PROFETISK JOURNAL

DANSK VACCINE MED FOSTERVÆV

Tolv europæiske lande har tirsdag, d. 18. marts gjort det klart, at de vil genoptage vaccineringen med AstraZeneka-vaccinen mod Covid-19. Det er sket, efter at undersøgelserne af den pågældende vaccine har erklæret den for ’sikker og effektiv’-

Ved en pressekonference har EMA (The European Medicin Agency) funktionærer imidlertid erklæret, at de ikke kan udelukke, at der er en forbindelse mellem det anseelige antal af blodpropper og vaccinen – men man konkluderede, at det, der kunne vindes ved brug af AstraZeneka-vaccinen klart overgik den risiko, der er forbundet med at bruge den.

Mere end 20 lande har stoppet brugen af denne vaccine i den forgangne uge, hvor der er indløbet reporter om blodpropper, efter at man har modtaget AstraZeneka-vaccinen.

Den danske statsminister vil om kort tid afklare, hvilken holdning Danmark vil tage – men det er åbenlyst i medierne, hvor der er blevet talt meget positivt om genoptagelse af AstraZeneka-vaccinen, at den vil få sit dårlige rygte genoprettet.

BRUGER VÆV FRA UFØDTE BABYER

Borgerne er særlig interesserede i, hvorledes regeringen stiller sig til brugen af væv fra ufødte babyer til fremstilling af vaccinen – hvilket netop er tilfældet med AstraZeneka-vaccinen.

En ting er, at et lille, ufødt menneskebarn er blevet nægtet al form for beskyttelse af denne verdens styrende, og at det har måttet lade livet ved en provokeret abort – et andet er, at når drabet har fundet sted på det lille foster, så ’høster’ man stadig de endnu levende celler og bruger dem til kommercielle formål.

AstraZeneka, som sikkert også i Danmark vil blive taget til nåde på trods af de endnu uafklarede, negative virkninger af denne vaccine, er blandt de få medicinalvirksomheder, som bruger væv fra ufødte babyer i deres produktion. (Produkts resumé side 2 vedr. brug af HEK 293. Det samme gør sig gældende for vaccinen: Johnson og Johnson – Jansen Pharmaceuticat).

ET MANIFEST

Følgende manifest bør indgå i den enkeltes overvejelse, hvorvidt ’borgere skal lade sig vaccinere med et produkt, der indeholder væv fra aborterede fostre’.

1. I forbindelse med Covid-19 vacciner er det vor hellige holdning, at et hvilket som helst vaccine produkt, som indeholder den mindste del af væv fra ufødte, aborterede babyer, har et bibelsk forbud.

2. Hvis man ved, at dette er tilfældet, og man på trods af dette accepterer et vaccine produkt skudt ind i sit legeme, står man i fare for – ifølge bibelsk lov – at blive gjort delagtig i en alvorlig overtrædelse.

3. Vi tror på, at Gud har den ultimative autoritet over alle ting, og at Han har delegeret et ansvar for, at vort legeme ikke misbruges til noget medicinsk forsøg (inkluderet vacciner).

4. Vi holdes for, at de alvorlige evige konsekvenser, der er knyttet til vort frie valg, på det stærkeste overgår et hvilket som helst diktat fra den verdslige regering.

5. Guds ord siger: ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer (1.Kor.3:16).” Her tilføjes følgende advarsel: ”Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel (v.17).”

6. Yderligere siger Den Hellige Skrift: ”Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv (1.Kor.6:19).”
Her tilføjes følgende opmuntring: ”I er jo købt og prisen er betalt. Ær derfor Gud i jeres legemer (v.20).”

Guds ord føjer til:

7. ”Derfor siger Han (Jesus), da han træder ind i verden… ”Et legeme beredte du mig (Hebr.10:5).”… Da sagde jeg: ’Se, jeg er kommet (i bogrullen står der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud (v.7).”

