PROFETISK JOURNAL

MENNESKEFANGERNE
Esajas 5:17-24

Det er et trøstesløst billede, der males for vore øjne: Et affolket land. Øde marker. Fugtige, tomme engedrag, hvor hegnspælene er væltet omkuld. Golde, upløjede tomter, som fremmede nu respektløs invaderer. Dødninge-ejendomme, hvis ejere er blandt de faldne og dræbte, som kun kan mindes på den ukendte soldats grav i hovedstaden. Glemte navne og skjulte skæbner, der er de ’tidligere ejere’ af jord og huse, som nu ligger forfaldne hen – stemmer, som er bragt til tavshed (ved nakkeskud) i det fremmede, og som derfor ikke mere kan gøre indsigelser…

’der går får på græs som om marken var deres. Fremmede afgnaver de omkomnes tomter’ (Es.5:17).

*

Dagen er ikke fjern, hvor man foretager det afgørende overgreb: ”Man flytter ældgamle skel, som fædrene satte (Ordspr.22:28).”

Det er, som om man helt har glemt Moses’ ord, da han råbte til Israels ældste og hele folket: ”Hold det bud, jeg i dag pålægger jer: ”Forbandet enhver, som flytter sin næstes skel.” Og hele folket svarede med tordenrøst: ”Amen! Amen!” (5. Mose 27:17)

*

Som den onde konge, Akab (der var gift med den endnu mere ondsindede Jesabel) søgte at flytte et skel fra fædrenes tid.

De kunne ikke finde ro, før de havde overtaget manden, Nabots, ejendom, der lå så belejligt (lige ved siden af kongens palads) – og kongen sagde til Nabot: ”Overlad mig din vingård for at jeg kan få den til køkkenhave. Den ligger jo lige ved mit palads.”

Men Nabot svarede Akab: ”Herren bevare mig fra at overlade dig mine fædres arvelod (1.Konge 21:2-3).”

*

Akab blev dybt deprimeret over det svar. Ja, han blev kastet ind i magtsygens inderste kamre, og ’han lagde sig til sengs, vendte sit ansigt bort og spiste ikke (v.4).”

Det kom Jesabel for øre, og hun ordnede den sag i en håndevending. Så sendte hun kongen denne besked: ”Nabot er stenet til døde (v.14:-15).”

Akab rejste sig med det samme fra sit leje, og skyndte sig ned for at tage Nabots ejendom i besiddelse.

Men Herrens ord kom til Elias således: ”Gå Akab i møde. Han er lige ankommet til Nabots vingård. Han er gået ned for at tage vingården i besiddelse – og du skal sige sådan til ham: Så siger Herren: ”Har du myrdet, og er du allerede i gang med at overtage den myrdedes ejendom?”

”Sig yderligere til ham: På samme sted, hvor hundene slikkede den dræbte Nabots blod, skal de også slikke dit!” (1.Konge 21:17-19)

GUD SATTE SKEL…

Bibelen fortæller på sit første blad om ’et skel’, som er den sidste ’hegnspæl’, som menneskene vil søge at flytte. De er allerede i gang med det, men ’skellet’ er sat så dybt i jorden, at det er svært at få den urgamle pæl op fra den forhærdede jordgrund, hvori den fra tidernes morgen blev plantet af Herren selv.

Allerede i Den Hellige Skrifts første linjer står det nedfældet, at ’Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket’ (1.Mose 1:4). Hvis lyset var godt (eller står ’som et tegn’ på det gode) må det heraf uddrages, at mørket er ondt (eller står ’som et tegn’ på det onde). Følgelig tør vi sige, at Gud – før han foretog sig noget andet i skabelsesværket, sørgede for at sætte et tydeligt skel mellem det gode og det onde.

Denne tunge ’grænsepæl’ er menneskene i gang med at flytte. Skellet mellem ondt og godt. Om dette siger profeten videre i Esajas femte kapitel:

”Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys, og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt (Es.5:20).”

”Når vé-råbet først er udtalt over syndere, så står det ilde til med dem! ”I øgleunger,” råber Johannes advarende: Hvem gav jer den tanke at fly fra den kommende vrede!” Det er i hvert fald ikke Herren. (Han taler et andet sprog, når Han siger: ”Så bær da frugt, som er omvendelsen værdig… Matt.3:7-8).”

”Bild jer ikke ind, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader.” Det største bedrag, man kan udsættes for, er ’selvbedrag’.

Det realistiske billede af øjeblikkets situation er dette: ’Øksen ligger allerede ved roden af træerne; så skal da hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden’ (Matt.3:9-10).

*

”Vé dem, som drager misgerningen fremad med løgnens snore, og synden med vognreb (Es.5:18).”

