Hellige Skrift erklærer homoseksualitet for at være synd. At præsentere sig som protektor for WORLD PRIDE er at tage hele dette Gudløse arrangement under det danske kongehus’ beskyttende vinger.

Formålet med fortsat at efterforske, hvad der fra nu af sker i de højere kredse med hensyn til kongehusets tilsyneladende oprør mod den grundlovs-kendsgerning, at det i Danmark repræsenterer ’et indskrænket monarki’, bør derfor nærmere forklares. At vort lands kommende dronning, kronprinsesse Mary, ikke er blevet ’standset i porten’ af sine egne rådgivere med hensyn til hendes royale antagelse af protektoratet for en militant homoseksuel bevægelse (der som sagt averterer sit komme til København i 2021), bør (mener jeg) imødegås med en kontant afstandtagen fra hele landets kristne kirke.

Da jeg endnu ikke ser noget tegn på, at dette påtrængende behov imødekommes, har jeg besluttet (idet jeg samtidig er af den opfattelse, at det er blevet mig pålagt) i det efterfølgende at søge at råde bod på denne mangel.

KONFLIKTEN MELLEM KONGEHUS OG KIRKE

På hjemmesiden MGSLB (Med Grundlov skal land bygges) prøver jeg at anskue denne overordentlig stærkt aktualiserede sag fra en retlig synspunkt – men her (under titlen ’Profetisk Journal’) må det være min opgave at iagttage denne åbenlyse konflikt mellem kongehuset og grundlovens 2. og 6. paragraf fra det ståsted, som er kirkens fornemste bekendelsesplatform: Bibelen, som er Guds Ord!

Her henvender jeg mig altså ikke (i første omgang) til de verdslige myndigheder, idet de på forhånd (ifølge Ny Testamente) må regnes for at være både døve og blinde overfor en hvilken som helst indsigelse fra Den Hellige Skrift.

”Et sjæleligt menneske tager jo ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd,” hedder det i apostelens brev til Korinterne, ”thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt” (1.Kor.2:14).

I stedet henvender jeg mig her til de åndelige ledere i vort elskede fædreland, for at de endeligt skal forstå, hvilket ansvar, der i denne time hviler på deres skuldre; det drejer sig nemlig ikke her om ’et mindre royalt fejltrin’, som let kan korrigeres – nej, dette kongelige oprør handler om (hvilket de kongelige selv står mere eller mindre uvidende overfor) en nøje utænkt plan og strategi fra afgrunden. Mørke magter sigter her på, at få alt, hvad der hedder kirke, kristendom og kongehus ud af Danmarks Grundlov. Kronprinsessens indgåelse af en befordrende beskyttelse af de (ifølge mange kristnes opfattelse) ’mest antikristelige kræfter i vor tid’, er en udfordring, som ingen ansvarlig, åndelig leder i vort land kan være overhørig. Sagen er af en sådan art, at den kun kan imødegås ved en national, åndelig, autoritativ stillingtagen, som (forud for en udtalt politisk holdning fra landets folkevalgte forsamling) bør finde sted.

Lad mig forklare:

SLIPPER IKKE FOR EN STILLINGTAGEN

Når apostelen et andet sted i Ny Testamente til en menighed skriver følgende: ”Mindes I ikke, at jeg sagde dette, allerede dengang jeg var hos jer…” (2.Thess.2:5) – så er det hermed gjort klart, at der er visse forhold, om hvilke han ikke kan tale med kejserens folk. Der er emner, som apostelen ifølge sagens natur kun kan tale med de troende om. (”Jeg har jo allerede berørt disse sager, da jeg sidst besøgte jer,” skriver han).

En sådan sag er nu atter på bane. Det drejer sig om en tilbagevendende fordring af en nærmere analyse af forholdet ’kongehus og kirke’ – og denne gang har begivenhederne dramatisk udformet sig på en sådan måde, at de ansvarlige øvrigheder i den aktuelle sag næppe kommer uden om at aflevere denne efterspurgte, forfatningsretlige konklusion:

Når dette nu er tilfældet med statsmagten (den slipper næppe for en begrundet stillingtagen til kronprinsessens protektorat) – så er det også tilfældet med kirken; den tvinges på samme måde til at give sin bedømmelse af det skete, hvilket vil sige, at man ikke herfra venter ’en ny juridisk vurdering’, men at ’den åndelige, som kan bedømme alt’ (1.Kor.2:15) giver en åndelig betonet fremstilling af sagen.