Endvidere siger Skriften:

8. ”Fri mig fra blodskyld, Gud, min frelses Gud, så skal min tunge lovsynge din retfærd (Salme 51:16).”

a) ”Gør lænkerne rede! Thi landet er fuldt af blodskyld (Ezekiel 7:23).”

b) ”Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør indbrud og blodskyld følger på blodskyld.

Og grundlovens ord er ikke til at komme udenom! Den siger:

9. ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning… ” (§ 67 grl.).

’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’

SMERTEDIGTET
Esajas kap. 5:1-16

”Jeg vil synge en sang – en kærlighedssang (Es.5:1).”

Sådan taler Herren om en vens have, og vi skulle mene, at når han tager strengeinstrumentet frem og vil synge en sang om kærlighed, da bliver det en smuk og forunderlig sang, hvis toner og ord vil blive tilhørerne en trøst. Ja, det vil helt sikker blive et værk, som vi sent vil glemme. Det vil blive et digt, hvis skønhed og mærkelige magt altid vil få tunge og vildsomme tanker på flugt.

Hvor forundret bliver vi da ikke, når vi allerede fra de første toner erfarer, at denne sang rigtignok handler om kærlighed – men det er en ulykke – men det er en ulykkelig hæslighed, der bringer med sig en usigelig smerte, som kun kan være hentet i underverdenens håbløshed.

*

”Min ven havde en vingård på en frugtbar høj.” Sådan lyder indledningsordene til det smertedigt, som Herren vil synge for hele verden, og som vi fra begyndelsen forstår, er noget, som han har oplevet, men som han kun kan fortælle om i en klagesang.

(”Alle, som vandrer forbi, giv agt og se, om der gives en smerte som den, der er tilføjet mig … klagesang 1:11-12).”

”Han grov den, rensed’ den for sten og plantede ædle ranker. Han bygged et vagttårn deri og huggede også en perse (Es.5:2).”

Et underfuldt skønt sted, hvor fuglene synger og græsset dufter af forår. En lille bid jord, der er mit eget, og hvor min sjæl længes at komme til, når vinteren er omme, og dagene bliver lange, og det er lyst hele døgnet.

Den lille have, som ligger på en frugtbar høj, og som jeg stiller alle mine forventninger til, vil jeg gennemgrave så snart det er tiden dertil. Jeg vil rense jorden for sten, og så vil jeg plante blomster og buske, som i sommerens løb skal blive en fryd for øjet. Jeg vil også bygge et lille hus på grunden, og jeg vil sørge for, at der bliver lagt en cisterne for vand (Es.5:2).

Det vil jeg gøre. Ja, det er min plan, og snart er det maj, og jeg vil begynde…

SKIFT RET MELLEM MIG OG MIN VINGÅRD

”Og nu Jerusalems borgere, Judas mænd, skift ret mellem mig og min vingård (Es.5:3).”

”Hvad mere var at gøre ved vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvorfor bar den vilde druer, skønt jeg ventede høst af ædle?

I er jo selv kyndige dommere! I selv den sværeste sag, har I bevist, at I kan dømme retfærdigt? (Det mener I i hvert fald om jer selv).

Når I rejste jer fra dommersædet – så rejste alle sig i såkaldt ærefrygt. I dømte som Salomon, og ingen kunne sige noget, når I havde talt. Derfor overlader jeg dommen til jer. Skift ret mellem mig og min vingård.

Men hør først mit spørgsmål: Hvad mere kunne jeg gøre ved vingården. Hvad var ugjort?

*

1. Jeg graved’ den omhyggeligt og vendte jorden, som jeg har lært det. Overalt forkyndte jeg evangeliet om Ham, som soned’ al vor synd. Intet sted var uberørt af ordets magt, overalt blev frelsen kendt; og jeg advarede mod udslettelsens dom. Jeg gravede min have.

2. Jeg rensede den for sten. Nogle var store sten, men jeg fjernede hver eneste. Min have lå ren i forårssolen. Jeg gravede med egne hænder ukrudt og rajgræs op. Al giftigt kørte jeg bort til lossepladsen. Intet af alt dette lod jeg ugjort. Sig mig, hvis der var mere at gøre!

3. Så planted’ jeg ’ædle ranker’. Jeg såede kun den gode sæd, som er Guds Ord. Jeg imødegik falsk lære og usunde dogmer. Jeg afslørede falsk forkyndelse og stod djævelen imod, når han forsøgte at så ugræs i min have. I lang tid stred jeg med en nabo, som havde nogle vilde planter, der ville krybe under hegnet. Det er, hvad jeg gjorde, og var der mere at gøre, ville jeg også gøre det.

4. Ja, jeg byggede et vagttårn for at beskytte min ejendom mod fremmede, som ville trænge ind. Ved nattetiden holdt jeg vagt, så at ingen hærværksmænd kunne rive de ædle ranker op. Jeg satte lamper op og tændte lys, når ugerningsmænd nærmede sig. Jeg værnede den jord, som var mig betroet. Skulle jeg have handlet anderledes, så lad mig det vide. Jeg ville ikke have ladet det være ugjort.

5. Jeg huggede også en perse. Det var et hårdt arbejde. I et hjørne af haven var et gammelt klippeterræn. Dér huggede jeg en cisterne, som kunne holde 3000 liter levende vand. Det tog mig flere års dagligt arbejde at få fuldført dette projekt. Det var en kæmpe klippeblok. Stenen var som jern. (Måske var det en meteor fra det ydre rum, der en gang i svundne tider blev som radarstyret ned i min lille have). Men det gjorde jeg – ene mand, med hammer og mejsel.

Mine naboer lykønskede mig da arbejdet var færdigt, og jeg sagde til dem: ”Enhver, som drikker vand fra en anden cisterne, vil tørste igen. Men den, som drikker vand fra denne perse, han skal til evig tid ikke tørste, men det vand skal i ham blive et kildespring til evigt liv (Johs.4:13-14).”

LAD BLOT HÆRGEREN KOMME

Efter lang tid tavshed, og da ingen svarede på min henstilling til Jerusalems borgere, Judas mænd om ’at skifte ret mellem mig og min vingård’ (Es.5:3) – så besluttede jeg mig til selv at dømme.

”Så vil jeg lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård” (Es.5:5).”

”Jeg vil nedrive det hegn (Es.5:5),” som jeg for nogle år siden omhyggeligt satte op. Med tårer vil jeg grave de solide stolper op, som jeg satte ned for at ingen af markens vilddyr skulle komme ind og fortære de ædle ranker. Lad så blot hærgeren komme og ’æde det hele op’, (v.5)” sukkede jeg.

Det var et særligt åbent sted i min have, og dér havde jeg ikke kunnet nøjes med en indhegning. Så jeg byggede en høj mur. Den brød jeg nu ned, idet jeg hviskede med brudt hjerte: ”Jeg nedbryder den mur. Lad dem bare komme og trampe det hele ned” (v.5).”

”Jeg lægger min have øde! Den skal ikke beskæres og ikke graves! Jeg lader hele mit store arbejde gro sammen i torn og tidsel…”

Og så afslørede jeg, at Jeg, Herren, står bag denne beslutning. Jeg sagde: Jeg vender mine øjne til himlen, og ’jeg giver skyerne det påbud, at de ikke må sende regn” (v.6).”

Thi det er Herrens vingård, jeg taler om. Der er Israels hus – og alle hedningernes land – jeg taler om.

Det er Danmarks frugtbare marker, som vil komme til at ligge golde og ubeskyttede hen. Det er Herrens yndlingsplantning, som nu bliver overgivet til at hjemsøges af dyret. Det er hedningernes skæbne, som her bliver forudsagt.

Hvorfor? spørger du. ”Jeg vented’ på retfærd – se, der kom letfærd. Jeg vented’ på lov – se, der kom skrig over rov (v.7)!”

DE VIL OVERTAGE DET HELE

”Mennesket bøjes, og manden ydmyges, de stolte (pride) slår øjnene ned” (Es.5:15, 2:19 og 11:7). Det samme tema gentages! Herrens nidkærhed udslukkes ikke, og Han lader et ord udgå mod menneskets trods.

Han ser det vokse og råber advarende: ”Ve dem, der føjer hus til hus, der lægger mark til mark (v.8). De skubber andre til side, og ’kun de har landet i eje’ (v.8). De vil overtage det hele, så at de til sidst bliver til ’verdens stolthed’ (World Pride).

Det lyder i mine ører fra Hærskarers Herre: ”For vist skal de mange huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo!”

Deres totalitære syn (de lægger mark til mark) og deres ideologi (der er kun plads til dem) har kun magten en kort tid. Så kommer ’stenen, der rammer billedstøtten’, og deres rige spredes som avner for vinden og hvirvler i luften som skyer fra sommerens tærskepladser.

*

”Ve dem, der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin (Esajas 5:11)” – ’drukkenbolte kalder vi dem’.

”Fra morgenstunden har en ond magt fat i dem. En afgrundstørst har fanget dem. ”De jager efter noget at drikke (v.11).” Og Herren har udråbt et veråb over dem – for ’med citre og harpe’ og lystig musik holder de dagen igennem gilde.
Fra tidlig morgen styrter de rundt efter mere øl, og de bliver hængende til langt ud på natten.

Med pauker, fløjter, strengeinstrumenter, trommer, dans og sang og fri udskænkning af dårlig vin, flyver dagens bedste timer af sted. Med tom tale og vrøvlsnak – en endeløs ordstrøm, der meget ligner det, som foregår på tinge – holder de ud til de små timer.

Men Herrens gerning ser de ikke. Hvad Han er i færd med at udrette, er ikke noget, som kan fange deres interesse. De har ikke syn for det åndelige. ”Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til seksuel urenhed, så de indbyrdes vanærede hinandens legemer – Gud gav dem hen til vanærende lidenskaber (Rom.1:24 og 26).”

*

DE FIK ØJE PÅ MENNESKE-DØTRENE…

I tidernes morgen var Gud på et tidspunkt ’så træt’ af menneskers oprør, at Bibelen lader det ord udgå af Herrens mund: ”Jeg angrer, at jeg gjorde dem (1.Mose 6:7).”

(King James oversættelse bruger udtrykket: ’It repented me, that I havde made them’). – (Det slog mig med anger, at jeg havde skabt dem).

”Jeres højtider hader min sjæl, de er mig en byrde, jeg er træt at bære (Esajas 1:14).”

Det var dengang, at ’menneskene begyndte at blive talrige på jorden, og der fødtes dem døtre (1.Mose 6:1).”

Skriften fortæller om deres forbrydelse: ”De fik øje på menneskedøtrenes skønhed – og de tog så mange af dem, som de lystede, til hustruer (v.6:1).”

Men Herren straffede denne overtrædelse med en frygtelig straf (for overtrædelsen var meget stor).

*

”De engle,” fortæller apostelen i Ny Testamente, ”som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har han holdt forvaret med evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag (Judas vers 6).”

De mægtige engle, som Herren havde betroet ’høje hverv’ i den guddommelige administration, blev straffet på stedet, fordi de forlod deres tilmålte gerning for at forlyste sig med menneskenes døtre (og forbrød sig dermed mod naturen).

De holdes i denne time ’forvaret med evige lænker i mørket’, og der venter dem den endelige dom på dommens dag.

”Thi Gud skåner ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler,” skriver apostelen (2.Pet.2:4). ”Og byerne Sodoma og Gomorra dømte han til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet han satte dem til advarende eksempler for ugudelige mennesker i kommende tider (v.6).”

”Det er helt sikkert,” udbryder Esajas, ”de mange huse skal blive øde, de store og smukke skal ingen bebo (5:9).” For tiden går det stærkt med byggeriet. Gud siger på forhånd, at på længere sigt ’vil ingen bo deri’. Ja, Han forudsiger, at de mægtige og statelige villaer – som kun kan ejes af ’eliten’ – ’vil ligge øde hen’ (v.9).

Men det er kun ’veernes begyndelse’, som nationerne her bliver vidne til. Som dagene hurtigt løber til ende, og kalenderbladene altfor hastigt vendes, sådan er det med året, som går. Plagerne bliver flere (og uberegnelige i deres mutationer) og til sidst bliver de helt ustyrlige – og ’Dødsriget spiler sit gab uden grænse’ (Es.5:14).

Hvad disse ord indeholder af gråd og tårer er ubeskriveligt. Esajas taler om ’dødsrigets griskhed’, og lader forstå, at Gud gør ingen forskel på mennesker. Vi er alle lige for loven og lige for dommen, og som det går de rige og fornemme, sådan går det også ’det larmende, lystige slæng’. Hvis deres navne ikke er noteret i Livets Bog, ender de alle på samme måde.

UVIDENHEDEN RÅBER TIL HIMLEN

”Derfor skal mit folk føres bort, – før det ved det” (eller rettere): ’fordi det… ingenting ved (om Herrens gerning) – (Es.5:13).”

”Dets adel bliver hungerens bytte (v.13).” Mænd af værdighed er som udsultede, og masserne er ved at dø af tørst. (Dette skal forstås både bogstaveligt og ud fra et åndeligt syn):
Uvidenheden med hensyn til ’Herrens værk, råber til himlen.

Derfor er dødsrigets grådighed umættelig, og ’stormænd styrtes dermed’ (Es.5:14). Regeringen er magtesløs. Den er uden kontrol. Pandemiens herolder sænker røsten, så den bliver til en hvisken. Tallene på de døde kan ikke høres. De overdøves af de lystiges larm.

De ondskabsfulde får en forfærdelig medfart. De mægtige taber mælet, de knejsende (pride) kommer ned med nakken (v.15) – og djævelens teologer fremlægger ’ombytningens’ teori. Den lyder således:

’… og de ombyttede Guds sandhed med løgnen… deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige… og de ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed med et billede…’ (Rom.1:23, 25-26).

Dette førte med sig, at ’Gud gav dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt’… og Gud slap 21 dæmoner fri, og de gik løs på dem, og de tre værste har følgende navne: mordlyst, gudshadere og voldsmænd.

”De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endogså dem, der handler således, deres bifald (Rom.1:29-32).”

*

”Men Hærskarers Herre ophøjes ved dommen. – ”Den hellige Gud bliver helliget ved retfærd (Es.5:16).”

Det har været skjult for dig indtil denne dag. Nu er det ’ligesom et skæl falder fra dine øjne’ (Åp.G.9:18). Og du kan se, at Guds dom er retfærdig. Herren var bag alt det, der skete med dig – også det, som kostede så mange tårer.

Og den mand, Gud har sendt til dig, lægger hænderne på dig og siger:

”Broder! Det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad” (v.17) – og se, jeg vil give dig et syn af det, som skal ske, og du skal stå op og gå for mig.”

”Gå nu hen og fortæl, hvad du hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske renses og døve hører, døde står op og evangeliet forkyndes ’for folk på gaden og stræder’ (Matt.11:4-5).

• og du skal lægge vægt på og understrege, at den mand er salig, som ikke skandaliseres og bliver forarget over mig, thi den vej, du skal gå, har ingen vandret på før… (v.6).”

BEMÆRK:
Læs artiklen under Retsopgør: ’DE ER FØDT SÅDAN – KAN IKKE OMVENDES’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

​ Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 09.04.2021