”En grusom ende venter jer, som sørger for ondskabens fremgang i mit folk,” siger Herren.

I trækker i de snore, som er flettet af løgn, og der venter jer en skæbnesvanger betaling ved udgangen af det onde værk, I har øvet.

Arme de stakler, som slæber synden efter sig, som var de bundet til den med tykke vognreb. Hvem vil være i jeres sko, når opgørets time melder sig?

I ved om den dag, hvor jeg gør kort proces. I har hørt om afgørelsens time, hvor der ikke mer ofres tid på de store debatter. I kender jo udfaldet på forhånd. Og sådan vil det gå jer.

DERES TANKER VAR TOMME

Husk de af jeres landsmænd, som offentligt gjorde deres had til menneskesønnen kendt. De undså sig ikke for at sende udsendinge af sted efter ham og lod sige: ”Vi ønsker ikke, at den mand skal være konge over os (Luk.19:14).”

”Deres tanker var tomme og deres uforstandige hjerte formørket (Rom.1:21).”

De mente, at Gud, som er alle tings skaber – Han, som ser alt og hører alt – kunne køres ud på et sidespor. De var af den tåbelige overbevisning, at Han, som er Almægtig, skulle vige for deres hovmod (pride). ”Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer (Rom.1:22)”

men Herren sagde: ”Mine fjender dér, som ikke ønskede,a t jeg skulle være konge over dem: Før dem herhen og hug dem ned for mine øjne (Luk.19:27).”

*

Et ord til megen eftertanke, thi i dette ord ligger evigheden gemt. Lykkelige er de, der forstår det; de har vundet Herrens behag, thi de har grebet troen på Ham, som har sonet alle vore synder.

Esajas siger yderligere: ”Vé dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne tanker (Es.5:21).”

De hører til de elendige (les misérable), for de er faldet i en snare, som man ikke kan komme ud af ved egen hjælp…

Deres arrogance (pride) kan føre dem til tops i det verdslige samfund – men fører dem til bunds i Guds rige. Deres hovmod (pride) kan give dem ringe på fingeren og et navn, som er frygtet og kendt – men lukker samtidig den livets kilde, som de kun får lov at ane som en rislen i det fjerne.

Bevar mig Herre, for den stolthed (pride), der er en kødets nydelse men en Åndens fortrydelse.

*

Til narko-mafiaen har Esajas et ord, som er stærkere end de stoffer, de handler med:

”Vé dem, der er vældige til at blande stærke drikke (Es.5:22).” (’dygtige mænd til at blande stærke drik… 1871 oversættelse).

De arbejder med det, som er gift for legemet (toxika) – ’giftblandere’ er ordet, som skal bruges om dem, de forbrydere! Du møder dem i mørke gyder (Pusher Street); hvor de suger blod af unge, som er fanget i deres net. Eller de findes i de højere lag, hvor de har vundet sjæle, som de forfølger til den sidste øre.

Vé-råbet over dem er på sin plads. Det peger frem mod deres endeligt – en afsked med denne verden, som de fortjener.

Til ofrene for hans hensynsløse hærgen lyder Herrens ord:

1. ”Han frier dig fra fuglefangernes snare” (Salme 91:3).
2. Vor sjæl slap fri som en fugl af fuglefængerens snare. Fælden
   blev revet i stykker og du slap fri (Salme 124:7).
3. ”Thi der findes sådanne gudløse i mit folk. De ligger på lur,
   som fuglefangere dukker de sig; de sætter fælder, de fanger
   mennesker (Jer.5:26).”

DERES HUSE ER FULDE AF SVIG

Herrens årvågne blik følger dem, som således fanger mennesker. Han har været på besøg i deres huse og kan fortælle følgende:

”Som et bur fuldt af fugle,
således er deres huse fulde
af svig. Derfor er de blevet
store og rige.”

”De er tykke og fede, og så strømmer de over med onde ord. De hævder ikke den faderløses ret, at det må gå dem vel – og hjælper ikke de fattige til deres ret (Jer.5:28).”

Deres huse er fyldt til randen med synd og overtrædelser. Rum for rum møder du kun elendighed og svig. Dette er den mørke baggrund for al deres rigdom.

Menneskefangerne er tykke og fede, og når de åbner munden, kommer kun ondskabsfuld tale fra deres indre. Hvad hjertet er fyldt af, løber munden over med – og fra dem flyder en stadig strøm af onde ord.

*

”Skulle jeg ikke hjemsøge sligt,” spørger Herren. Skulle min sjæl da ikke tage hævn over et sådant folk? Gyselige og grufulde ting går i svang i landet (Jer.5:29-30).”

”Profeterne profeterer løgn. Præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det sådan. Men hvad vil I sige, når enden kommer(v.31)?”

Herren siger:
Er det ikke på sin plads, at jeg tager mig af denne situation? Kan det være anderledes, end at jeg tager hævn over et folk, som opfører sig på den måde. Afskyelige og grusomme ting har jeg mødt, hvor jeg har været på besøg.

Profeterne er nogle løgnhalse, og præsterne skraber det til sig, som de kan. Det værste er, at folk kan godt lide at have det sådan – men, spørger jeg, hvad vil de gøre, når jeg stiller med regnskabet ved endens tid – og hvorfor er I imod, at jeg kalder synden ved sit rette navn og ikke lægger fingrene imellem.

DOG BAR HAN MANGES SYND

”For gave giver I den skyldige ret og røver den skyldfri retten, som han har (Es.5:23).”

Jeg så, at gaven ikke altid er en ’pengegave’. Man kan også bestikke høje myndigheder på en anden måde. Der er nogle i vort land, som belønner ’tjenester’ med ’forfremmelser’. Eller en rejse på 1. klasse med cruiseren. (Middage ved kaptajnens bord).

… og når dommerne samles (fra 3 til 9 af de højeste juridiske eksperter) – da giver de (til alles overraskelse) den skyldige ret! Tilbage sidder den uskyldige, og det giver ekko i det tætpakkede lokale: Thi kendes for ret – og ’den skyldfri bliver frarøvet retten, som beviseligt var på hans side’.

Men også i den åndelige verden ’frarøves den skyldfri retten, som han har’. Esajas 53 er kaldt den ’forbudte bog’ i Israel. Her står der nemlig skrevet, at jødernes Messias er en ’ringeagtet mand, skyet af folk, en smerternes mand – én, man skjuler sit ansigt for, vi regned ham ikke (Es.53:3).

”Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over Ham; vi fik lægedom ved hans sår (v.5).”

Fordi Han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere – så bar han dog manges synd, og for overtrædere beder Han… (v.12).

Hvor velsignet er det ikke, at få lov at vise disse vers til en af Israels børn – og se i hans øjne, at han tror.

… især ordene: ”Dog bar han manges synd” sætter sig fast i hans hjerte sammen med sætningen ’for overtrædere beder Han’, og han hvisker lykkelig: ”Det gælder også mig. Han har båret min synd, og Han beder for mig.

Og vi forstår,a t han vil gå hjem til sig selv, og læse denne tekst mange gange i sin hebraiske Bibel. Det, der før var ’den forbudte bibel’, er nu en åben bog, som han forstår.

”Ja, lige til denne dag har der ligget et dække over hans hjerte, når Moses blev oplæst. Thi kun i Kristus bliver det fjernet. Men hver gang en omvender sig til Herren, tages dækket bort (1.Kor.3:14-16).”

FINANSFYRSTERNES ENDELIGT

”Derfor, som ildens tunge æder strå, og hø synker sammen i luen, så skal deres rod blive rådden, deres blomst henvejres som støv (Es.5:24).”

Mere tydeligt kan denne verdens finansfyrsters endeligt ikke forudsiges. Et storslået skue. Som flammerne fortærer skånselsløst, og laderne, som man har bygget og udvidet med den ene tanke, at sjælen ’skulle slå sig til ro’ (den har jo rigeligt for mange år) således skal det gå rigmændene, der bedragerisk bygger et rige af strå og hø.

”Når der nemlig kommer en mand ind i jeres forsamling med guldring på fingeren, i prægtige klæder… og I siger til ham: Sæt dig her på denne gode plads – er I så ikke i modstrid med jer selv? (Jakob 2:2-5)

”Er det da ikke de rige, der undertrykker jer, og er det ikke dem, der slæber jer for retten. Er det ikke dem, der spotter det skønne navn, som er nævnet over jer?” (v.6-7) ”Hvis I viser personsanseelse, begår I synd og stemples af loven som overtrædere (v.9)?”

Mørkets fyrster, som troede, at de kunne beherske hele verden, vil i en sen nattetime opdage, at deres penge tog deres hjerte, og blev roden til alt ondt; og dens blomst i al sin herlighed (Es.5:24) henvejres som støv.”

Elendige! ”Om Hærskarers Herres lov lader de hånt og ringeagter dermed Israels helliges ord (v.24).”

Et sidste udkald går i disse dage ud til de fordømte, og et tilbud om frelse fra denne vanartede slægt. Grib det evige liv og tag imod Jesus som din frelser.

BEMÆRK:
Læs under Retsopgør artiklen: ’BEGYNDELSEN TIL DYRETS MÆRKE’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

​ Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 23.04.2021