LOVLØSHEDENS HEMMELIGHED

Denne (i spørgsmålet om kronprinsessens stilling til sit påbudte kirkelige tilhørsforhold) absolut relevante, bibelske indfaldsvinkel, tager – i det omtalte skriftafsnit – sit udgangspunkt i apostelens vider belæring. Han siger: ”Lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes” (2.Thess.2:7).

ØDELÆGGENDE OG ILLEGITIMT

Hvis det er korrekt (og det tror jeg), at kongehusets svigtende tilhørsforhold til Danmarks protestantiske kirke er en begyndende opfyldelse af den bibelske forudsigelse, som peger på en form for lovløshed, der allerede (citat): ’nu gør sig gældende’. Denne specielle overtrædelse af loven karakteriseres som en ’hemmelighedsfuld virksomhed’. Heraf kan udledes, at mørke, ukendte kræfter arbejder i den usynlige verden for at opnå et mål, som er ødelæggende og illegitimt.

Imidlertid er der hindringer, som først må fjernes. ’Kun må han, som holder igen, først fjernes’ (grundsproget taler her om ’han’… altså en maskulin kraft) – hvilket betyder, at der er nogle autoritative skranker, som først må nedbrydes, før lovløsheden kan personificeres.

Sagt med andre ord: Kirkens analyse af de begivenheder, der ligger bag den konflikt, som nu bør løses af de verdslige undersøgelsesorganer, retter søgelyset mod de mørke åndsmagter, der hensynsløst direkte beskrives som:

  1. Satans kraft:
  2. løgnens magt og
  3. al uretfærdighedens forførelse (2.Thess.2:9-10)

Det er en stærk kop te, som her serveres: ’skjulte kræfter’, hvis eksistens, den verdslige øvrighed på stedet – og med den største foragt og arrogance – vil afvise.

Derfor kan landets åndelige ledere kun – med en sådan ’åndelig tale’ – henvende sig til rigets kristne menigheder. De er de eneste, som vil være i stand til at tage imod den apostolske trefoldige erklæring:

  1. Derfor sender Gud over dem en vildførende magt
  2. så de tror løgnen. Dette fører til en alvorlig konklusion, som højst sandsynligt vil blive afvist i porten
  3. for at de skal rammes af dommen (2.Thess.2:11-12).

TRE FORHOLD TIL OVERVEJELSE

Hvis det åndelige syn skal tælle – ja, måske indtage en væsentlig del af de centrale spørgsmål – med henblik på en nødvendig kommende analyse af kronprinsessens fatale skridt (vedr. den kongelige begunstigelse af Word Pride) – så må disse tre nytestamentlige begreber, som her er nævnt, komme på dagsordenen.

Selvom det her drejer sig om en grundlovskonflikt mellem kongehuset og kirken (vedr. lovbestemmelsen: ’Dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke), så kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at nogen verdslig øvrighed ej heller nogen kirkelig myndighed vil anse det for relevant at lægge præcis disse tre bibelske forhold frem til overvejelse.

De vil holde sig for munden, hvis det blev pålagt (for det første) at sige,

  1. at vort arme fædreland nu er kommet i den ulykkelige situation, at Gud fra nu af (citat): ’sender vildførende magter’ over konge, folk og kirke. De har til opgave at åbne vejen (citat): ’så at den lovløse kan åbenbares’ (v.8) – samt at fjerne alle hindringer for at (citat): ’denne lovløshedens hemmelighed’ allerede nu kan sættes i virksomhed – ja, at det anses for at være præcis denne vildførende magt, som helt aktuelt ligger bag kronprinsessens protektorat, der med profeten Esajas’ ord er at betragte som en ’pagt med døden’ (Es.28:15).

  2. De vil dernæst frabede sig at skule sige, at Gud med Sin Ånds indgreb skal sørge for, at både kongehus, øvrighed, folk og kirke ’tror løgnen’ (v.11), hvilket for nuværende atter kører derud ad i fulde omdrejninger (bl.a. den store, globale løgn, som det homoseksuelle Word Pride i 2020 bringer med sig). Det arrangement er ikke til vort lands velsignelse. Tværtimod det vil pådrage sig Guds mishag – samt elendighed og ulykke og et nyt skæbnesvangert kapitel for vort elskede kongehus…

  3. For det tredje og sidste vil ingen fornuftig politiker og ingen national kirkeleder kunne få sig selv til advarende at sige: ”Dette tillader Gud, fordi Han, inden dommen rammer vore (indtil nu) velsignede enemærker, vil lade det blive åbenlyst for enhver, at frafaldet i vort kongehus, kirke, øvrighed og folk ved denne sidste royale beslutning har nået et klimaks.

Læs artiklen: KONGELIGT RETSBRUD

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *